Italien 2011 III: Firenze

1. Tilløb til indlæg.

Firenze var lidt af en skuffelse. Sikke en god start på mit indlæg. Men bare fordi Firenze var støjende overfyldt og slet ikke romantisk, behøver dette indlæg jo ikke at blive et dårligt indlæg – for noget fik jeg da med mig derfra.

2. Ponte Vecchio

En sammenligning af egenskaber ved de ting, som i Italien har tilnavnet Vecchio, har fået mig frem til to forklaringer på navnet: Enten tilhører det en gammel familie, der havde fingrene i alting i middelalderen og renæssancen (a la Medici) eller også betyder det gammel.

Det sidste passer faktisk, har jeg nu fået bekræftet.

Broen går over floden Arno på det smalleste sted, og ligger således meget centralt – på den ene side Uffizierne og Domkirken og på den anden det enorme renæssance-anlæg Palazzo Pitti.

Den er bygget i 1345 og er tilskrevet Taddeo Gaddi (1290-1366) Som ses på billedet er der tre buer på midten og på hver side klamrer små huse sig til broens sider. Det var faktisk slet ikke så unormalt i gamle dage. Det minder mig om Süskinds “Parfumen”, hvor jeg mener, at sådan en bro (i Paris) netop er beskrevet.

I gamle dage var det slagterne, der havde deres butikker her. I dag er det guldsmedene. I et par gader derfra købte jeg en ring. Det er noget være skrammel, men jeg er ret glad for den 🙂

3. Palazzo Pitti

er et kæmpemæssigt renæssance palads. Opførelsen af paladset begyndte i 1458. Arkitekten var Luca Fancelli og bygherren var Luca Pitti. I 1549 overtog Cosimo I de Medici (1519-1574) paladset og fik Giorgio Vasari (1511-1574) til at udbygge det til en størrelse, der passede hertugen. (Hvilket medførte mere end en fordobling af den oprindelige bygnings størrelse!)

Jeg var desværre ikke indenfor i museet, og heller ikke i haven med det dejlige navn: Bobboli-haven!

4. Uffizierne

har sit navn efter sin gamle funktion: den rige bankfamilie Medicis kontorlokaler. Det blev påbegyndt i 1560 af Giorgio Vasari (forfatter til et af de største kunsthistoriske værker med kunstnerbiografier) for Cosimo I. de Medici. Allerede i dennes tid blev nogle af rummene brugt til at fremvise kunst. Det åbnede for offentligheden 1765 (efter at have været åbent efter aftale siden 1500-tallet).

Det var en vigtig station på den “Grand Tour” i Europa, der var obligatorisk for kunstnere i gamle dage.

Der kan være op til 4 timers ventetid i kø til museet. Vi havde bestilt på forhånd og kom ind i løbet af ca. et kvarter:-)

Jeg har aldrig været vild med italiensk renæssancekunst. Jeg synes Botticelli og alle de andre virker kluntede og uelegante på reproduktioner. Men de er fantastiske “i levende live”!

Jeg har derfor overvejet et afsnit uden billeder. Men for at gøre det spiseligt, vil jeg alligevel illustrere den følgende liste med gengivelser fra nettet (man måtte ikke selv tage fotos indenfor). Listen blev skriblet ned i min kalender undervejs i det enorme museum.

Sandro Botticelli(1445-1510)

Primavera (1481-1482)

Jeg bryder mig ikke voldsomt meget om Botticellis kompositioner. Faktisk har jeg aldrig brudt mig om Botticellis malerier, før jeg så dem “i levende live”. Figurerne er meget graciøse. Som sagt synes jeg ikke dette lader sig afbilde, men når man står overfor værket, er det slående.

Venus’ fødsel (1485)

Man kan ikke se det på reproduktioner, men bladene og flere andre elementer i dette billede er tegnet op med guld.

Bebudelsen (malet 1489-1490)

Maria har her en teatralsk, elegant holdning.

Madonna col Bambino… (1487-1488)

Maleriet som helhed er jeg ikke vild med – men ansigterne er utroligt smukke, selv på Jesus (skønt en smule disney-agtigt), som ellers på de fleste af Madonna col Bambino-fremstillinger fra denne tid burde retoucheres væk (dette er min æstetiske holdning, ikke min religiøse!) Som f.eks. på dette maleri af

Luca Cambiaso (1526-1585)

hvor Maria er helt utroligt smuk. I min kalender har jeg hjerteløst noteret: fjern baby! Men babyens kærlige blik får mig næsten til at ombestemme mig…

Nogle fine tegninger:

Tilskrevet Simone Cantarini (1612-1648)

Gaetano Gandolfi (1734-1802)

Nøgen kvindefigur

Antonio del Pollaiolo (1429/33-1498)

Ritratto Feminile (ca. 1480)

Her er det den blå baggrund, som jeg synes er utrolig effektfuld. Det kunne godt være en fidus til kommende portætter…

Jacopo da Pontormo (1494-1557)

Cena in Emmaus (1525)

Jeg er ikke vild med maleriet som helhed, men figuren yderst til højre i forgrunden er flot.

Bronzino (1503-1572)

Eleanor af Toledo (1545)

Det er en klarhed og overdreven velpudsethed over bronzinos malerier, der minder mig om Ingres (1780-1867):

Lucas Cranach d.æ. (1472-1553)

Luther (1529)

Det er svært at se her, men baggrunden er en fin støvblå.

Fra uffizierne kan man se Palazzo Vecchio – det gamle rådhus, der ligger lige bag museet:

5. Domkirken

Dette pragtværk med det beskedne indre er skabt i forskellige farver marmor, bl.a. en smuk og besværligt gengivelig, dybgrøn marmor.

Byggeriet startede i 1296 efter Arnolfo di Cambios planer og blev færdiggjort i 1436 af Brunelleschi, som kunne realisere Cambios drømme med den indtil moderne tid største kuppel nogensinde uden støttepiller. Det er stadig den største kuppel lavet i mursten. Her er kuplen set indefra med Vasaris udsmykning

På domkirkepladsen står desuden campanilen (klokketårnet) af Giotto di Bondone (1267-1337)

og baptisteriet, et ottekantet dåbskapel, med dette gyldne loft:

og denne berømte dør af Ghiberti fra 1400-tallet (dog en reproduktion af originalen), som jeg gerne ville have set meget nærmere på:

…men det var lidt svært at komme til for alle de andre, der havde samme ønske som mig!

Baptisteriet er endnu ældre end selve domkirken. Bygningen blev påbegyndt omkring 1059 og færdiggjort i 1128.

6. Konklusion

Det var det.

7. Teaser

Stay tuned. En lille foto-collage fra Starda følger.

Dette indlæg blev udgivet i Kunsthistorie, Rejser. Bogmærk permalinket.

Et svar til Italien 2011 III: Firenze

  1. mariefredborg siger:

    Broen er ligesom jeg forestillede mig den i Parfumen. Kunne også godt se ud til at falde sammen snart, sådan som broen i Paris gør det, da Grenouille forlader den.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s