Top ti

Som modvægt til mit “udsalg” i mandags (tak for den gode modtagelse – det føles rigtigt dejligt at komme af med de gode gamle malerier på den måde), kommer her en række malerier, jeg ikke er parat til at give væk, malerier, jeg er særligt stolt af, og som er på min personlige top ti i øjeblikket.

Det første maleri er stadig ret nyt (2017), og jeg elsker, at det både kan nydes “fladt”, som et dekorativt mønster, og som et “dybt” vue over Amalfibugtens blåhed. Det hænger på min egen væg og kan i øjeblikket kun købes for mange penge, for det er egentlig ret ok, at have det hængende der 🙂

Oliventræ ved Amalfikysten, 2000,- 

Olie på lærred (70×60)

DSC05166

Det andet maleri er en akvarel/gouache fra en svensk skov (Blekinge), som også er fra 2017. Det hænger også på min væg, og det hænger godt, men det kan også købes.

Svensk granskov i sol, 1000,-

akvarel og lidt blæk og gouache (21×30)

SCAN0419

De to næste malerier er lidt fra samme “serie” af akvareller fra en svensk skov. De kunne såmænd godt have hængt sammen med det ovenfor, men der var kun plads til ét.

Sol i svensk skov, 900,-

akvarel, gouache og blæk (ca. A4)

Sol i svensk skov

Grusvej i svensk skov, 1000,-

akvarel, gouache og blæk (21×30)

Sverige igen igen

Det femte maleri er et, jeg stort set ikke har fået positiv respons på, men jeg er ret vild med det. For mig har det en særlig eventyrlighed. Jeg har desværre ikke noget sted at hænge det for tiden, og prisen er faktisk ikke helt så høj, som den burde være efter min mening.

Parken i Schönbrunn, April, 1600,-

olie på lærred (50×70)

Sch.3

Det sjette maleri, en akvarel/gouache, er fra samme lokation. Spejlningerne i de våde sandkorn på stien, der er skabt ved at trække en pensel med ret tør gouache henover papiret er en teknisk succes for mig og enormt effektfuldt, synes jeg.

Sol efter regn, Schönbrunn, 1000,-

akvarel, blæk og hvid gouache (30×21)

schönbrunn3

Det syvende maleri er endnu en vellykket akvarel/gouache fra 2017.

Klis borgruin, 1000 kr

akvarel, gouache, farveblyant og tusch på papir (30×21)

Klis3

Det ottende maleri er også en overset perle. Det er et rejseminde for mig og derfor måske ikke en perle for andre.

Pompeii, 1000 kr

(olie på lærred, 30×40)

DSC04565

Det niende maleri er dette brøl af et kirsebærtræ i efterår. Det har været på en del udstillinger, og er også en sikker deltager i næste udstilling, hvis det ikke bliver solgt inden. Det er mig lidt en gåde, at det ikke er solgt. Er det for vildt?

Kirsebærtræ, efterår, 1600,-

Olie på lærred (50×60)

efterår2 (2)

Det tiende er det forriges modsætning: roligt, grønt, som et ekstra vindue på en hvid væg. Det er efterhånden fem år gammelt tror jeg, men virker endnu!

Grøn eng, 2000,-

olie på lærred (60×80)

DSC04440

Boblere

Til sidst vil jeg nævne et par malerier, der ikke er kommet med på top ti her, men som måske kunne have været det.

Maleriet her er faktisk noget nær perfekt. Mærkeligt nok gør dét mig nærmest urolig. Måske kan jeg ikke helt genkende mig selv i det 🙂 Derfor håber jeg at, der kan komme et normalt menneske forbi og købe det, for faktisk tror jeg, det er et af de bedste, jeg har, og det fortjener at blive beundret.

Siljansøen med udsigt mod Leksand, 3000,-

olie på lærred (90×120)

DSC05204

Jeg er ret stolt af mit seneste selvportræt. Det kom nok ikke på listen, fordi selvom det kan købes, er det nok ikke så interessant for andre. Nu viser jeg det alligevel, fordi det har nogle maleriske kvaliteter i sine stærke kontraster, som er værd at blære sig med.

