Blomsterstudier XVI (og tanker)

I mandags fandt jeg en Clematis på vej hen i Frederiksberg have.

Her oppefra og nedefra.

 

Mit vigtigste projekt i denne tid er faktisk at kæmpe mig tilbage til staffeliet. De mange studier, jeg producerer, er naturligvis noget værd i sig selv, men peger også på et koncentrationsbesvær foran “det store hvide”, som min søster Marie Fredborg så rammende kalder det. Efter lang tid med tyve minutter til overs hist og pist, hvor der ikke har været tid til andet end studier og skitser, er jeg kommet ind i en periode med mere mulighed for længere arbejde med billedkunst (og oliemaling kræver lidt længere tid, både pga størrelse og penslerne og farverne, der ligger i en klistret kasse i en skuffe, og paletten, der skal skrabes nogenlunde ren efter hver male-session, og penslerne der skal renses grundigt, etc., etc.). Den tid, jeg nu har, baner vejen til staffeliet og de gabende tomme lærreder, der står på spring omkring det. Nogle gange prøver jeg at snige mig forbi og bare tegne en blomst eller to, fordi jeg er helt ude af træning med den fordybelse, oliemaleriet kræver af/giver mig. Normalt maler jeg to timer af gangen, det er det, der plejer at passe med det, jeg ønsker at opnå, før jeg lader arbejdet stå lidt.

Derfor prøver jeg at komme til staffeliet så ofte som muligt, om så bare for at tjatte lidt på noget, der bliver malet over næste dag. Og jeg er altså for blufærdig til at vise disse mislykkede forsøg, selvom det er et ubehageligt klart indblik i, hvad der foregår på mit lille akademi, og hvor svært det er at lære! Med tiden håber jeg at komme i træning, så jeg her på bloggen kan poste nogle serier, hvor man kan se udviklingen fra de første streger til færdigt maleri. Men ligenu skal jeg bare have malemodet tilbage.

Derudover har jeg masser af smukke fotografier liggende fra en fantastisk tur til Venedig i April. Dette indslag lader også vente på sig, da jeg vil prøve at omarbejde mine indtryk  til flere studier i forskellige medier denne gang. Jeg har allerede begået en meget grim akvarel og et ok olie-studie.

Som antydet betyder det også, at det systematiske tegnearbejde bliver indstillet. Men der er stadig mange situationer, hvor det er let at have papir og blyant med sig og lade de større projekter blive hjemme, så her er lidt blomsterstudier, I kan kigge på, mens vi venter på at de større projekter falder på plads.

Hjemme ved min mor og far vokser der et flor af hvide blomster i skoven for tiden. Jeg og min søster har altid kaldt dem “det hvide drys”. Her har jeg skitseret dem med en sort pen:

En enkelt fuldt udsprunget blomst oppefra og nedefra.

 

En enkelt kvist med blomst og skud fra siden.

Den  sidste halve time før bussen gik med staden igen, fik jeg også studeret de henrivende æbleblomster lidt. Farverne er så fine, at jeg gik over til akvarel på det lidt for grove akvarelpapir, jeg nu havde ved hånden. Bedre end at trille tommelfingre indtil bussen gik 🙂

Forfra og bagfra

 

Hele kvisten

Dette indlæg blev udgivet i Akvarel, Blomsterstudier, tegning. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s