Italien 2011 I: Rom

1. Tilløb til indlæg:

Før mit ophold i Toscana tog jeg et par dage i Rom – det var så billigt at flyve med Ryanair til Rom om torsdagen, at det næsten kunne betale sig selv med to overnatninger der, i stedet for at flyve med Cimber-Sterling direkte til Firenze om lørdagen. Hvor er det rart med gode, fornuftige argumenter for det, man gerne vil 🙂

Dette kan naturligvis ikke blive et fyldestgørende indlæg om Rom. Jeg var der kun et par dage. Men jeg oplevede ting, som fortjener et indlæg.

2. Byen generelt.

Byens farver er smukke. Med røde og hvide oleander-buske – som her langs en trappe, der førte op til Vatikanet fra det kvarter, vi boede i.

 

Husene har smukke, varme gule farver:

Og så elsker jeg Roms glade, boblende, buede barok, der er gavmildt strøet ud over Rom og dukker op, når man mindst venter det.

3. Seværdigheder

Vi kunne naturligvis ikke se alle seværdigheder. Vi gik en tur rundt om Forum Romanum, som virkeligt ikke kan opleves på den måde – det er noget være rod set fra sidelinjen! Men jeg og Forum ses forhåbentlig en anden gang.

Selvom jeg så alle tre ting, da jeg var i Rom i 2.g, måtte jeg se Pantheon, Colosseum og Trevifontænen igen. Og Vatikanet var rosinen i pølseenden.

3.1 Pantheon

er opført i 120 e.Kr. af kejser Hadrian og afløste et tempel, som Agrippa havde bygget 27 f.Kr. Overskriften på porticoen foran kirken nævner denne som bygherre og er et levn fra det gamle tempel. Pantheon var et tempel for alle guder – deraf navnet.

Søjlerne er så enorme og så gamle på samme tid, at det går over ens forstand. Der er ikke noget pis – det her er bare en virkeligt stor bygning!

Det er så smukt og logisk at den runde kuppels diameter svarer til højden på bygningen, så når man står i midten står man i en imaginær pefekt bobbel, som væggene bare er der for at støtte, så den ikke ruller væk 🙂 Men nu fabler jeg. Når man står indeni bygning virker den alt andet end ustabil og luftig. Den ruller ingen steder, og man er fortvivlende langt fra himlen – kuplen står urørlig over en, og man er solidt plantet på det ældgamle marmorgulv. Ih, hvor får man lyst til at kunne flyve derinde!

3.2 Colosseum

blev bygget som et amfiteater i århundredet efter Kristi fødsel.

I kælderen er der et imponerende gangsystem med elevatorer, der kunne hæve dyr op på scenen og skabe sindsoprivende effekter. Der var 76 offentlige indgange. Idag er der kun en, og den var for dyr og havde kø, så jeg blev udenfor!

Colosseum er imponerende. Både som bygningsværk og som monument fra en fjern storslået fortid. De opførte kæmpe søslag derinde! Fyldte arenaen med vand og opførte søslag! Wauw. Reality fjernsyn go home! 2000 år efter har Cirkus Arena fået samme idé…

3.3 Trevifontænen

forestiller havguden Okeanos, der rider gennem vandmasserne. Den blev påbegyndt i 1732 af Nicola Salvi og blev bygget færdig i 1762 af Nicola Pannini. Centerfiguren er udført af Pietro Bracci.

Pladsen ved Trevi-fontænen kan faktisk bære de mange turister efter min mening.

– For det første fordi man ved på forhånd, at det er sådan.

– For det andet fordi man trods alt selv er en af dem.

– For det tredje: Når man først har fået møvet sig ned på en af sten-trapperne ned til fontænen, er det som om, at det turkis lys, der stråler fra det lifligt plaskende vand og oplyser de cremefarvede skulpturer og de varm-gule bygninger, der omringer den, alligevel gør det muligt at slappe af og nyde for en stund, at der findes et sted, hvor alt godt synes at være lige i nærheden.

For det fjerde havde jeg netop drukket en hårdt tiltrængt iskaffe.

Det er fascinerende at betragte hvorledes skulpturen med sine imiterede klipper vokser ud af bygningens mure. Det er slet ikke så organisk og spiseligt som Gaudi århundreder senere, men giver en god fornemmelse af sammenstødet/sammensmeltningen mellem kultur og natur.

3.4 Vatikanet

På den sidste dag i Rom, før vi strøg med Eurostar-tog til Firenze (Kan varmt anbefales – 1 1/2 time fra Rom til Firenze.) tog vi da lige Vatikanet. Jeg havde bestilt billetter forud, så vi kom direkte ind. Det var svært at orientere sig. Men det hjalp os til at nå det, vi nåede og være glade for det, fremfor at begræde alt det, vi ikke vidste, vi ikke nåede.

Det nytter ikke meget at tage billeder af vægmalerier. Men her kommer alligevel en klassiker, der må have en bemærkning med på vejen:

Skolen i Athen af Rafael (1483-6.4.1520)
Han malede dette, da han var 27!

Ikke at fotoet kan gengive en brøkdel af farvernes friskhed, men jeg synes alligevel der burde være et afbræk i teksten.

Selv når man går gennem Vatikanet, der er så fyldt med herligheder (og måske særligt da) virker maleriet stærkt. Billedet er fyldt med mennesker, ligesom alle de andre, og der mangler heller ikke farver. Men noget forener og ordner.

Alt dette kan der skrives lange bøger om, men nævnes skal to ting, der slår en med det samme:

Farverne (f.eks. den lyseblå farve) gentages diskret igennem hele billedet.

Den rolige arkitektur over de forsamlede mennesker og placeringen af disse bidrager til en ro, der gør, at kompositionen uagtet de to mænds uenighed og den larm, der måtte være et sted med så mange mennesker (og den ulykkelige Heraklit, der kigger fortvivlet ud på os i bunden af billedet) alt i alt udstråler en guddommelig ro.

Desuden blev jeg slået af denne portrætbuste – så levende og realistisk:

 

Der stod desværre ikke årstal, men jeg gætter på at den er fra det gamle Rom, men det er måske et rigtigt dårligt gæt!

Derudover faldt jeg for denne usædvanligt glade buste på øverste hylde:

og denne usædvanligt lumske løve på et af vægmalerierne:

og denne vases dekorationer. Smagfuldt farvevalg og elegant malet. Synes jeg.

 

Vi så også det Sixtinske Kapel og Michelangelos utroligt flotte malerier. Særligt er jeg vild med de mennesker, der sidder i i udkanten, som vist er sibyller og profeter. Man måtte ikke tage billeder, men her er et eksempel fra nettet:

Men kapellet var faktisk ikke den største oplevelse. Der var mørkt, og der var alt for langt op til malerierne. Ikke for at brokke mig eller noget – mørket er sikkert for bevarelsens skyld, og højden er vel meningen – men med så veludførte og smukke malerier kunne jeg altså godt have tænkt mig at se nærmere på dem!

4. Konklusion, eller noget 🙂

Det var det.

5. Teaser

Senere følger oplevelser fra Siena og Firenze.

Dette indlæg blev udgivet i Kunsthistorie, Rejser, Skulptur. Bogmærk permalinket.

3 svar til Italien 2011 I: Rom

  1. mariefredborg siger:

    Smukt og engagerende udført rapport! Alle løver er altså ikke usædvanligt glade, men kan også være usædvanligt lumske. Interessant forskningresultat!

  2. Pingback: Arkitektur fra rejser I (Introduktion og Nice) | Akademiet

  3. Pingback: Stockholm 2012 | Akademiet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s