Selvportræt med sort sjal

olie på lærred (50×40)

Selvportræt

Disse tre blomsterstudier fra 2011 har hængt både i huset i Randers og i mit nye hjem i Lindholm. De er utroligt dekorative. Det er favoritter, som måske kunne have været på listen.

Blomsterstudier (se priser og størrelser under siden, der hedder “til salg“)

filename-1 (55) filename-1 (54)  filename-1 (51)

___________

(English recap: in this post I present the paintings I am the most proud of at the moment, and which I will not be giving away any time soon 🙂 )

Udgivet i Oliemaling | Skriv en kommentar

Tilbud

Jeg har nogle malerier, der har stået en del år uden at være blevet udstillet – eller solgt. Nu vil jeg gerne rydde ud i dem. I stedet for at jeg smider dem væk eller ruller dem sammen (hvilket efter nogle år vil lede til samme skæbne) synes jeg, at de har fortjent chancen at komme videre.

Derfor tilbyder jeg nu disse fem malerier gratis: de skal bare hentes.

Det første er faktisk et rigtigt godt maleri, det forestiller tivoli og er malet i udpræget impressionistisk stil, da jeg var 20 år gammel. Måske er den eneste fejl, at det er over 14 år gammelt, og så er det som om, jeg er blevet færdig med at have det i min stald. Men farver og strøg er ellers virkeligt gode, så det er egentlig uretfærdigt.

Tivoli, olie på lærred, 60×70

IMG_1256

Det næste er fra samme periode. Det er malet efter et postkort, jeg ikke længere ved hvor er, og forestiller en lysplettet gade i Paris, som jeg selv først besøgte fem år efter maleriet er malet. De helt pang-røde strøg i f.eks. grene markerer så fint det blændende, skarpe lys. Igen et maleri hvis eneste fejl er, at det er fra 2005, og ikke blev solgt på de udstillinger, det har været på.

Gade i Paris, olie på lærred, 80×60

IMG_1253

Det tredje maleri forestiller en badebro ved Kragenæs i måneskin. Der er desværre nogle problemer med malingens glans og overflade, sandsynligvis fordi det er blevet malet over et tidligere maleri – det kan f.eks. ses i den otte-talsagtige aftegning i himlen til venstre for midten. Det skaller dog ikke af, på en måde kan problemet måske kaldes kosmetisk. (men hvad er ikke kosmetisk ved malerier?) Når jeg tidligere har overvejet at skille mig af med det, har de grove strøg i forgrunden afholdt mig fra det. De er ret så lækre, hvis jeg selv skal sige det. Jeg mener, maleriet er fra 2010.

Kragenæs i månelys, olie på lærred, 70×90

IMG_1260

Endnu et maleri fra en fjord. Jeg kan ikke længere huske hvor, sikkert fra et feriekatalog, hvor jeg ofte har fundet mine motiver. Måske har jeg bare malet for mange solnedgange som barn til fortsat at kunne mærke magien. Igen er det de grove strøg i solen og dens spejling og i sneen i forgrunden, der har reddet det indtil videre. Det er fra 2008.

Solnedgang ved fjord. Vinter., olie på lærred, 90×70

IMG_1265

Det sidste maleri har på samme måde uforklarligt bare aldrig klaret barren og er ret nyt, fra 2014. Det er ellers ret godt teknisk set, med fede pastose områder og en helt rigtigt farveholdning. Det er malet efter et foto taget i Canada af min svoger.

Canada. Snemonster, olie på lærred, ca100x120

IMG_1274

Dette indlæg er ikke ment som et råb på medlidenhed eller ros. Jeg har smidt en del af mine egne malerier ud allerede eller malet dem over, men så bemærkede flere i min omgangskreds, at nogen vel lige så godt kunne få chancen for at få glæde af dem, først. Det er ren praktik: jeg skal af med nogle malerier. Er der nogen, der vil have dem?

_______________

(English recap: I am offering some of my old oil paintings for free. If you want them, make an arrangement by mail to pick them up, I don’t wish to store them anymore. Some of them are actually fine, only I don’t use them for exhibitions anymore or they have something wrong about them which prevents me from showing them off.)

Udgivet i Oliemaling, PR | 2 kommentarer

Nyt

Så er dagen endelig kommet, hvor jeg kan præsentere noget nyt. Jeg har ellers taget mange tilløb, men haft svært ved at komme i gang efter flytning, nyt arbejde osv.

