Ugens blomst X

Den store finale er kommet. Sidste afsnit i føljetonen. Desværre er ugens blomst denne gang nærmest ufrivillig fra min side. Min have har spyttet noget ud, jeg ikke selv havde regnet med: en knaldgul gladiolus (tror jeg nok – jeg har jo ikke selv plantet den). Jeg synes, den er virkeligt svær at gøre dekorativ, så den var i det mindste en værdig modstander i mit forsøg på at bearbejde den til ornament.

I sort-hvid:

Og i farver:

Tak for kampen, gule gladiolus, og tak for sommeren, have 🙂 Ps. Blomster kan stadig forekomme nu og da, selvom serien er ovre.

_______________

(In this post I present the last drawings and watercolours in my series of 10 flower studies.)

Udgivet i Akvarel, Blomsterstudier, tegning | Skriv en kommentar

Reparation af svensk sø

I vistnok 2013 påbegyndte jeg et maleri af en svensk sø, som det så ud fra en kano i 2011: En blå flænge i en himmel af grå og hvide skyer og krusninger på et grålilla tæppe af vand. Jeg tror ikke, jeg malede længe på det. Det er, så vidt jeg husker, det eneste maleri, hvor jeg forsøgte mig med den blyhvide maling, jeg endelig havde fået erhvervet mig. Det er den, kunstnerne brugte i 1800-tallet (og dermed de fleste af mine forbilleder), men den er blevet dømt ude af hensyn til sundhed, i al fald på tube. Jeg købte den sammen med sådan en stor metaldims, man bruger til at presse fuge ud med, for at kunne få maling ud af den beholder, den var i. Da jeg malede med den, brød jeg mig ikke om den meget hårde konsistens, malingen havde fra fabrikkens side, og jeg mener også, den var ret svag i farveevnen og derfor træls at blande med. I al fald gik jeg tilbage til titaniumhvid.

Maleriet blev malet oven på et andet, jeg husker ikke hvilket. Mærkeligt nok er maleriet ikke selv blevet malet over, selvom det stod “ufærdigt” i lang tid og bare blev rykket fra depotrum til depotrum. Derfor kom det heller ikke på bloggen. I Randers fik det plads over sofaen en tid – og det gik op for mig, at det var færdigt, og også at det var ret godt.

Desværre skaller det af takket være en for tynd, ustabil overmaling. Derfor har jeg netop repareret på det for anden gang, vel vidende at det nok ikke bliver sidste gang, og derfor er maleriet heller ikke umiddelbart til salg, for det har jo brug for mig for at holde sig i form 🙂 – men jeg regner med at vise det frem på udstilling i Lystrup Kirke fra den 23. oktober i år, sammen med andre, sundere malerier, der søger nye hjem.

Svensk sø (80×100)

SvenskSø (2)

_________

(English recap: In this post I present a painting I did long ago trying out lead white (the white oil colour most of my idols from the 19th century used), but I did not like the paint and also put away the painting for a long time not continuing my work with it – normally, in my workshop, this leads to overpainting or throwing-away of the painting. But this painting grew on me. Unfortunately it flakes off because the final paint layer is too thin, so I have had to repair it repeatedly. So it has to stay with me 🙂 )

Udgivet i Oliemaling, PR, Teknik, Udstilling | Skriv en kommentar

Oliestudier: Spanske minder

I juli 2007 inviterede min mormor hele familien på 80-årsfødselsdag i Andalusien, Spanien. Dengang tog jeg endnu mest billeder til familiealbummet, ikke så meget til at male efter, men jeg har alligevel haft nogle motiver fra en tur rundt i landsbyerne i det bjergområde, vi boede i, liggende, og det er blevet til nogle olie-skitser, som jeg vil præsentere her.

Det er lidt forskelligt, hvor tilfreds jeg er. Jeg starter med det maleri, jeg synes er mest vellykket:

Spansk kirkegård, olie på lærred (30×40)

Spanien2

Her er nogle detaljer, jeg er særligt glad for, og som viser, hvor “groft” malet maleriet faktisk er – også de steder man kunne forvente krævede, at de fine pensler måtte frem. Se f.eks. det først billede herunder, hvor mødet mellem løv og himmel er skabt med ét skrab henover det grønne med en paletkniv fyldt med hvid maling. Brugen af paletkniven kan også ses i det andet eksempel.

