Blomstermønstre 2017

Lathyrus og kornblomster i guldrandet glas

Akvarel og blæk

filename-1 (56)

Nasturtier (Tallerkensmækkere) 

Akvarel og blæk, 20×28

nasturtier.jpg

Nasturtier og kællingetand i grønlig glasvase

olie på lærred (30×40)

nasturtier, kællingtand

Udgivet i Akvarel | Skriv en kommentar

Olie: Mønstre ved Amalfikysten

Nu er det mig en gåde, at jeg ikke har malet dette motiv før. Det har alt: de smukke mønstre af grene mod det svimlende blå rum af himmel og hav og det smukke, gyldne sollys på oliventræernes blade. Et vue til en hvid klippeby giver mulighed for dybde, mens himlens/havets enorme blå flade står som fladt papirklip mod de sorte grene. Motivet har alt.

Derfor er det også blevet til hele to nye oliemalerier:

Oliventræ ved Amalfikysten 

Olie på lærred (70×60)

DSC05166

Oliventræer i aftenlys, udsigt fra Benincasa 

Olie på lærred (70×90)

DSC05362

____________

(English recap: In this post I present two new oil paintings depicting the same motive: olive trees creating beautiful patterns against a blue sky and sea, the leaves catching the warm evening light.)

DSC05168

Udgivet i Oliemaling | Skriv en kommentar

PR: Udstilling

Her i oktober udstiller jeg to steder.

1. I caféen på Brønderslev bibliotek

DSC05353

Som for øvrigt er at finde i denne fine gamle bygning:

IMG_0312

2. I læsesalen på Hadsund Bibliotek

IMG_0315

Så ved I det. Velbekomme 🙂

Udgivet i PR, Udstilling | Skriv en kommentar

Min teknik II: Pensler og medier

Her har jeg slået de to områder, jeg egentlig føler, jeg mindst behersker, sammen. Lad os få det overstået…

Mine pensler

I starten malede jeg med, hvad end der blev langet over disken, når jeg bad om pensler til olie. Jeg kan ret godt lide at “scumble” (gnide farven ind med penslen – måske mest et udtryk for dovenskab, at jeg ikke bare tager mere maling på penslen, men det giver nu også nogle gode, slørede effekter) og er i det hele taget energisk i min penselføring, og ofte sled jeg en pensel op på et til to malerier.

Her har jeg foretaget en del scumbling.

En farvehandler anbefalede mig syntetiske akrylpensler. (Oliepensler er som regel lavet af naturhår). De holder meget længere, og den slags bruger jeg endnu. Jeg er dog ret dårlig til at få købt nye og i forskellige størrelser og bruger bare den størrelse, jeg nu har, gennem hele maleriet. Jeg har ofte én ny(ere), jeg hovedsagelig bruger, og et par slidte til at ligge til hvis jeg gerne vil holde lys og mørk meget adskilt på hver sin pensel:

 

Et af mine forbilleder (John Singer Sargent) sagde, at man skulle have redskaberne i orden – det er svært nok at male i sig selv, uden de problemer! Men ofte står jeg og maler med en nedslidt stub, fordi det er bare ikke noget af det, jeg går mest op i. Og når jeg så har købt en ny pensel, er det bare så lækkert at male. Måske er det en luksus, mere end en nødvendighed for mig? Hellere stå med farver uden pensler, end med pensler uden farver…

Men jeg er ikke helt tilfreds med dette forhold til mine pensler. Jeg vil gerne optimere. På det seneste er jeg begyndt at bruge en lille pensel til at signere med, som jeg også er blevet glad for at tilføje nogle detaljer med. Det er faktisk bare en lille akvarelpensel, men pointen er, at jeg nok burde have flere forskellige  størrelser til rådighed.

En penselsælgerske sagde engang til mig, at acrylpenslerne jo var en del blødere end oliepenslerne. Hvilket måske igen har forårsaget min hang til mere lind oliemaling fremfor den tyggegummi-agtige af slagsen, fordi de bløde pensler, jeg bruger, simpelthen ikke kan modellere tyggegummi, men det kan de hårde svinebørster? I al fald har jeg nu anskaffet mig nogle “rigtige” oliepensler.

De giver en mere “grov” effekt, hvor hvert strøg kan blive mere “flosset”, fordi hvert hår laver et dybt, stift tryk i malingen – det er lettere at vise end forklare det:

Jeg har endnu ikke valgt side.

Alle pensler, både til acryl og olie er/har været filbert, dvs. flad, firkantet, men med rundede sider. Vistnok.

