Skrupler

For et par år siden faldt jeg over et fint motiv i et blad fra Læger uden Grænser. Engang fandt jeg alleroftest mine motiver sådan: i blade. Nu om dage er det mest mine egne fotos, jeg bruger.

Det var ikke et helt klassisk motiv, lidt for mørkt, og så har jeg det også lidt mærkeligt med at male ting fra Afrika, hvor jeg aldrig har sat mine ben – det virker ligesom forkert.

Men nogle gange har jeg brug for at lave en hurtig olieskitse helt løsrevet fra andre projekter, og på en dag hvor dette behov opstod, lå motivet parat.

Dramatisk himmel fra MSF-blad., 40×50, olie på lærred

Kort efter lagde jeg et foto af maleriet op på min instagram og skrev: “Oil study after a photo in a medicins-sans-frontiere-magasine. Strange that the world can be beautiful even where very few people are probably comfortable enough to enjoy it.” og endda med hashtagget #medecinssansfrontiere. Det var ment som en støtte til det arbejde, de gør, men samtidig følte jeg egentlig lidt, at jeg nassede på dem og deres bedrifter, som er så meget større end mine. Jeg var faktisk lidt bange for, at det ville blive lagt mærke til. Det gjorde det heldigvis ikke, for jeg er stadig i tvivl om det var rigtigt at gøre.

____________________

(English recap: In this post, I present an oil study depicting a motive from a medecis-sans-frontière magasine)

Udgivet i Oliemaling | Tagget , | Skriv en kommentar

November-håb

Det er aldrig let at være dansker, når det er november. Eller, egentlig har vi det jo så utroligt godt, men fra vores eget lille I-lands-perspektiv: vi ved ikke, om vi skal glæde os over, at der endnu ikke er frost, så vi kan grave i haven, selvom alting er ved at dø, eller længes efter frostens rene hænder, for hvilke glæder har vi ellers at se frem til sådan vejrmæssigt?

Når jeg er i kulkælderen, er min sædvanlige metode at rejse til (læs: mal) et sted med alt det lys og alle de farver, jeg savner.

Så her er: Malaga. Rejseminde fra 2007. Min mormor fyldte 80 og inviterede familien til Malaga. Gågaden var en velsignet sval oplavelse med sejl enover.

Rejseminde, Malaga, 50×40

Det var et utroligt rart sted at være, og det var et rart sted at rejse hen, mens jeg malede, og forhåbentlig også for beskuerne.

____________

(Englich recap: In this post, I present an oil sketch of a travel memory from Malaga)

Udgivet i Oliemaling, Rejser | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Mine badende børn

Jeg har tidligere kopieret nogle af P. S. Krøyers fantastiske badende børn i en mesterværkskopi i olie. “Vent paa os!” er simpelthen et af de smukkeste malerier der findes efter min mening.

Sidste sommer var mine egne to børn ude at bade ved en strand nær Esbjerg i et mærkeligt mælkeagtigt sollys. Det har jeg været i gang med at male her over sommeren.

Mine badende børn, 70×60

Motivet har det lykkedes mig at male, synes jeg, men det har skuffet mig, hvor lidt jeg synes, det fungerer som maleri. Det er nok fordi der er for meget modlys.

Men jeg synes, jeg har arbejdet fornuftigt med de nuancer, der opstår fordi vandet altid både er et dyb og en reflekterende flade – og et vindue til sandbunden under den.

(English recap: In this post I present an oil painting with which I have succeeded in the details, capturing the milky sunlight on a Danish beach near Esbjerg, but which I do not feel works as a whole, sadly.)

Udgivet i Oliemaling | Skriv en kommentar

Blomst i collage, 1

Jeg har egentlig længe overvejet at forsøge at lave nogle motiver i collage. Ofte har jeg haft fornemmelsen af, at det at male var lidt ligesom at klippe ting ud, at vintergrenene klipper mønstre i himlen eller omvendt, og også at den uundgåelige og ønskelige forenkling, der sker fra virkeligt syn til strøg i mine malerier, i virkeligheden er skridt på vej til den totale forenkling i farveflader som collager indbyder til.

På en måde er collagen en eliminering af konturen, fordi konturen i en collage kun består af mødet mellem farveflader, og samtidig er det også en understregelse af konturen som en fysisk realitet klippet med saks.

Her er resultaterne fra mine første forsøg. Begge motiver har jeg tegnet og malet tidligere, og jeg tror, at netop det er en forudsætning for, at jeg får lyst til at arbejde med motivet på denne måde. Jeg er ret sikker på, at jeg ellers vil blive forført at lys og nuancer og ikke kunne blive tilfreds med at arbejde med motivet så forenklet.