Det næste motiv er egentlig godt, der er udsigt til bjerglandskabet og fede forvirrende vinkler. Jeg er dog ikke ikke særligt tilfreds med resultatet.

Spansk landsby, olie på lærred (40×50)

Spanien23

Det tredje motiv er en spansk gyde og studie af skygge og lys på hvide mure.

Spansk gyde, olie på træ (ca. 30×40)

Spanien0

Vinduernes gitre er meget summarisk malet, men fungerer rigtigt fint, synes jeg.

Detalje6

Det fjerde maleri er også et af de mere vellykkede.

Gade i spansk landsby I, olie på lærred (60×50)

Spanien04

Igen er jeg glad for de steder, hvor en tilsyneladende sjusket, henkastet behandling har givet egentlig ret præcise resultater, som ved lygten (se detalje herunder). Derudover kan jeg godt lide hvordan farverne på muren til venstre egentlig indgår i en ret præcis gengivelse af hvordan middagssolens lys reflekteres rundt i hele gaden, men også bliver helt syntetisk-abstrakt med de firkantede strøg af blålige, rødlige, grønlige nuancer og hvid.

 

Jeg prøvede at lave et udsnit af den allerbedste del af maleriet og opdagede, at det nærmest var en smal “stribe” helt fra toppen og ned til bunden:

Udsnit1

Det kunne egentlig også have været et interessant maleri. Jeg må til at lege lidt mere med kompositionerne. Videre til næste maleri, som jeg faktisk ikke fik malet færdigt, men jeg har mistet interessen, og synes, det er fint som studie.

Gade i spansk landsby II, olie på træ (ca. 35×45)

Spanien03

Her er det igen interessant at se, hvor groft malet detaljerne er – lygten og blomster her f.eks.

Det har været dejligt at arbejde lidt med Spaniens farver, mens sommeren gik på hæld herhjemme.

______________

(English recap: In this post I present 5 oil studies depicting scenery from Andalusian mountain villages and comment on the details I like best or find most interesting.)

Udgivet i Oliemaling, Rejser | Skriv en kommentar

Ugens blomst IX

Først skal jeg bringe en undskyldning til de mange, der åndeløst tjekkede ind ved midnat sidste søndag for at se, om dog ugens blomst ikke var kommet endnu, før ugen randt ud: men nej, sidste uges blomst blev forsinket og er nu denne uges blomst: Hybenrosen.

EPSON MFP image

Min egen have har ikke mange flere blomster at byde på i år, så i stedet gik jeg en tur af Viaduktvej og fandt årets sidste hyben. Egentlig et forhadt plante, for den er vist nærmest invasiv i Danmark. Men langs Viaduktvej pynter den og skjuler alt det plastik vejens brugere smider langs den, fy!

 

I den sidste version med farver herover synes jeg faktisk, den er lige til at smide på et gammeldags let guldnet tapet i nogle skrå rækker 🙂

Versionen herunder med tæt indramning og beskæring synes oplagt til glasmosaik, synes jeg.

 

Jeg malede også et par stykker af selve rosen i close-up, men jeg synes ikke, den er særligt interessant sådan, uden de grønne blade:

 

Flere af tegningerne synes også oplagt til sådan nogle børnetatoveringer, der sætter på med vand:

 

Blomstens farver er meget enkle: En saftig, varm lysegrøn, en mørke(flaske)grøn, en kold lyserød og en lidt varmere mørkerød. Det ville være oplagt at lave en paint-by-numbers-udgave til den malebog, jeg påtænker at lave til min datters fødselsdag.

EPSON MFP image

____________

(English recap: In this post I present some drawings and paintings of the flower rosa rugosa done in the past week.)

