Barcelona

1. Indledning

I starten af Juli var jeg i Barcelona. Byen får topkarakterer – ønskes en uddybelse heraf, kan man jo læse videre 🙂

2. Historie

Barcelona er ikke blot Spaniens 2. største by. Den er også (og det er måske endnu mere vigtigt) ‘hovedstad’ i Catalonien. På museer står ting på 3 sprog: catalansk, engelsk og tilsidst spansk.

Byen har en lang historie, bl.a. har den for meget længe siden (ca 200 f.Kr.) hørt under Karthago, hvor den blev kaldt ‘Barca’ (af Hannibal – ham med elefanterne) og for lidt kortere tid siden (Omkring Kristi fødsel) blev den en romersk koloni; ‘Barcino’.

I løbet af de næste 2000 år har den desuden været indtaget af gotere, arabere, frankere, før den i den tidlige middelalder selv blev en selvstændig stormagt i Middelhavsområdet.

I 1469 blev Madrid blev hovedstad i et samlet Castilien og Catalonien. Barcelona var centrum for en ulmende trang til selvstændighed, der blev til åbent oprør i midten af 1700-tallet, men uden det ønskede udfald. På trods af nederlaget blev byen hurtigt industrialiseret og derfor rig i 1800-tallet.

Under den Spanske Borgerkrig, 1936-1939, var Barcelona centrum for republikanernes modstand mod Franco. Da byen faldt blev al catalansk kultur undertrykt.

I dag har Catalonien en vis grad af selvstyre.

3. Tre kirker

Den første hele dag tog vi en ‘kirkedag’.

3.1 ‘La seu’, Catedral de la Santa Creu i Santa Eulàlia

Katedralen blev opført mellem det 13. og 15. århundrede. Der hører et kloster til fra omkring 1450.

 

Facaden er dog nygotisk og opført i det 19. årh., fordi den enkle catalanske gotik åbenbart ikke levede op til den tids forestillinger om gotik.

Santa Eulàlia er en af byens patronhelgerne. I klosterhaven holdes 13 hvide gæs, fordi hun var 13, da hun blev dræbt af romerne. På dette foto af et frøspringvand kan man se et hoved af en af dem, hvis man ser nøje efter.

I søjlegangen omkring klosterhaven finder man denne interessante udsmykning på en hylde til at sætte lys i.

 

Jeg kan ikke helt finde ud af, om dragerne faktisk forsøger at holde hinanden kærligt i hænderne på deres egen klo-agtige dragemåde, eller om de er i en ligeså krampagtig nævekamp.

3.2 Santa Maria del Mar

Kirken blev bygget mellem 1329 og 1382, da Catalonien var allermest succesrig. Den er et eksempel på Cataloniens usædvanligt enkelte gotik.

 

Kirken består af et langskib flankeret af et sideskib på hver side, der går over i en koromgang. Langs sideskibene ligger der kapeller.

Kapellerne er hver 10 fod dybe, sideskibene er 20 fod brede, hovedskibet 40 fod bred, dette i alt giver 100 fod, hvilket er præcis kirkens højde.

Kirkens ribbehvælv bæres af tynde søjler med 13 meters afstand mellem. Denne afstand er den største mellem bærende søjler i nogen gotisk kirke i Europa.

Rosetvinduet i vestfacaden er fra 1459.

 

3.3 La Sagrada Familia

Er nok den ubetinget mest kendte kirke i Barcelona. Den er designet af Antoni Gaudí (1852-1926) som selv var catalaner. Opførelsen begyndte i 1882, Gaudí overtog projektet i 1883, den blev indviet af pave Benedict XVI i 2010, og er ikke færdig endnu. Man håber at gøre den færdig til 2026, hundredåret for Gaudís død.

Gaudi selv flyttede de sidste år af sit liv til byggepladsen og boede der til sin død.

Den er noget af det mest omdiskuterede og anmeldte stykke stykke arkitektur. Sjældent er noget så tosset vel blevet opført?

 

  

Det er faktisk lidt som at være indeni et stort dinosaurusskelet, synes jeg.