Havde jeg skrevet dette indlæg for ti år siden, havde her desuden været en kærlighedserklæring til mine paletknive,

men dem bruger jeg faktisk ikke for tiden. Jeg var rigtigt glad for de spil i farverne, man kunne få frem ved at proppe dem i store klatter på paletkniven og så trække over en himmel eller en anden flade. Her er havet malet med paletkniv, hvorefter nogle store strøg er trukket over med penslen bagefter:

Det passede også godt med mit utålmodige sind. Enten er jeg blevet mere tålmodig på mine gamle dage, eller også er jeg for doven til at skulle overveje, om jeg skal bruge et ekstra redskab til det enkelte motiv…

Ofte kan jeg ikke rigtigt blive færdigt med et maleri samtidig med, at jeg beslutter mig for, jeg er det. Så kan jeg komme til at gå og male videre med fingrene – glatte ud et sted, gnide en nuance ind et andet sted…

Min hånd er også en pensel.

I dette motiv fik jeg faktisk nogle træers grene til at give mening ved at ridse dem ind med penslens spidse ende. Det er ellers ikke noget, jeg har gjort så meget før.

Udover “scumbling” og pastose highlights som man kan se i de lyse blade i maleriet herover kan jeg godt lide den teknik, der på engelsk hedder “dragging” – man trækker penslen over overfladen, så strøget bliver “grynet” og flimrende:

Mine medier

Jeg malede uden medier de første mange år. Så opdagede jeg, hvor let malingen kunne være at male ud over store flader med malemiddel – jeg købte en færdigblandet maleolie fra Malernes Udstilling i København, der både forkortede tørretid og fortyndede konsistens. Jeg havde faktisk et lille overforbrug kørende, indtil jeg opdagede (og stadig løbende opdager :-/) hvor ustabile sådan nogle fortyndede malelag kan være. Jeg har siden lært fra bøger om reglen “lean over fat” – dvs. mest olie i malingen først, og så mere og mere “Pastost” (ufortyndet) efterhånden.

Da jeg ofte i nødvendig sparsommelighed maler over gamle motiv, og desuden ikke generelt føler mig helt struktureret nok til at male med malemiddel, undgår jeg lige for tiden alle ekstra-tilsatte medier. Jeg ved simpelthen ikke nok om det. Det betyder at mine malerier tørrer vildt langsomt.

Her til oktober har jeg en udstilling i Brønderslev, hvor jeg gerne vil have nogle nye malerier med, derfor har jeg malet dem med malemiddel med hurtig-tørrer i.

Når mine malerier har fået flere lag maling sker der undertiden det, at nogle områder bliver matte, andre blanke. Det kan undgås, hvis man er systematisk, har jeg læst mig til. Men det er jeg ikke umiddelbart, så en kur jeg også har læst mig til, er at pensle et overfladetørt maleri med en maleolie og tørre overskydende olie af, så bliver de matte steder mere levende. Det virker, synes jeg, og så er det en rar måde ligesom at blive “færdig” med et maleri. Til dette bruger jeg den olie (Winsor and Newtons artist’s painting medium) der blev anbefalet på de sider på nettet, hvor jeg læste om det. Hvis man vidste nok kunne man sikkert afkode hvad denne indeholdt og lave sin egen eller købe en tilsvarende.

Mit arsenal af medier

Det er virkelig et område, jeg burde vide mere om, men samtidig synes jeg, det virker helt uoverskueligt at blive klog på. Jeg går efter “lean over fat” eller helt uden ekstra fortynding og jeg laver aldrig lasur (heldt tyndt lag over et tykkere lag), undtagen den, man kan lave med scumbling, hvor det øverste lag også bliver gennemsigtigt, men ikke er fortyndet.

Jeg ferniserer ikke, men overvejer at begynde, for det er da smart, at det lag så kan fjernes om hundrede år, og så står farverne friske som nu.

____________

(English recap: In this post I write about my use of brushes and painting media. These are the two areas I feel I know less about, and in which my own technique seems a little indiscriminate. I use brushes for acrylic painting because they last longest when subjected to my rather reckless use for scumbling and scratching the paint into the support. But there may be a point to using the less soft real oil brushes. And to using more than just one for half a year until I realise it’s completely worn down…  I am still very much experimenting when it comes to brushes! In the beginning I never used any painting media, then I discovered it and had a bad habit of using too much. Now I use it when it is necessary because of time pressure, but strictly in a lean-over-fat-procedure.)

Udgivet i Oliemaling, Teknik | Skriv en kommentar

Olie: Siljan

Jeg vil lige præsentere mit største nye oliemaleri: Siljansøen med udsigt mod Leksand.

Gengivelsen er som altid mangelfuld. Men hvis man gerne vil se det i virkeligheden, kan man bare tage ud i læsesalen på Hadsund Bibliotek, der kommer det nemlig til at hænge i oktober!

Siljansøen

olie på lærred, 90×120

DSC05204

___________

(English recap: In this post I present the biggest of my newly painted oil paintings, which can be seen in real life in Hadsund Bibliotek this October)

Udgivet i Oliemaling, Udstilling | Skriv en kommentar

Min teknik I: Palet

Jeg har længe villet skrive et indlæg om min teknik, men hver gang jeg vil gå i gang, går det op for mig, hvor utroligt meget, der stadig er styret af ubevidste valg, vaner, og at der er så meget jeg endnu skal lære.

Men alligevel: her kommer første afsnit i en lille serie om, hvordan jeg maler lige nu.