I går morges sad min datter heldigvis og så meget malerisk ud, da hun sad og læste godmorgen-historie for sine bamser, og gav mig således et motiv til i dag, hvor jeg på forhånd havde bestilt et værk hos mig selv.

Hermed:

Kunstnerens datter læser, akvarel, blæk og gouache (22,9×33,5 cm)

EPSON MFP image

Papiret var lidt for stort til at være i scanneren, som jeg synes giver bedre resultater i gengivelsen af akvareller end fotos, så det er blevet beskåret: egentlig er akvarellen lidt “højere”.

Et af mine forbilleder, som man også kan se inspiration fra her, Carl Larsson, omdannede ofte sine motiver til små enkle, “vignet”-agtige tegninger, og sådan synes jeg også, at motivet her fungerer ret fint:

Kunstnerens datter læser, blæk-tegning (17,5×17,5 cm)

EPSON MFP image

Min datters holdning i de to “værker” er ret forskellig, men jeg synes faktisk, at begge fungerer, så det snakker vi ikke mere om 🙂

________________

(English recap: In this post, I present a new watercolour and ink drawing depicting my daughter reading.)

Udgivet i Akvarel, tegning | Tagget , | Skriv en kommentar

Oliestudier

Jeg har haft dette indlæg liggende som skitse gennem længere tid siden en gang, hvor jeg synes jeg havde lidt for mange indlæg om oliemalerier oveni hinanden – vistnok i oktober engang, lige før jeg fik et andet job at tumle med, og det derfor gik lidt i stå herinde. Det omhandler tre små oliestudier på træ og et enkelt på lærred. Fire dejlige steder.

Jeg er netop flyttet til et meget malerisk sted, så selvom det hele går lidt op i hattehylder, bøjlestænger og tærede vandrør, så forudser jeg en god produktion, når det hele falder lidt til ro.

Sti ved Tranum strand

(Olie på træ, ca 30×40)

Tranum

Ved Gl. Estrup Slot

(olie på træ, ca 30×40)

Gl.Estrup

Mønstre i Andalusien

(Olie på træ, ca. 30×40)

Andalusien

Ruin i sol

(Olie på lærred, 30×40)

Ruin, blå himmel

______________

(English recap: 4 small oil studies – 3 on wood panel, 1 on canvas.)

Udgivet i Oliemaling | Skriv en kommentar

Helene Schjerfbeck

1. Indledning

Jeg stødte på Helene Schjerfbecks kunst på en udstilling på Statens Museum for Kunst allerede engang i forrige årti, men er siden vendt tilbage til hende flere gange.

Som med så mange andre kunstnere er det provokerende besværligt at finde noget som helst konkret om Helene Schjerfbecks teknik. Der skrives side op og side ned om kunstneres privatliv, som vel også er relevant for deres kunst, men vi har jo alle et privatliv; Selv et meget specielt privatliv sikrer på ingen måde, at vi bliver kunstnere…

Helene Schjerfbeck er finsk, og jeg har ikke adgang til at studere hendes lærreder selv, og desuden ville en konservator nok kunne sige endnu mere præcist noget om fremgangsmåden end jeg. Det er jo hele pointen: at lære noget. Jeg skrev faktisk til Ateneum, det finske nationale kunstmuseum, men heller ikke de kunne hjælpe mig. Det kunne de naturligvis godt, men deres konservatorer havde nok bedre at tage sig til. Det er helt ok. Men ærgerligt for mig.

Jeg har forsøgt at stykke det sammen, der dog i de to bøger jeg har om Schjerfbeck,  alligevel står om teknik og idealer, og så har jeg selv forsøgt at kopiere nogle af hendes malerier. Personen kan jo ikke pilles ud af maleren, så jeg har lavet et afsnit med lidt biografiske oplysninger, dernæst kommer et afsnit om forbilleder, efterfulgt af et afsnit om hendes teknik og til sidst følger mine egne kopier og tanker om hvad jeg vil/kan lære.

2. Biografi

Helene Schjerfbeck blev født i 1862 i Helsingfors. Da hun var fire år gammel, faldt hun og slog hoften. Hun blev bevægelseshæmmet og plaget af skavanken resten af sit liv.

