Antibes og Cannes

1. Indledning

I den forgangne uge har jeg været ved Côte d’Azur. Jeg boede i en lille bjerglandsby ved Cagnes-Sur-Mer og tog herfra ture ud til byerne langs kysten. Første tur gik sydpå til Antibes og Cannes.

2. Antibes

Antipolis på græsk – den startede nemlig som græsk koloni ca. 500 f.kr. Det er en fin lille havneby.

DSC06970 DSC06935

Chateau Grimaldi, Le Musée Picasso

Hele området bærer præg af, at have været under den Italienske adelsslægt Grimaldis herredømme i en periode (som de fleste ved, er Monaco det stadig). Chateau Grimaldi i Antibes, som netop kaldes dette, fordi de ejede borgen i 1600-tallet er idag indrettet som Picasso-museum. Picasso boede på museet i et halvt år i 1946, og efterlod efter aftale sine produktioner dér, ligesom hans enke gav museet flere til samlingen.

Fra terrassen er der den smukkeste udsigt og et blændende lys.

DSC06947 DSC06949DSC06951

DSC06966 DSC06963

Jeg er ikke Picasso-fan. Jeg kan godt more mig momentant over hans produktioner, følge hans arbejdsprocesser med anerkendelse etc., men jeg føler ikke særligt meget beundring eller lignende medrivelse. Jeg nyder dog, at han ikke generelt er en deprimerende kunstner. De malerier, der findes på museet er i bund og grund ret smiley-agtige, og gør én i godt humør – og når nu kunsten ikke siger en så meget, er det egentlig rart nok, synes jeg personligt. Ét maleri stod jeg dog beundrende foran: “Le Chévre”

5428591938_5d5c4e889b

Det er både designmæssigt og naturalistisk set virkeligt godt og slående.

Cathédrale Notre Dame, Antibes

Ved siden af Chateau Grimaldi ligger Cathédrale Notre Dame de l’Immaculée Conception, oprindeligt fra 1100-tallet men med facade fra 1700-tallet. Jeg var ikke inde i kirken, men nød de fine varme farver udefra:

DSC06941 DSC06943

3. Cannes

Cannes var ikke skuffende, for jeg havde ikke forventet mig noget særligt: en strandpromenade, La Croisette, med store hoteller bygget af rige mennesker til rige mennesker i La Belle Epoque.

Carlton

Belle Epoque siges at vare fra 1871-1. verdenskrig og var præget af optimisme, og det kommer til udtryk i en overdådig arkitektur. Den elegante Art Nouveau, som jeg så godt kan lide, var blandt andet et produkt af det bedre borgerskabs penge og lyst til at bruge dem på smukke ting. Ikke desto mindre synes jeg ikke pengene i Cannes nødvendigvis er blevet omdannet til elegance – det er lidt for stift efter min smag. Gaudi kunne have brugt pengene mere interessant 🙂

Et eksempel på et sådant Belle Epoque palæ er Carlton-hotellet bygget i 1911.

DSC06984

Promenade de la Croisette

Jeg er naturligvis ikke immun overfor palmer og sandstrand, dog. Og det er der langs La Croisette.

DSC06981 DSC06980

4. Konklusion

Min æstetiske entusiasme er begrænset, særligt hvad angår Cannes, men hvis man havde råd til det, kunne en tour rundt på hotellerne sikkert være ganske spændende – det sker ofte, at detaljerne er værd at kigge på, når der er brugt penge på skidtet. Men på den afstand som en almindelig turist måtte holde så det mest af alt bare dyrt ud, ikke banebrydende smukt.

Antibes var smuk og Picassos ged får 5 stjerner sammen med den uforlignelige udsigt over Middelhavet.

5. Teaser

Monaco coming up! 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Rejser. Bogmærk permalinket.

Et svar til Antibes og Cannes

  1. Pingback: Arkitektur fra rejser II: Cathédrale Notre Dame, Antibes | Akademiet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s