Klis

Alla prima oliemaleriet fra i forgårs ser således ud, måler 80×60 og afbilder udsigten fra den kroatiske ruin Klis, der ligger ved Split i Kroatien

Klis

Jeg besøgte Kroatien i 2010, hvor jeg endnu ikke var begyndt at have bloggen, og har derfor ikke lavet noget indlæg om rejsen. Faktisk ved jeg heller ikke særligt meget om noget som helst af det, jeg så, da turist-information ikke var særligt let at finde frem til i Kroatien. Men jeg besøgte øen Hvar, Splits historiske centrum (fyldt med romerske ruiner, vist nok efter den romerske kejser Diocletian) og Trogir og så befæstningen Klis, der ligger ca. 10 km. udenfor Split.

Klis ligger på toppen af en klippe og har derfor en smuk udsigt over Split og Adriaterhavet.

På nettet kan man læse, at det var en meget vigtig befæstning, og hele den lange historie om

  • Illyrien (et gammelt dalmatisk rige) der først havde bosættelse der før vor tidsregning,
  • Romerriget, der besejrede dem, (Augustus naturligvis)
  • en omtumlet tid efter Romerrigets fald,
  • det kroatiske kongerige i det 7. årh, hvor det blev en kongeborg,
  • det ungarske herredømme fra 12. årh.,
  • det 13. årh., hvor den ungarske konge var så glad for Tempelridderne, at han gav dem Klis,
  • hvorledes borgen i samme århundrede modstod belejring af Mongoler,
  • og de kroatiske konger blev stærkere igen, men da det Ottomanske Rige angreb i 1500-tallet, bad de alligevel den Habsburgske kejser om hjælp – Han var dog optaget af vigtigere ting, og på Klis holdt de stand i flere årtier uden hjælp,
  • hvordan tyrkerne i sidste ende vandt og således blev en stor trussel mod Split, Trogir og derigennem Venedig, da disse byer tilhørte netop denne.
  • at Venetianerne derfor kæmpede for at overtage Klis, og i 1669 fik held med det.
  • og at Klis efterhånden mistede sin betydning, da grænsen til det muslimske Europa nu var rykket.

DSC01008

Dette indlæg blev udgivet i Oliemaling, Rejser. Bogmærk permalinket.

5 svar til Klis

  1. Peter Breum siger:

    Fantastisk. Hele baduljen.

    • juliefredborg siger:

      Tak fra mig og Hrvatska 🙂 Jeg synes også det er ret dejligt! 🙂

      • Peter Breum siger:

        Det kan jeg godt forstå. – Jeg har længe drømt om en længere vandring gennem Dalmatien, med stop ved udvalgte steder. Din ‘rapport’ her, gjorde bestemt ikke lysten mindre. 🙂

      • juliefredborg siger:

        Som man måske har kunnet læse mellem linjerne var det ellers ikke den mest tilfredsstillende turistoplevelse jeg har haft. Kroaterne (som jeg mødte dem) er ikke specielt åbne (og det er ok – men naturligvis som turist ikke så givende), man skal lede efter den gode mad (som dog ER der, tror jeg nok) og der er ikke så meget turistinformation – særligt set i forhold til hvor meget, de ellers har at informere om!! Men der er SÅ meget at kigge på, så jeg vil ikke ikke anbefale det 😉

      • Peter Breum siger:

        Nu er jeg heldigvis ikke en ‘social turist’ når jeg tager afsted på mine hikes; jeg plejer at bruge hovedparten af min tid alene i naturen, uden at have andet end tilfældig kontakt til andre mennesker. At maden på balkan er ..ehm…ueksotisk og flad, har jeg allerede fået en grundig indføring i, fra en bekendt serber. Til gengæld skulle den der natur være noget helt særligt, så jeg tør godt! 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s