Hun var underbarn og kom ind på kunstakademiet, da hun var 11, hvor hun gennemgik en klassisk tegneskole. Det finske kunstakademi var (usædvanlig nok for den tid) for både mænd og kvinder. Hendes lærere var meget tilfredse med hende. Efter 4 år på akademiet kom hun på Adolf von Beckers private maleskole for at lære om oliemaleri.

I 1880 fik hun et rejsestipendiat og rejste til Paris, hvor hun blev undervist og fandt nogle gode veninder og kolleger. Hun ændrede sit navn fra fødenavnet Helena til Helene. I løbet af de kommende år rejste hun meget, i Frankrig, England og Italien.

Fra 1892-1902 var hun tilknyttet kunstakademiet som lærer i tegneskolen, men hendes helbred skrantede både psykisk og fysisk. Hun var blevet isoleret i Helsingfors’ kunstverden. Hun kunne godt gå med på symbolisme-vognen, men ikke nationalromantikken, som var stærk i de år. Efter en rejse i 1894 var hun aldrig mere på kontinentet.

I 1902 flyttede hun ud på landet, Hyvinge, sammen med sin mor, der ikke helt forstod hendes behov for at male. I den kommende tid var hendes liv splittet mellem husholdning og maleri. Som kvinde forventedes det, at hun holdt sit hus pænt, men Helene gad det ikke. Hun ville bare male. I 1926 udtalte hun: “En malare ska inte väre husmor.” Det var en krise i hendes liv. Hun blev 40 uden udsigt til at stifte familie, hun var nedbrudt fysisk og psykisk, hun blev glemt, og mange troede hun var død. I ti år så hun ingen anden kunst end sin egen i original.

I 1915 opsøgte den selvlærte kunstmaler Einar Reuter hende, de malede sammen og studerede kunst. I 1917 blev han – vistnok til Helenes skuffelse – forlovet med en anden.

I 1917 havde hun sin første separatudstilling på foranledning af Gösta Stenman, en kunsthandler, der var hendes fan og havde opsøgt hende i Hyvinge i 1913. Han lånte hende originale kunstværker og sendte hende kunstlitteratur. I 1917 besøgte hun Ateneum. Hendes egen udstilling var en succes.

I 1923 døde hendes moder. Det var både en befrielse og et chok. I 1925 flyttede hun til Ekenäs og en produktiv periode fulgte. I 1937 fik hun sit gennembrud i Stockholm, hvor hun blev hædret og berømmet.

De sidste år blev hun konstant forstyrret af nysgerrigt publikum og krige, der betød hun måtte flytte rundt. Det blev svært hele tiden at finde nye modeller, det blev derfor til en del selvportrætter, for det havde hun altid ved hånden. I 1946 døde hun.

3. Forbilleder

Schjerfbeck lærte ved at kopiere.  Hun beundrede andre kunstneres værker – de ansporede hende til at skabe noget ligeså godt. Hun lærte at male fra hukommelsen, spontane skitser bygget på andre kunstneres kompositioner. Ved Von Becker kopierede hun Corot, Fortuny, Couture og del Sarto.

I Frankrig beundrede de unge kunstnere i hendes tid naturalisten Jules Bastien-le-Page (1848–1884) og hjemme i Finland historiemaleren Albert Edelfelt (1854–1905). De malerier Schjerfbeck selv afleverede til hhv. kunstforeningen i Finland og Salonen i Paris, var netop i hhv. Edelfelts og Bastien-le-Pages stil.

I 1886 kopierede hun på Louvre. Hun beundrede især Hans Holbein den yngre. Hun beundrede hans “fasthed” – en egenskab hun anså sig selv for at savne. Hans eksakte linje gav hende en AHA-oplevelse.

6cdff6c78de76c95f801714852eecee0_XL

I 1897 så hun en udstilling i Stockholm, hvor Olof Sager-Nelsons maleri gjorde stort indtryk på hende.

843156_1

I 1904-17 studerede hun japanske træsnit, og tog deres stiliserende metode til sig. Hendes portrætter forenkledes til et snævert rum koncentreret om model, ofte profil – senere maskeagtige portrætter.

