Oktober i London, vol. I

1. Indledning:

I Oktober tog min søster og jeg en forlænget weekend i London.

2. 20. oktober

Næppe var vi ankommet til vores hotel i Pimlico

– Før vi begav os ud i byen på en længere gåtur.

Det var fantastisk vejr og denne kirke var så smuk, udsmykket med forvoksede bonsai-træer i oktobersolen.

Vi gik langs Themsen op til Westminster. Her står min søster Marie Fredborg og nyder udsigten over til den solbeskinnede bred overfor.

The House of Parliament i  den gyldne eftermiddagssol

Valmuer finder man rundt omkring i London, vistnok noget med at mindes døde soldater.

Og fisk. Herover i guld. Herunder i støbejern. Med the London Eye i baggrunden. (Enormt pariserhjul)

og forfra

Eftermiddagssol ved Victoria Embankment

Vi fortsatte op til Bloomsbury

View fra Bedford Square, Bloomsbury

Røde busser og nuttet taxa i Bloomsbury.

Skorstene i Bloomsbury.

3. 21. oktober:

Tidligt morgenlys på den bananformede gade Bessborough Street

Vi forsøgte forgæves at besøge Westminster Abbey, men den trodsede os og var lukket.

Uforskammede kirke! Ærligt talt var det lidt af en prøvelse for to målrettede damer med et tætpakket program. Men der var et pænt formiddagssolskin i træerne ved kirken med spir fra the Parliament i baggrunden. Så fik man da dét med 🙂

Vi brugte formiddagen på en dejlig solbeskinnet tur igennem St. James’ Park

Og op fordi det ikke særligt imponerende Buckingham Palace, der måske især tabte i forhold til en meget blå himmel og en enorm rundkørsel.

Turen gik videre til oktoberroser, der sang på sidste smukke vers i en fin lille blomsterhave i Hyde Park.

Og fisk – her betvunget af lille barn.

Vi gik tur i den overraskende åbne Hyde Park. Jeg havde forventet regnskovsagtig dis og sorte, slimede stammer med krogede grene og orange blade, der kun er et dekadent åndedrag fra at falde til jorden. Sådan en, som Dr. Jekyll and Mr. Hyde kunne færdes i, hastende hjem til pæne Kensington fra sine udskejelser i Soho. Med hat og stok og hvidt halstørklæde og paraply etc. etc. (Håbløst over-accessorized egentlig)

Nå, men den var faktisk meget åben, og the Serpentine Lake lå meget højt. Og så var der blå himmel og folk, der løb tur med iPods. Very disappointing 🙂 Eller måske bare anderledes. Man lader sig gerne overtale til beundring og tilfredshed af en sol, der skinner.

Vi fandt denne hængetræshule. Der var egern over det hele, med nuttede fjer-agtige haler. Her forsøger min søster at fange en i en solplettet skovbund under hængebøgen.

Videre i London så vi denne smalle pub

og denne fine overdækkede gågade, Burlington Arcade, hvor lakajer holder øje med, at man ikke ter sig. Vi undgik det nøje.

Og så gik turen på the National Gallery og National Portrait Gallery

4. National Gallery

Nedenstående er naturligvis ikke de eneste ting, jeg “kunne lide” i dette skatkammer af kunst. Det er ikke engang highlights. Det er bare et udpluk.

Når jeg besøger store museer orienterer jeg mig i samlingen ved at skrive titler og korte kommentarer ned på malerier, der overrasker eller fascinerer mig, hvis de kan formuleres. Det er ofte ting, jeg kunne gå hen og glemme bagefter, fordi jeg ikke forventede at falde for det, da jeg ankom. Således for eksempel Botticelli i Firenze, som jeg ikke havde nogen forkærlighed for.

1. Fra Fillippo: The Annunciation

Bemærk englens påfuglevinger. Hvem siger, de har svanevinger?