 

 

Udgivet i Akvarel, Blomsterstudier, tegning | Skriv en kommentar

Barok

Intro

Barok er både en stil og en epoke, og det er naturligvis noget rod. For at det ikke skal være løgn har nogle kunsthistorikere gennem tiden endda anset den for at være en konstant virkende kaos-drift i kunsten, der står modstillet en anden konstant drift mod orden: klassicismen. Denne forestilling giver god mening overordnet set, men gør det meget svært at arbejde med klassificering af kunst i praksis, da barokken i praksis f.eks. ikke kun er barok, men også i høj grad klassicistisk. Jeg har sagt det: det er noget rod.

Men der findes altså noget kunst, vi kalder barok frem for noget andet.

Der findes en periode, der kaldes barok, som varer fra ca. 1600- ca. 1775. Denne periode rummer naturligvis mere eller mindre “typisk” barok. Det typiske ved perioden og den kunst, vi derfor synes er typisk for tiden, er kontrasterne: livsnydelse og pragt kontra askese og memento mori. “Barok” blev oprindeligt brugt nedsættende, som ”bizart”. Selvom den fik sin egen epoke sås den længe som en ”forvildelse”.

Kunsten havde en dobbeltrolle i barokken. Den skulle imponere og forblænde og så skulle den propagandere og formidle ideologisk indhold – den katolske kirkes overlegenhed i modreformationen eller det absolutte monarkis dejlighed under enevælden. Men klassicisme kan altså være ganske effektfuldt i store proportioner eller ført ud i det ekstreme, og således er der intet, der forhindrer de to tilsyneladende “modpoler” i at mødes i epoken eller stilarten barok, i forskellige kombinationer. Louis den XIVs vilde havefester var udladninger af drifter, men også underlagt en streng koreografi, ligesom operasangerne var strengt opdrættet og trænet som dressurheste for at kunne synge grænseoverskridende, ud-af-denne-verden arier.

Derfor er det nok også vigtigt at kalde den klassicisme, der gjorde en ende på barokken for “neoklassicisme” eller “nyklassicisme”. Den adskilte sig fra barokken ved at rense ud i det barokke, voldsomme udtryk og tilføre en nøjsomhed, som barokken nok næsten som det eneste ikke kan defineres ved. De klassiske tendenser var også en del af barokken.

Og så har jeg ikke engang nævnt rokokoen. Hvilket jeg desværre er nødt til. Jeg har taget rokokoen med ind under barokken, og det kunne man godt have ladet være med, for den har et andet udtryk end barokken. Epokemæssigt er rokokoen bare aldrig helt blevet sin egen, måske fordi bruddet synes større mellem barokke tendenser og klassicistiske tendenser sidst i 1700-tallet. Tidsmæssigt er barokken den stærkeste strømning i 1600-tallet og rokokoen stærkest i 1700-tallet, men det er ikke alle steder rokokoen slår igennem, og den kommer kun til udtryk som arkitektur i Tyskland og Østrig, og ellers mest i interiør. Overordnet sagt er barokkens udtryk symmetrisk, rokokoens udtryk er asymmetrisk, men med elegant, kontrapunktisk ligevægt mellem kurver og modkurver på hver side af midteraksen.

De bøger, jeg har studeret er: Barok (Rolf Tomann, forlag: Könemann), A History of Western Art om barok og rokoko (Laurie Schneider Adams) og Baroque and Rococo (Germain Bazin). Jeg kunne godt have tænkt mig en bog der var mindre geografisk og mere tematisk inddelt, men man skal jo stoppe et sted. Alle tegninger og malerier i indlægget er mine fortolkninger af de gamle værker.

1. Italiensk barok

De fleste vil nok være enige om og i, at de første impulser til barokken kom fra Italien, nærmere bestemt Rom. Efter reformationen i Nordeuropa fulgte den katolske kirke op med modreformationen – og så fik den hele armen med udtryk i kunsten, der skulle samle og propagandere.

Paverne var naturligvis helt med på ideen om, at Rom igen skulle synes kejserlig i sin vælde. I forbindelse med italiensk barok bør man kende navnene Gian Lorenzo Bernini (1598-1680) og Francesco Borromini (1599-1667), begge arkitekter.