Ærteblomst, farvet karton, ca. A4
Ærteblomst, farvet karton og bagepapir, ca. A4

_________________

(English recap: In this post I present my attempts at making collages depicting flowers)

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Færdige oliemalerier

Nu kommer det så til at virke som om jeg får malet vildt meget for tiden. Det kan man ikke sige, jeg gør, jeg har bare haft en del malerier til at stå, som jeg nu har lagt sidste hånd på eller simpelthen erklæret færdige. Nogle af dem er jeg ikke engang sikker på virkelig er helt færdige, jeg ved bare ikke helt hvor jeg skal hen med dem herfra. Og de har helt klart allerede nogle “færdige” kvaliteter.

Vinter på Lundøvej 12, 70×60
Udsigt mod Egholm, 120×40

__________________

Svensk skovsø, 110×80
Æbletræ, 40×60

(English recap: Four new oil paintings declared finished within the last couple of weeks)

Udgivet i Oliemaling | Tagget , | Skriv en kommentar

Ude af trit

Det er ofte, at det jeg maler, ikke passer til den årstid, jeg befinder mig i. Og det gælder mærkeligt nok alle årstider, ikke kun november-februar, man ellers nok kunne ønske sig væk fra, også foråret og sommeren. Og jeg har ikke oplevet det som et udtryk for weltschmertz, masochisme eller noget, at jeg kan finde på – som jeg har gjort her for nyligt – at male et vintermotiv, netop når det hele springer ud i farver og lys uden for mine vinduer. Det giver på en måde mening, at det er det, der ikke er her, der skal males, for det der er, det har man jo i rigt mål.

Vinter, 70×50

Vinter02

Detaljer

Udgivet i Oliemaling | Skriv en kommentar

Nyklassicisme

1. Intro

Jeg har været meget i tvivl, om jeg skulle gennemgå nyklassicisme og romantik sammen eller hver for sig. Det er som om de to strømninger egentlig bare er en intensivering af den modsætning som også barokken og måske hele den vesteuropæiske kunsthistorie bærer i sig mellem klassicisme, orden, og så en dyrkelse af det barokke, gotiske, romantiske, kaos.

De to strømninger er på mange måder samtidige og lever af nogle af de samme impulser. Efter oplysningstiden var der en kunstnerisk krise pga. tab af selvfølgelig kristendom, og man søgte  ny retning, ny guddommelighed. Neoklassicismens længsel efter antikken er ét eksempel på dette. Det fyldte vakuumet for en tid, men samme længsel ligger i romantikkens søgen i alle retninger på en gang: om bag, ind til og ud af verden til ånden bag, under, indeni, omkring, eller hvor den nu er.

Jeg har allerede besluttet mig for, at jeg ikke kommer til at gennemgå perioderne efter 1850 bredt kunsthistorisk men snarere med fokus på de enkelte -ismer, jeg selv har haft lyst til at lære mere om. Det er vist almindeligt anerkendt, at tiden efter neoklassicismen og romantikken er stilpluralismens tid, og derfor giver det mening.

Neoklassicismen er helt klart den fremherskende stil mellem 1750 og midten af 1830, mens romantikken snarere er en strømning, der – tro mod sin egen ånd – aldrig rigtigt får et klart stilmæssigt udtryk. Men den huserer altså i samme periode, som et oprør mod, men ikke altid så uforenelig med nyklassicismen.

Men eftersom den periode, som de to strømninger eksisterer i, ikke har noget overordnet navn, der synes at kunne rumme dem begge bare nogenlunde, ville et sådant indlæg alligevel skulle have navnet: “Romantik og nyklassicisme”. Og så kan jeg ligeså godt gå igennem dem én ad gangen.

2. Nyklassicisme

Overordnet set var antikken og det klassiske idealet for den nyklassicistiske æstetik. Græsk og romersk antik sås som en gylden tidsalder. Mere førstehåndsviden om antik stimulerede den.

Neoklassicismen falder overordnet i to dele, hvor den første hovedsageligt inspireredes af the Grand Tour (nordeuropæernes dannelsesrejse til Italien mm.) og de nyopdagede romerske ruiner, man kunne se på denne tur. Græsk antik blev anset for at være et lidt groft, “barnligt” forstadie til den romerske. Fra ca. 1790 blev nyklassicismen mere “streng”, mere græsk, og denne ansås for at være mere storslået i sin enkelhed. Winckelmann var en ledende klassisk lærd (1717-1768) og god smag begyndte ifølge ham i Grækenland. Ædel enkelhed og rolig storhed var centrale i Winckelmanns fortolkning af antik kunst og de blev centrale for nyklassicistisk kunst.

Bagatelle, Bois du Bolgne, Paris (1777)

EPSON MFP image

2.1 Nyklassicistisk arkitektur

I arkitekturen imiterede man mere eller mindre nøjagtigt klassiske bygninger, først romerske, dernæst græske. Man foretrak lige linjer, søjler og arkitraver fremfor buer og geometriske tempelfacader fremfor gotikkens drypstensagtige, sandslotassocierende portaler.