Hun syntes generelt at de italienske malerier var for mørke, men beundrede Fra Angelico, Fillippo Lippi og Andrea della Robbia. I 1912 opdagede hun El Greco, som hun kun så i reproduktion. El Grecos malerier er dramatiske og overspændte og det tiltalte hende.  Hun følte sig beslægtet med ham. (her ses først Grecos original, dernæst Schjerfbecks kopi. Hun kopierede efter sort-hvide gengivelser)

The-Madonna-Of-Charity-1603-05 9bab58b58b0ec475787108cb2a277007--helene-schjerfbeck-madonna

I et brev til Reuter, skrev hun, at hun gerne ville prøve at antage Grecos palet: hvid, sort, gul okker, cinnober – disse farver anvendte hun netop i selvportræt på sort baggrund.

Heleneself

I 1920 studerede hun Matisse og Kandinsky, Daumier og Vlaminck i kunstbøger. Hun forsøgte at omsætte deres farveglæde i egne malerier. Matisses dekorative, skyggeløse og farvestærke malerier påvirkede hende i samme retning.

4. Teknik

I 1893 var hun i Firenze, hvor hun blev inspireret af italiensk middelalder-maleri og ungrenæssance-kunst og afprøvede tekniske kneb for at få lys frem: brune toner, dis og lasureffekter. Diset over Arnodalen forundrede hende, og hun forsøgte at få det frem med voks i landskabsbilleder fra Fiesole. “I synnerhet var det tiden i Florens 1894 som hjälpte henne att örenkla uttrycket, lätta upp färgskalan og mjuka upp konturerna.” (Helene Schjerfbeck: 150 år)

Som lærer på tegneskolen krævede hun total tavshed og koncentration under arbejdet. Hun brød sig ikke om at dømme elevernes værker, og de kunne derfor have svært ved at forstå hendes kritik og intentioner.

Det tog lang tid, ofte flere år at færdiggøre malerierne. Hun stillede lærredet væk, tog det frem til granskning, lavede et par ændringer og stillede det væk igen. Hun skrabede ud og malede om flere gange.

Omkring 1900 kunne hun kun male nogle få timer om dagen, men så tegnede hun desto mere. Hun havde altid sin lille skitseblok med sig rundt og tegnede i køen, i skoven, på torvet. Hun farvelagde tegningerne derhjemme.

Den første tid i Hyvinge så hun som sagt ingen anden kunst end sin egen, men hun holdt flere internationale kunsttidsskrifter og fulgte altså med på afstand. Hun arbejdede med tekstiler, broderede og designede tekstil.

Fra omkring 1901 begyndte hun at bruge en karakteristisk forenklingsteknik, hvor motivet bliver til plane farveflader og rumgestaltning træder i baggrunden, dog alt genkendeligt.

Schjerfberck malede siddende foran staffeli. Hun gjorde udkastet til kompositionen i kul inden hun lagde den let fortyndede oliefarve i tynde lag, så lærredets struktur forblev synlig og nogle steder den forberedende tegning. I hendes modne periode gned hun farven ind og lod også noget lærred stå umalet, hvilket gav en transparent, pastelagtig karakter. Hun brugte en sfumato-agtig teknik, med udflydende/udtværede grænser som forener  figuren visuelt med baggrunden.

Hendes farveskema var tilbageholdende a la Whistler og Hammershøi. Hun skrev i et brev til Reuter, at hun generelt var bange for færdigblandet grøn farve undtagen Vert Veronese og måske vert emeraude, men at hun brugte en del sort.

Desuden brugte hun et skrabeteknik, hvor hun skrabede farven af igen. Schjerfbecks skrabeteknik frilægger store dele af lærredet i baggrunden og giver freskolignende karakter: “Fragment” fra 1904 var det første eksperiment med dette.