Bernini står for den mest klassicistiske tendens af de to. Bogen “Baroque and Rococo” beskriver hans udtryk som: “Power in repose”.

Bernini, Santa Bibiana, Rom (1624-26)

EPSON MFP image

Borromini udfordrede denne hvile med en mere dramatisk stil. I hans arkitektur bølger murene i en vekslen mellem konkav og konveks. Jeg kan godt lide Borrominis barok.

Borromini: Sant’ Ivo della Sapienza, Rom (1642-44)

EPSON MFP image

Kuplen set indefra

Kuplen set indefra

Borromini: San Carlo alle Quattro Fontane, Rom (1664-67)

EPSON MFP image

Her er yderligere eksempler på italiensk barok arkitektur, som jeg synes med al tydelighed viser, at det klassicistiske ikke er udelukket fra barok æstetik, men blot udfordres med volutter, brudte gavle og buer.

Martino Longhi den Yngre: San Vincenzo ed Anastasio, Rom (1646-50)

barok5.jpg

Pietro da Cortona: Santa Maria della Pace, Rom (1656-57)

barok20-2.jpg

Bernini var også skulptør. Hans statuer er i ægte modreformatorisk ånd forførende, grænsende til det ukyske. Det ville kræve længere tid (for mig i al fald), end jeg har afsat at gengive det troværdigt.

Bernini: Den salige Ludovica Abertoni (1671-74)

EPSON MFP image

Det afgørende anderledes ved den barokke skulptur i forhold til renæssanceskulptur, er at den drager beskueren med sig ind i handlingen, øjeblikket.

Manuel Pereira: Den hellige Bruno (1630)

EPSON MFP image

Camillo Rusconi: Apostlen Matthæus (1708-18)

EPSON MFP image

Hvad angår maleri var der to afgørende strømninger i barokken, der begyndte i Italien omkring 1600: det dekorative, lyse, livlige maleri som f.eks. ses i loftsmalerier og som udvikledes til det yderste i rokokoen, og den udforskning af menneskeligt drama, som Caravaggio satte i gang med sine dramatiske værker, hvor figurerne vokser ud af mørket i stærk chiaroscuro helt presset op mod beskuerens rum,

Caravaggio: Narcissus (1597-99)

EPSON MFP image

2. Fransk barok og rokoko

Frankrig er det andet store centrum for barok. Det var det mest magtfulde land i 1600-tallet og magten var centreret omkring kongen. Dette udtryktes som bekendt i Versailles, hor Solkongen, Louis XIV, holdt hof fra 1661.

Fransk barok tempereres af en stærkere klassicistisk strømning. Faktisk synes jeg, det er svært at se de store franske malere Lorraine og Poussin som rigtigt barokke, fordi deres malerier er så klassicistiske uden chiaroscuro-virkninger. Men måske er det bare en undskyldning, fordi jeg ikke synes, de var spændende nok at tegne/male efter. Nu er de  da nævnt. De boede faktiske begge i Rom.

Louis le Vau: Vaux-le-Vicomte (1612-70)

EPSON MFP image

Herover kan man se et vigtigt fransk bidrag til barokken: barokhaven. Symmetrisk strålende ud fra slottet i guddommelig orden. Som modsætning hertil kom i løbet af 1700-tallet den engelske have, der var en eventyrlig have med snoede stier, ruin-attrapper og med romantisk naturlighed som forbillede.

I løbet af 1700-tallet blev det bedre borgerskab i Paris forbilledet fremfor hoffet. Det intime og mindre stift repræsentative blev moderne. Det kan ses i malerkunsten, hvor Francois Boucher (1703-1770)og Jean-Honoré Fragonard (1732-1806), som jeg tidligere har kopieret, malede dekorative, forfinede, men tungt erotisk ladede scener med løs, henkastet, nærmest impressionistisk hånd. Mine skitser af Boucher og Fragonard er fra 2006 (!):

Boucher:

Fragonard:

Hovedet af den gamle mand af Fragonard har jeg senere kopieret i olie, som man kan se her.