Villa Belmonte, Palermo (1801-1806)

EPSON MFP imageEPSON MFP image

Napoleon brugte denne storhed til sin selvophøjelse ligesom de romerske kejsere i sin tid, men også i Tyskland og Italien udtryktes en ny nationalistisk tendens i græsk stil, som f.eks. det store gesamtkunstwerk (egentlig typisk anset for at være en romantisk idé, men her klart i nyklassicistisk stil) “Walhalla” i Tyskland, som ærer nordisk arv i græsk antik stil.

Walhalla (1830-1842)

EPSON MFP image

Så langt så godt. Men oplysningstiden, som nyklassicismen også udspringer af, handlede ikke kun om orden og logik, oplysningstiden bragte også følsomheden og et blik for menneskets natur – naturens menneske, med sig. Rousseau spillede en vigtigt rolle i dannelsen af en ny filosofi med fokus på forbindelsen med natur.

Nyklassicismens bygninger var ordnede, med rene linjer, men naturen omkring var anderledes indrettet, til at give det oplyste menneske steder at kontemplere.

Wörlitz (1769-73)

 

EPSON MFP image

I England udvikledes den pittoreske have til dette formål, der inspireret af landskabsmalerier fra 1600-tallet var en harmonisk blanding af havebygninger i forskellige stilarter, der kunne tale til det oplyste menneskes viden om historie og plads til behagelige, sunde ophold langs en slynget sti…

Theseus have-tempel (1758)

EPSON MFP image

Også i Frankrig blev den engelske have hurtigt populær. Den spredte sig over hele Europa i 1800-tallet og blev den mest udbredte i 1900-tallet. I Danmark kaldes det “den romantiske landskabshave” og det er da også svært ikke at se det som et romantisk element, men den dukkede altså op omkring strenge nyklassicistiske bygninger og minder om oplysningstidens fokus på harmoni mellem følelse og fornuft.

Boilly: Oberkampfs datter (detalje), (1803)

EPSON MFP image

Nyklassicistiske monumenter på velvalgte placeringer ved landsæder opfordrede til stille tænksomhed. Haver anlagdes så de vakte følelser og tanker på denne måde. F.eks. med grotto, ruin, etc.

Brendel, havearkitektur (1794-9, 1804)

EPSON MFP image

2.2 Nyklassicistiske skulpturer

Nyklassicistiske skulpturer gjorde op med barokkens sanselige, eksalterede, fysiske stil og gik mod en mere abstrakt, formel, distanceret stil, naturligvis efter klassiske forbilleder. Thorvaldsens værker er eksempler på den typiske tilbageholdte fysikalitet – dynamisk men hvilende.

Thorvaldsen: Hebe (1806)

EPSON MFP image

Canova: Amor og Psyke (1797)

EPSON MFP image

Nyklassicistisk stil fungerede godt til industrialiseringens begyndende (masse-)produktion: enkelhed og producerbarhed gik hånd i hånd.

2.3 Nyklassicistisk billedkunst

Historiemalerier dominerede nyklassicistisk kunst. Alt unødvendigt for historien skulle skæres fra, en æstetisk regel, som nyklassicistiske kunstnere overholdt, mens romantikerne forkastede den. Centrale øjeblikke skulle afbildes, men handling altid skildret med mådehold.

Den franske maler David (1748-1825): var nyklassicismens store mester. Under Napoleon blev han hofmaler. Senere kritiseredes han for stive, statueagtige figurer, men netop denne teatralske monumentalitet talte til det revolutionære folk. 

David: Detalje fra “Liktorerne bringer Brutus ligene af hans sønner” (1789)

EPSON MFP image

Mange kunstnere, der ikke var “fuldt” nyklassicistiske producerede få nyklassicistiske malerier for at blive optaget på akademi. Også Goya producerede et par stykker i neoklassicistisk stil, da han var i Italien, men forlod stilen da han vendte hjem til Spanien.

Goya: Ofringen til Priapus (1771)

EPSON MFP image

Som bekendt  tog stilen en drejning mod større strenghed i 1790’erne med Fra Angelico, Giotto og vasemalerier som forbilleder. Flaxmans illustrationer til Homer, Aeschylus og Dante er eksempler på dette, med ganske få peg om rum og figurer i fokus minus modellering. Disse blev vidt distribueret i Europa og havde stor indflydelse. Linearitet, kontur og todimensionalitet karakteriserer meget nyklassicistisk kunst.

Flaxman: Elektra og kor af trojanske kvinder (1794)

EPSON MFP image

Flaxman: Leukotia redder Odysseus (1793)

EPSON MFP image

I den nyklassicistiske periode accepteredes tegning efter afstøbning og derefter model som den naturligvist bedste kunstneriske træning i Europa. Til større kompositioner tegnedes modellerne først nøgne, dernæst påklædt. 