2f194f61fcc8dad3b7d8b3d0350452ae

5. Mine kopier

Helene Schjerfbecks forenkling af motivet gør hendes malerier virkeligt stærke, synes jeg. I 2010 kopierede jeg “Selvportræt på sølvgrund” fra – i sort hvid tusch på papir.

filename-1 (47)

Samme år kopierede jeg oliemalieriet “Stilhed” i pastel:

filename-1 (48)

For nylig fik jeg så kopieret det tidlige maleri: “Birkealleen”

dsc053581.jpg

Og portrættet af Einar Reuter

HeleneSchjerfbeck1

Og “Røde æbler”

Schjerfbeck2

Det, jeg gerne vil lære af Schjerfbeck er evnen og modet til at forenkle. I det sidste maleri “røde æbler” har der givetvis været et hav af refleksioner og nuancer. Men hun har valgt hvad der var vigtigt og sat tre præcise hvide klatter der i komprimeret form “forklarer” os lysets fald i maleriet. Samtidig er der faktisk tusind bittesmå gradueringer i den skrabede, gnedne baggrund. Gradueringer som jeg ikke har fået med, fordi jeg ikke har tålmodighed til at gå og male på et maleri gennem 15 år, tage det frem, skrabe af, pille lidt, vendte 10 år mere…

I det hele taget er tålmodigheden nok det, jeg mangler, og modet til at forenkle. Måske også viljen, fordi jeg ofte synes alle de små lysrefleksioner er så fine – og derfor har jeg svært ved at forenkle en flade, der er plettet af lysrefleksioner til én flade.

De genrer, Scherfbeck mest gjorde sig i, var (selv)-portrætter og stillebener. Jeg har forsøgt at male et stilleben i hendes stil, med anvendelse af det jeg har lært:

Gul rose fra Østerbro

olie på træ, ca. 30×40

rose1.jpg

Allerførst må jeg kritisere mit valg af motiv. Det er lidt for klassisk og mangler en skævhed i kompositionen.

Det snævre rum uden baggrund, genstanden er placeret i, er dog ganske godt i stil med Scherfbeck, og jeg gned, skrabede af etc. i flere omgange. Tjek ved det. Den hvide baggrund lyser gennem malingen – hvilket nok er noget af det der har interesseret mig mest ved disse kopier, at opdage oliemaleriets akvarel-agtige kvaliteter. Jeg er bare ikke sikker på at jeg ikke elsker fed oliemaling mere end det æteriske lys en meget tyndt bemalet flade kan få…

Jeg synes også, jeg fik begrænset og koncentreret de tykke, hvide strøg – selvom man nok kunne have nøjedes med endnu færre i blomsten og have ladet den stå mere flad. Men som sagt bliver jeg for glad for blomstens form og lysmodtagelse, og jeg måtte lægge bånd på mig for ikke at arbejde yderligere med detaljerne.

Schjerfbeck havde helt klart arbejdet med dette maleri mindst tyve år endnu. Jeg stopper og siger tak for nu.

___________

(English recap: In this post I present my results from having studied the Finnish painter Helene Schjerfbeck. She has a way of simplifying a composition, the colours and the light in it which I admire, but she also had a patience I can only dream of but may still be able to learn from.)

Udgivet i Helene Schjerfbeck, Kunsthistorie, Mesterværkkopi, Teknik | Skriv en kommentar

Blomstermønstre 2017

Lathyrus og kornblomster i guldrandet glas

Akvarel og blæk

filename-1 (56)

Nasturtier (Tallerkensmækkere) 

Akvarel og blæk, 20×28

nasturtier.jpg

Nasturtier og kællingetand i grønlig glasvase

olie på lærred (30×40)

nasturtier, kællingtand

Udgivet i Akvarel, Blomsterstudier, Oliemaling | Skriv en kommentar

Olie: Mønstre ved Amalfikysten

Nu er det mig en gåde, at jeg ikke har malet dette motiv før. Det har alt: de smukke mønstre af grene mod det svimlende blå rum af himmel og hav og det smukke, gyldne sollys på oliventræernes blade. Et vue til en hvid klippeby giver mulighed for dybde, mens himlens/havets enorme blå flade står som fladt papirklip mod de sorte grene. Motivet har alt.

Derfor er det også blevet til hele to nye oliemalerier:

Oliventræ ved Amalfikysten 

Olie på lærred (70×60)

DSC05166

Oliventræer i aftenlys, udsigt fra Benincasa 

Olie på lærred (70×90)

DSC05362

____________

(English recap: In this post I present two new oil paintings depicting the same motive: olive trees creating beautiful patterns against a blue sky and sea, the leaves catching the warm evening light.)

DSC05168

Udgivet i Oliemaling | Skriv en kommentar