3. Centraleuropæisk barok og rokoko

Nederlandenes bidrag ligger især indenfor maleriet. Vi kender Rembrandt van Rijn (1606-1669), som det for mig ikke giver så stor mening at kopiere i andet end olie, og som kræver et større studie. Jeg har en bog, der handler om hans teknik – måske kommer der et særskilt indlæg herom. Peter Paul Rubens (1577-1640) kender de fleste nok også. Egentlig var hans stil noget med en masse tykke mænd og damer, der vælter rundt i overdådig, pastelfarvet idyl. Forfatteren af Baroque and Rococo, Bazinsynes, han er fantastisk. Jeg kan bedst lide det afdæmpede portræt af ham selv og hans udkårne, som jeg har skitseret her.

Peter Paul Rubens: Rubens og Isabella Brant i løvhytten (s. 1609/10)

EPSON MFP image

Og jeg kan godt lide at læse om ham, fordi alting lykkedes for ham, modsat Rembrandt, der døde alene og fattig. I Nederlandene var kunstmarkedet frit og liberalt. Kunstnerne specialiserede sig i forskellige smågenrer: landskaber, stillebener, portrætter, genremalerier, etc., og solgte så af deres værker.

Philips Koninck: Hollandsk landskab med udsigt fra klitterne ud over det åbne land (1664)

EPSON MFP image

Tyskland og Østrig var ikke rigtigt med på barokken i starten af 1600-tallet. De havde travlt med krige. Men sidst i 1600-tallet og i 1700-tallet kom de efter det. Frankrig strålede sin barokke klassicisme ud til Østrig og Tyskland, hvor fyrsterne gerne ville se sig selv som Solkongen.

Hildebrandt: havefacade af Nedre Belvedere (1713-16)

EPSON MFP image

I Tyskland drejede man mod rokoko, hvor en klassicistisk arkitektur holder sammen på de ellers mere løst svungne linjer og med loftet helt opløst i malet himmel og susende engle-gevandter.

Peter Thumb: St. Gallen, klosterbibliotek (1766)

EPSON MFP image

Neumann: Klosterkirken Neresheim (1745-92)

EPSON MFP image

Outro

Pyha. Jeg har prøvet at guide igennem det sammensurium som den barokke periode og den barokke stil er. Det korte af det lange er nok, at på en klassicistisk basis, tillod man i denne periode og i den stil, det afstedkom, bare lidt mere lir end i både renæssancen og i nyklassicismen. Jeg synes sådan et lille pusterum for dramatiske sjæle er helt ok.

_____________

(English recap: This is my interpretation of the Baroque period and style in Danish words, drawings and water colour.)

Udgivet i Akvarel, Kunsthistorie, Skulptur, tegning | Skriv en kommentar

Olie: Sommer

I dag er jeg endelig blevet færdig med et maleri, jeg påbegyndte, da sommeren endnu var ung. For en gangs skyld har jeg været rimeligt in tune med årstiden – ellers har jeg en tendens til at male forår og sommer om vinteren og efteråret og omvendt.

Motivet er et klassisk natursceneri fra en cykeltur i Danmark, og hvis man kunne se maleriet live (som jeg kan herfra), ville man kunne se:

  1. at der er flere nuancer i det sorte mørke, end man skulle tro
  2. at den på fotoet let grumsede himmel er heeelt hvid
  3. at jeg har fundet paletknivene frem igen

Maleriet måler 50×70 og kan ses live i Lystrup Kirkes lokaler fra 23. oktober 🙂

cykelturbeauty4

_________

(English recap: Today I finally finished a painting I started painting earlier this year. It is a typical Danish summer scenery as I have seen so often on bicycle trips through the years.)

Udgivet i Oliemaling, Udstilling | Skriv en kommentar

Ugens blomst VIII

Ugens blomst er den prangende solsikke.

______

(English recap: in this post I present my drawings and watercolours of a sunflower.)

Udgivet i Akvarel, Blomsterstudier, tegning | Skriv en kommentar