Ingres (1780-1867) fortsatte Davids neoklassicisme men med endnu klarere farver, næsten overdrevent enkeltmonumentalt. Nogle kritiserede den arkaiske stil – men det var netop den, Ingres tilstræbte.

Ingres: Jupiter og Thetis (1811)

EPSON MFP image

3. Outro

Det var det. Mon det gav mening?

Jeg har brugt bøgerne Neoclassicism af David Irwin (Phaidon 1997) og Neoclassicism and Romanticism af Ute Engel, Barbara Borngässer m.fl. (Taschen 2006).

___________________

(English recap: This is my interpretation of the Neoromaticism in Danish words, drawings and watercolour.)

Udgivet i Akvarel, Kunsthistorie, tegning | Skriv en kommentar

Nyt oliemaleri og ny udstilling

For snart en måneds tid siden blev jeg færdig med dette maleri:

Aflang svensk skov (40×80)

olie på lærred

20200103_145637

Detaljer jeg godt kan lide, er:

  • de rå/groft malede klipper i forgrunden.
  • Det aflange format, der understreger stammernes langstrakte stammer, fyr i ildrød og birk i hvid med sorte zebrastriber, der bærer det fine net af løv højt oppe under himlen.
  • De forskellige kvaliteter på birkeløvet, fyrrenålene og grantoppene.

Her i onsdags hængte jeg en stor del af mine malerier op på den gamle Getama-fabriksbygning i Gedsted. Det er en virkelig smuk gammel industriel bygning, der står helt rå og fantastisk. Der er fernisering kl. 15.30, hvor udstillingen åbner med en kunstkoncert med musik af Line Mortensen. Malerierne hænger der frem til fredag den 6. marts. Åbningstider 15-17.

_____________

(English recap: In this post, I present a new oil painting depicting a Swedish wood in an elongated format emphasising the elogated trunks of the wood, and promote an exhibition in Gedsted next week in which I am participating running from Sunday the 1st of March until Friday the 6th of March. Opening hours: 3-5pm)

Udgivet i Oliemaling, PR, Udstilling | 1 kommentar

Tvangsuge 5

Jeg når stort set ikke i atelieret i disse uger. Men sidste uge holdt jeg en tvangsuge. Konceptet går ud på, at jeg SKAL tegne eller male en eller anden ting hver dag. Det er rigtigt godt til at holde gang i kunstneren i mig i de perioder, hvor denne ellers bliver pakket noget væk, både identitetsmæssigt, fordi jeg ikke i hverdagen spiller denne rolle og helt praktisk pga. tidsmangel. Tidligere tvangsuger kan ses her, her, her og her.

Hold da op, det var hårdt at tage sig sammen hver aften, når dagens dont var ovre! Men det lykkedes – stort set, undtagen søndag, hvor jeg ellers havde planlagt for ligestillingens skyld at tegne nogle nøgne mænd. Men jeg glemte det fuldstændigt, så sådan er det. Hermed ugens kreationer.

Dag 1: Ribe, blæk

EPSON MFP image

Dag 2: Sensommerblomster, blæk

EPSON MFP image

Dag 3: Nøgne damer, kuglepen

Dag 4: Mere Ribe, blæk

EPSON MFP image

Dag 5: Ribe, nu med skygger, blæk, sort akvarel og hvid gouache

EPSON MFP image

Dag 6: sensommerblomster, nu med farver, blæk og akvarel

EPSON MFP image

Måske fornemmer man, at et Ribe-indlæg er på vej? Det er jo også halvandet år, siden jeg annoncerede, at der var en hel “Smukke Danske Byer”-serie på vej, så det er vel kun rimeligt at andet afsnit i serien er på vej! Første afsnit om Mariager kan ses her.

Derudover skriver jeg på et afsnit om Nyklassicismen og har fået to oliemalerier færdige. Mere om det senere.

_________________________

(English recap: I don’t have a lot of time on my hands for drawing and painting these days, but here are my productions from last week.)

Udgivet i Akvarel, tegning | Skriv en kommentar

Olie: Nice igen

Midt i den mørke vinter har jeg gået og brygget på dette solrige, sommerlige, sydlandske motiv: fra markedet i Nice igen.

Marked i Nice

Olie på lærred, 50×70

NiceIgen2

Jeg er ret vil med husenes dukkehus-farver. Her er lidt detaljer og forskellige “udskæringer”.

_________________

(English recap: In this post, I present yet another oil painting depicting the market in Nice. I really like the doll-like colours of the houses – and of course the bright, warm sun falling on the scenery, which we northerners miss sorely this time of year.)

Udgivet i Oliemaling, Rejser | Skriv en kommentar