Min palet

Min farvepalet er egentlig ret begrænset. Det har aldrig været svært for mig at se hvilke farver, jeg skal blande for at få den nuance frem, jeg vil have. I lang tid nøjedes jeg med de tre grundfarver og hvid og sort. Disse har jeg stadig på min palet, selvom jeg bruger sort ret sjældent og næsten altid blandet op med andre farver efter hvilken temperatur, den skal være.

Efterhånden blev jeg glad for jordfarverne, der giver mulighed for at tage nogle genveje til mere afdæmpede farver, og derudover gik det op for mig at selv de tre grundfarver har forskellige temperaturer. Jeg fandt ud af, at den lyse kadmium-røde jeg brugte var umulig at blande lilla med, særlig hvis jeg brugte en koboltblå eller preussisk blå til at blande med. Jeg fandt ud af, at en zinnober-rød (vermilion) var tilpas neutral generelt, men at jeg var nødt til at have to blå, en grønlig og en mere rødlig.

Udviklingen er (for nu) endt med, at jeg typisk har disse farver på min palet:

  • Titaniumhvid
  • Lys kadmiumgul
  • Gul okker
  • Brændt eller rå umbra (meget neutral, bruges især til at nedtone skarpe farver og varme den sorte)
  • Mørk zinnober-rød (vermilion)
  • Kinesisk blå (den grønlige blå)
  • Mørk ultramarineblå (den rødlige blå)
  • Elfenbenssort
DSC05181

Før-billede af palet og malekasse

Jeg kan faktisk rigtigt godt lide at have brændt sienna på paletten også, men jeg har brugt den, jeg havde, op, og har ikke fået købt en ny, og har faktisk klaret mig uden i ½ år nu.

Lilla er stadig svær at blande med med den neutrale røde. Normalt kan jeg få bikset noget sammen, der på afstand aflæses som lilla, men da jeg på et tidspunkt skulle male et maleri med mange gederams købte jeg to lilla på tube, så det kan altså være nødvendigt at skaffe ekstra til specifikke opgaver.

Jeg synes ikke, det er noget problem at skulle blande alle grønne nuancer. Hvis jeg valgte at have viridian grøn, som er standard i de fleste begynder-oliemaling-æsker, ville den stadig skulle blandes op hele tiden med alle de andre farver, fordi den er så klar, plastik-agtigt grøn. Jeg har tidligere brugt den til den slap op, og jeg savner den ikke lige nu.

DSC05182

Palet efter

Jeg blander mine farver på paletten, som man kan se. Hvid er der altid en stor klat af, den bruger jeg meget. Ellers varierer brugen af farver en del, og palettens udseende bagefter afspejler meget farverne i det maleri, jeg har været igang med, men for det meste får jeg brug for alle farverne i én eller anden blanding. Overskydende maling tørrer jeg af i en klud (gammelt iturevet dynebetræk for at være præcis 🙂 ).

Mærket jeg bruger, er artifex. Jeg blev engang ringet op af en mand der skældte mig ud for mine lave priser og desuden sagde, at jeg skulle bruge artifex ALTID. Jeg var ikke i nærheden af mine malerfarver og kunne ikke huske hvad de hed; jeg havde købt dem der lige på det tidspunkt var hos Rammen i Aalborg, og som jeg havde erfaret havde en god konsistens, ikke for klistret. Da jeg kom hjem til mine farver, opdagede jeg, at det var artifex.

Jeg har prøvet lidt andre også, og har også opdaget fordele ved mere tyggegummi-agtige varianter, men indtil videre holder jeg fast i artifex, som er dejligt bløde i konsistensen.

Selve paletten er palet-papir man kan købe i blokke. Papiret er coated så det ikke suger malingen til sig. Når jeg er færdig ruller jeg det sammen og smider det ud.

Og her er resultatet af dagens arbejde:

DSC05186

Her sidder resten af malingen.

Jeg ved ikke rigtigt, om det er færdigt endnu, jeg skal lige gå og kigge lidt på det…

__________

(English recap: the first in a series of posts about my technique. Many things still seem to be just old habits, so the series is not really an expression of pride, it is more like a status update from my studio. This first post is about my palette. The colours on the list are internationally recognizable pigment names I believe, except perhaps for the “elfenbenssort” which is ivory black.)

Udgivet i Oliemaling, Teknik | Skriv en kommentar

Tre nye oliemalerier

Her kommer tre nye oliemalerier. De ryger naturligvis hurtigst muligt ind på siden, der hedder “til salg” her på siden. Og så håber jeg, de når at tørre til min udstilling i Brønderslev i næste måned. Nu får vi se.

Svensk skov

olie på lærred (70×50)

dsc05038.jpg

En bred ved Loch Lomond

olie på lærred (80×60)

dsc05048.jpg

Ved Themsen

olie på lærred (60×80)

DSC05057

______________

(English recap: in this post I present 3 recently finished oil paintings)

Udgivet i Oliemaling | Tagget | Skriv en kommentar