Marts i Manchester

1. Indledning

25.- 30. marts var jeg i Manchester. Ikke et oplagt emne for en post på min kunst-blog. Og dog. I al fald kommer der et her, oplagt eller ej 🙂

2. Historie

Manchester kaldes verdens første industriby. Under industrialiseringen var den centrum for tekstilindustrien – der var masser af bomuld fra Liverpool, der fik det hjem fra slavefarmene i mellemamerika og skibede det til Manchester på Mersey River. Byen voksede eksplosivt og arbejderne levede under kummerlige kår, så kummerlige, at Friedrich Engels (der var medforfatter på nogle af Karl Marx’ store værker) skrev, at hvis man ville se hvor lidt et menneske kunne være menneske og dog leve, så skulle man tage til Manchester:

”If any one wishes to see in how little space a human being can move, how little air – and such air! – he can breathe, how little of civilisation he may share and yet live, it is only necessary to travel hither.”

Friedrich Engels, 1844.

3. Byens vartegn

‘Hast thou heard… the awakening of a Manchester, on a Monday morning, at half past five by the clock; the rushing off of its thousand mills, like the boom of an Atlantic tide, ten thousand times ten-thousand spools and spindles all set humming there, – it is perhaps… sublime as a Niagara, or more so.’

Thomas  Carlyle, 1839

Byens vartegn er meget passende en bi. Den finder man overalt på skraldespande og lygtepæle.

 

Denne blanding af energi, fremadstræbende travlhed og det bundløse dyb af fattigdom der lurede under det har bl.a. været model for Gaskell’s smukke roman “North and South”.

4. Overraskelse: Manchester må godt.

Byen har siden været ude for en stor industriel nedgang, der betød, at befolkningstallet er faldet drastisk, og den må genfinde sine ben som kulturby. Det er den så småt ved at have gjort.

Byens historie har resulteret i et stilmæssigt rod. Alle afskygninger af historicisme fra byens storhedstid i 1800-tallet og store glasbygninger i mange etager. Nye og gamle broer krydser side om side de tre floder, Irwell, Irk og Mersey.

Og man skulle tro at dette rod af modernisme og historicisme ville forfærde en reaktionær klassiscisme-elsker som jeg. Men i Manchester er alt dette netop ægte. Denne stræben efter at være moderne og blæret for enhver pris; fremadstræbende uanset hvorhen. Lige præcis i Manchester er alle facader ægte.

5. Min lyse gade

Mit syn på Manchester er ikke kun farvet af historien, men også et vejr, der ifølge flere kilder er dybt urealistisk for Manchester: blå himmel, sol og ca. 20 grader i marts.

Her ses eftermiddagssolen på Hilton Street, hvor jeg boede.

6. The Chinese Arch

Her forgylder aftensolen Chinatown, en bydel i Manchester.

7. Manchester Cathedral

Manchesters katedral er fra middelalderen. Der har stået en kirke siden 1215, men katedralen som den står idag er hovedsageligt fra 1400-tallet.

De gotiske figurer appellerer på skræmmende vis med stumme skrig.

 

Kirken indeni er lys, fordi de farvede vinduer fra middelalderen blev blæst ind under et bombeangreb i Manchester under 2. Verdenskrig.

I koret står nogle meget fine udskårne korstole i træ. Ikke to er ens.

Detaljer fra træværket.

 

Se disse fine stiliserede blomster. Jeg ved ikke hvad for nogle blomster det er, men de ligner nogle blomster, der kunne eksistere i virkeligheden.

 

7. The Town Hall

Manchester Town Hall stod færdig i 1877 efter 9 år og 14 mio lagte mursten. Rådhuset er opført i nygotisk stil. Arkitekten Alfred Waterhouse stod bag det.

Klokketårnet er 87 meter højt og har 24 klokker. En af dem kaldes “Great Abel”, der vejer mere end 8 ton.

Kommunens ansatte groede i antal og rådhuset måtte gro med, så i 1938 byggedes en Town Hall Extension. Den er forbundet med to overbyggede broer over Lloyd Street.

Foran rådhuset ligger Albert Square, med et springvand og et par statuer.

Pladsen er opkaldt efter denne fyr: Prins Albert – dronning Victorias elskede mand. (tilbage i 1800-tallet)

8. Manchester Art Gallery

Det er generelt kunst fra 1800-tallet og særligt det sene 1800-tal, man finder på kunstmuseet.

1. Sir Edward Landseer: The Desert (1849)

Støvet storhed.

2. Andrew MacCallum: Oak Trees in Sherwood Forest (1877)

Jeg bryder mig normalt ikke om, når kunstnere ikke bruger antydningens kunst og absolut skal male hver lille kvist uden grund. Men her er grundigheden forenet med et stærkt lys og selvlysende farver, der giver det artige maleri kant.

3. John William Waterhouse: Hylas and the Nymphs (1896)

Waterhouse er ikke en ny kærlighed, men den er ikke gået over 🙂

4. Charles Conder: Self portrait (1902)

Der er lidt finsk ekspressionisme over maleriet. For nu at nørde. Det minder mig om Helene Scherfbeck. Jeg kan godt lide enkelheden.

5. Lawrence Alma-Tadema: Silver Favourites (1903)

Igen et maleri, hvor man ville savne lidt mere enkelhed, hvis ikke farverne var så friske og dejlige. Her er der også et luftigt lys.

6. Arthur Hacker, Syrinx (1892)

Effektfuldt format á la Alphonse Mucha. Flotte ekspressive strøg oveni hatten.

7. Sir George Clausen, A Girl’s Head (1886)

Frisk.

8. Marcus Stone: Two’s Company, Three’s None (1892)

På en måde er Marcus Stones malerier simpelthen FOR romantiske. Og på en måde ikke. Måske er det fordi jeg straks genkendte hans stil fra covers på yndlingsromaner (Jane Austen, Georgette Heyer, etc.), måske fordi der alligevel er noget ægte i idyllen, som jeg engang i et splitsekund selv har oplevet enten bag lukkede øjne eller ansigt til ansigt med sommeren, hvor verden virkeligt har vidundere at byde på, eller måske fordi hans malerier minder mig om Fragonard… Uanset hvad: jeg kan lide det.

9. Marcus Stone: A Passing Cloud (1891)

9. Andre interessantheder i Manchester

Jeg faldt for denne blanke kamel på en indisk restaurant.

En lille blå mælkevogn.

Fugle på mur i Northern Quarter.

 

10. Konklusion

Det var det. Og det var godt 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Kunsthistorie. Bogmærk permalinket.

Et svar til Marts i Manchester

  1. Pingback: Arkitektur fra rejser I (Introduktion og Nice) | Akademiet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s