Krucifiks

Passionsfacaden og fødselsfacaden

 

Sådan skal det færdige værk se ud. Jeg kan godt lide den planlagte facade med nissehuer og tynde søjler. Den runder det hele fint af.

Som man vil bemærke er det centrale allerhøjeste tårn endnu ikke opført.

4. Gaudi

Antoni Plàcid Guillem Gaudí i Cornet (og her slutter navnet 🙂 ) blev født i 1852 og kørt ned af en sporvogn i 1926, da han var på vej i kirke. Han døde efter få dage på hospitalet.

Gaudí levede i en tid, hvor Barcelona høstede frugten af kolonialiseringen i Sydamerika og industrialiseringen . Der var masser af penge og masser af muligheder. Og borgerskabet ønskede at bruge pengene på kunst og på at fremhæve de catalanske værdier i bevægelsen der kaldes ‘La Renaixença’ (Genfødslen). Den stil, der anvendtes i sagens tjeneste omkring 1900 kaldtes ‘modernismo’ der svarer ca. til det tyske ‘jugendstil’, det franske ‘art nouveau’, det engelske ‘arts and crafts’ og det danske ‘skønvirke’. ‘Modernismo’ karakteriseres ved kurvede linjer, asymmetri, dynamiske former, plantemotiver og en sammensmeltning af det æstetiske og det funktionelle.

4.1 Casa Battlò

Bygningen er egentlig fra 1877 men blev ombygget 1904-1906 af Gaudi. Den ligger på Passeig de Gracia, som var den fine gade omkring 1900. Derfor købte den rige Josep Battlo et hus her. De to huse til venstre for bygningen var bygget af to andre store modernistiske arkitekter, og han måtte naturligvis have Gaudi til at vise, hvad han kunne netop her. Denne blok af huse kaldes ‘la manzana del discordia’ (stridens blok). Casa Battlo selv er ganske blød at se på:

Det er en fantastisk bygning. Alt synes at være bygget for at sikre fysisk og psykisk velvære og ikke for at tilfredsstille en abstrakt ide om lige vinkler og lige tal. Der er faktisk stort set intet geometrisk enkelt. Men alt er styret af en organisk enkelhed, der behager (mig i al fald).

Trappeopgang

 

Vindueshåndtag:

 

Dagligstuen

Havestuen:

‘Catenary Arch’ (kædelinje-bue? Parabel?)

– er en bue, der holder sig selv på plads gennem det interne gensidige pres. Det er altså den konstruktionsmæssigt ideelle bue. Men det er ikke den bue, vi vil anse for at være geometrisk “perfekt”, for den er ikke helt rund. Den er formet som en kæde vil falde, hvis man holder den i to ender og lader midten hænge.

Princippet er naturligvis meget brugbart i arkitektur. Mærkeligt nok er det ikke den generelt brugte bue, måske fordi den simpelthen ikke virker geometrisk “perfekt”. Men Gaudi gik ikke op i det geometrisk perfekte, men det naturlige og brugsmæssigt perfekte. På loftet, hvor tjenestefolkene boede finder man blandt andet denne gange med kædelinje-buer som hvælv.

Taget

 

4.2 Parc Güell

Parken var egentlig planlagt som en lille have-by. Den blev bestilt af Gaudís vigtigste mæcen Eusebi Güell. Men der var ikke interesse for at købe huse i have-byen, og derfor blev det “blot” den park, man ser idag.

Viadukt: fra siden og udsigt.

 

Hallen med de hundrede søjler, hypostyl.

 

Søjlegang

 

Endnu en pæn viadukt

Udsigt fra det højeste punkt i haven.

Markedspladsen

Er en uudholdeligt varm ørken på en julidag.

Men rundt om denne ørken, der var planlagt som markedsplads for beboerne i den planlagte by går en fin slangende bænk i porcelænsmosaik

 

Udsigt fra pladsen ned mod hovedindgangen.

Jeg kan generelt sagtens acceptere masser af turister. Jeg er jo selv en af dem. Men Parc Güell var svær at opleve for alvor. Jeg har ti billeder af forskellige poserende børn omkring og på den berømte drage ved trappeopgangen nedenfor pladsen.

