Oliestudier: Kirsebærblomstret sti I, II og III

Jeg er egentlig ved at arbejde på to store lærreder, men det er hårdt at overskue al den plads og alle de muligheder. Særligt når man er ude af træning.

Jeg læser for tiden i bind V af en serie bøger med Singer Sargents samlede værker (Ormond and Kilmurray ed.), og han malede i tide og utide, og hans skitser er herligt målrettede – de virker ufærdige, men tilfredsstillende. Det skal man have lov til, og jeg tror, de giver én (mig) det mod, der skal til for at kaste sig over større malerier med samme målrettede koncentration og lykkelige overbevisning om succes.

En meget varm torsdag her i Maj gik jeg ned i Det Biovidenskabelige Fakultets Have for at læse lidt og slikke sol. Det er en skøn have. På vej derfra over til en lille rotunde med japanske kirsebærblomster, der ligger ved Allegade på Frederiksberg for at tage billeder af de lyserøde skyer, kom jeg forbi denne sti der er kantet af kirsebærtræer/en anden form for bærtræer fyldt med hvide blomster. Det er et enkelt og charmerende motiv, som jeg her har behandlet i små skitser på 30×40 (1/2 time), 30×40 (1/2 time) og 40×50 (ca. 1 time).

Bemærk hvorledes den første, der er malet “indefra” stien nærmest er et negativ af skitse nummer to, der er malet ved stiens begyndelse.

Kirsebærblomstret sti I (30×40)

DSC05418

Kirsebærblomstret sti II

DSC05422

Kirsebærblomstret sti III (50×40)

DSC05509

Det var en meget tilfredsstillende maledag i går. Så nu har jeg måske mod til enten at male dette store maleri færdigt snart eller erklære det færdigt. Jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg har opnået det, jeg ville… Der er noget godt ved det – men kan det blive meget bedre, hvis jeg roder videre med det? og hvis jeg gør det, hvad er det så præcis jeg skal gøre? – spørger jeg mig selv.

Kirsebærtræ ved sø. Efterår. (90×120)

DSC05408

Dette indlæg blev udgivet i John Singer Sargent, Oliemaling. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s