2. Cosimo Tura: A muse

Bemærk det saftgrønne og røde stof. Farverne og gengivelsen af stofligheden i fløjl og silke kan slet ikke gøres ret i et foto. Den saftgrønne farve var fantastisk frisk og lækker. En subtil forskel mellem det røde stof til venstre, der reflekterer et koldt lys og den varmere rød til højre og på ærmerne, afslører at det kolde blanke stof er silke og det varme stof er fløjl. Her ses forøvrigt også en usædvanligt aggressiv gylden fiskerace.

3. Robert Campin: A Woman

Flamsk asketicisme. Præcision og nøjsomhed med farverne.

5. Mirabello Cavalari (1535-1572): A Discussion

“Kropssprog, konturer!” – det er mine nedskriblede kommentarer ved dette maleri. Der er noget batik-agtigt over det faktisk.

6. Van Dyck: Cornelis van der Geist

Jeg forventede at falde for Van Dyck, selvom jeg ikke har noget kendskab til ham, men han bliver bare altid nævnt i forbindelse med kunstnere, jeg beundrer og ganske rigtigt: Hans strøg er udtryksfulde, og lyset er dejligt  fedt i highlights på pande og krave.

7. Rubens: Samson and Delilah.

Rubens er lidt for meget til mig. Men som historisk maleri er kompositionen i dette maleri intelligent og meget musikalsk. Pulsens hastighed – skift mellem lys og mørke – stiger ind mod centrum af handlingen: hvor hænderne klipper håret af.

8. Rembrandt van Rijn: Portrait of Hendrickje Stoffels (1654-6)

Mine kommentarer: “Meget smuk, sårbar, udtryksfuld, sanselig Kæmpestore uregelmæssige “fluffy” strøg.”

9. Rembrandt: Woman Bathing in a Stream

Mine hastigt nedskrevne observationer:

“Perfekte farver. Lår blå på den rigtige måde, hud perfekt farve. Signeret på trods af ufærdighed – ligesom mig?” (Det sidste er faktisk ret dobbelttydigt… Jeg vælger den psykologiske vinkel fra og uddyber: “Ligesom jeg gør” – altså, at jeg faktisk ikke gider at male videre på et maleri, når jeg har opnået et mål, som jeg først opdager, når jeg har malet maleriet, også selvom der er andre ufærdigheder ved værket. Jeg aner faktisk ikke, hvornår et maleri er færdigt. Jeg er ikke sikker på, jeg nogensinde har lavet et maleri helt færdigt. Men jeg signerer det, når jeg synes at der er NOGET at være stolt af 🙂 )

10. Lord Leighton: Houses in Venice (1867)

Smukt gyldent lys i virksomme klatter/highlights.

11. John Singer Sargent: Lord Ribblesdale (1902)

Blødt. Det ser ud til at være så let for ham.

12. Van Gogh: Solsikker (1888)

Fantastisk design! Den lysegule baggrund er lige i øjet.

13. Degas: La Coiffure (1896)

Dagens yndlingsmaleri

Men i stærk konkurrence med:

14. Akseli Gallen-Kallela: Lake Katela (1905)

6. National Portrait Gallery

1. Att. to Master John: Catherine Parr/Lady Jane Grey (1545)

Se det smukke ansigt, der sidder på den nytårshat 🙂

 

2. George Frederic Watts: Ellen Terry (1864)

Farverne er smukke og strøgene sensitive.

Mmh, en lun pub på vej hjem (National Portrait Gallery havde sent åbent fredag)

Her ses vores rute på denne første hele dag.

7. Konklusion

Stol aldrig på Westminster Abbey. Den har lukket og åbent efter behag. Eget behag vel at mærke!

8. Teaser:

Der kommer en to’er.

Dette indlæg blev udgivet i Kunsthistorie, Rejser. Bogmærk permalinket.

2 svar til Oktober i London, vol. I

  1. Pingback: Arkitektur fra rejser I (Introduktion og Nice) | Akademiet

  2. Pingback: Stockholm 2012 | Akademiet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s