4.3 La Pedrera

Casa Mila (der populært kaldes ‘La Pedrera’ = stenbruddet, på grund af dens rå udseende) blev bygget mellem 1906 og 1912. Bygningen var både æstetisk og teknisk nyskabende. Den bølgende facade er en selv-bærende struktur.

 

Tagterassen er et mærkeligt månelandskab:

 

5. Art Nouveau/Jugendstil/Modernismo i Barcelona

Overalt finder man denne stil anvendt. I de mindste mest banale sammenhænge indgår den umærkeligt. Meget behageligt 🙂

 

 

6. MNAC, Museu Nacional d’Art de Catalunya

Det Catalanske “nationalmuseum” har til huse i en gigantisk nyklassicistisk bygning “Palau Nacional”, der blev bygget til en verdensudstilling i Barcelona i 1929.

6.1 Romansk Kunst

Museet har en imponerende samling af romansk kunst. I Danmark er der vist ikke bevaret så hele værker som disse. Flere af dem er utroligt smukt tegnet, synes jeg, og er ret charmerende. De er fra 1000-1200.

 

Og ham her – er han ikke uimodståelig? 🙂

6.2 Gotik

Jeg kan også godt lide dette gotiske vægmaleri fra omkring 1290

 

Jaume Huguet
Consagració de sant Agustí, ca 1470
Simpel men effektfuld komposition. Utroligt dekorativ.

Pedro Berruguete
St. Gregori Papa, ca. 1495
Fin klimt-agtig blanding af dekorativt guld og nøje gengivelse af rum og stof i andre dele af maleriet. Men det var vist Huguet, der kom først (og hele byzans naturligvis, i ikonerne)

6.3 Renæssance og barok

Ayne Bru
St. Candidus, ca. 1500-1507
Det samme gælder dette her. Lækkert, simpelt og præcist.

6.4 Nyere Kunst

Benet Mercadé
Retrat de la senyora Anita amb vestit vermell, 1872
Farvekomposition smagfuld og perfekt.

6.5 Ramon Casas (1866-1932)

Det helt store fund var Ramon Casas. Denne maler rammer lige i hjertet af mine æstetiske idealer. Penselsførslen selv i enorme malerier er sikker og præcis, som om det var nøje planlagt og har et umiddelbart liv som om det var en skitse. Se blot:

Ramon Casas i Pere Romeu en un automobil, 1901

Maleriet er cirka 2×3 m. Kompositionen kan klart bære størrelsen, udførslen er  utroligt enkel men SÅ rigtig. Det må være det, der kaldes virtuost. Det føles nærmest “heldigt”. Men Ramon Casas kan det:

Ramon Casas i Pere Romeu en un tándem, 1897

Primer pasarás sobre mi cadáver, (Det bliver over mit lig) 1893
Mærkelig titel men smukt maleri.

Detsværre virker det umuligt at skaffe en god bog om Ramon Casas, men jeg tror ikke, det er sidste gang, han vil blive nævnt på bloggen. De værker, jeg kan finde på nettet, udover dem jeg selv så på MNAC, er ganske enestående (giver det egentlig mening at sige om flere malerier ad gangen?!)

6.5 Skulpturer af Josep Llimona

Josep Llimona må vist være den spanske Rodin. Og smukke er de, hans skulpturer.

Desconsol, 1907

Joventut 1913

Nu de dona 1918

7. Farver i BCN

 

 

 

8. Konklusion

Derfor.

Barcelona. Byen, der har alt.

Dette indlæg blev udgivet i Kunsthistorie, Rejser. Bogmærk permalinket.

3 svar til Barcelona

  1. fri og åben siger:

    var selv i Barcelona aug. 2012, så det er herligt at gense nogen af tingene på dine billeder

    fik også selv brugt en dag på Playa Mar bella

    og byen får også topkarakter herfra, pæn, ren og alt er ordentligt.

  2. Pingback: Arkitektur fra rejser I (Introduktion og Nice) | Akademiet

  3. Pingback: Stockholm 2012 | Akademiet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s