Monaco

1. Indledning

DSC07293

Den anden tur ud fra vores lille bjerglandsby gik til Monaco. Vi havde pligtskyldigt vores pas med og ventede spændt på at skulle brug ny valuta, men ingen af delene blev nødvendige.

Derimod fik vi god brug for vores kameraer, og udbrud som “ih!” og “wow!” og “årh!”. Det er et meget specielt sted – måske det reneste og pæneste sted i verden.

DSC07283 DSC07206

DSC07112

3. Byens farver og terræn

Noget af det første, man bemærker, når man kommer ud af bjerget (banegården ligger indeni den klippe, Monaco er bygget på)

DSC07435

er hvor højt, der er bygget i Monaco. Det skyldes både husene selv, og den klippe, Monaco er bygget opad.

DSC07078

Når man kommer fra en lille bjerglandsby er det ret slående.

DSC07099

DSC07097

Den gennemgående byggestil er helt klart et udtryk for den “belle epoque”, (optimistisk fransk arkitektur fra slutn. af 1800-tallet-1. verdenskrig) som man også finder i Nice.

DSC07104

Mange af byens huse er holdt i varme rødlige farver, som står smukt til den blå, blå himmel.

DSC07089

DSC07083

Jeg stødte også ind i dette sjove hus med asiatisk inspiration:

DSC07281

2. Historie

Ligesom Antibes har Monaco sit navn fra en nærliggende græsk koloni fra ca. 500 år f.kr, Monoikos. Fra 1215 var Monaco en Genovesisk koloni. Den blev angrebet af den italienske Grimaldi-slægt i 1297, men først i 1419 købte Grimaldierne endeligt herredømmet over Monaco. Fra 1612 kaldte regenten sig “Prins” af Monaco, men slægten blev totalt “francifiseret” gennem en stærk alliance med Frankrig og giftermål med franske møer.

Mellem 1793 og 1814 var Monaco under direkte fransk kontrol, og fik frihed blot for at blive erklæret under Sardinsk overherredømme i 1815. I 1860 trak Sardinien sig ud og overlod landet til Frankrig. Borgerne i Menton og Roquebrune var trætte af Grimaldiernes skatter og erklærede uafhængighed fra dem allerede i 1848. Grimaldierne var naturligvis ikke tilfredse, men opgav endeligt områderne til Frankrig for 4,1 mio. franc i 1861. De to områder udgjorde 95% af landet og var den vigtigste indtægtskilde.

Monaco har ingen råstoffer og lå tidligere temmeligt isoleret. Det så ikke videre lyst ud for Monaco, hvis ikke de havde fået den idé, at starte et Kasino…

3. Le Grand Casino de Monte Carlo

DSC07147

åbnede i 1863, og takket være et nybygget velfungerende fransk jernbanenet, blev det en succes. Succesen trak andre  forretninger bl.a. juvelerer til. I 1869 kunne Prinsen erklære borgerne personligt skattefrie takket være indkomsten fra Casinoet.

DSC07133

Selve bygningen ligner lidt en forvokset banegård – og ikke noget ondt i det, gamle banegårde er noget af det bedste, jeg ved.

DSC07128

Arkitekten bag var Gobineau de la Bretonnerie, som også har designet naboen “Café de Paris”, der ses på billedet ovenfor taget fra Casino og på billedet herunder forfra.

DSC07136

Det er virkelig som en lille hilsen fra Paris’ metro med anslag af dennes jugendstil.(selvom Guimard først designede metro-indgangene 40 år senere)

I 1878–7 om- og udbyggede Jules Dutrou og Charles Garnier bygningen. Sidstnævnte havde god erfaring med det overdådige – operaen i Paris, som er et af hans værker, vidner herom. 1880-81 byggede man igen ud efter endnu et design af Garnier.

Interiøret er, som man vil forvente, utroligt fornemt. Det er som en moderne kirke. Og ganske ligesom det ofte er tilfældet i kirker, måtte man ikke tage billeder. Billedet fra nettet herunder gengiver Salon Europe og giver en fornemmelse af ekstravagancen.

monte-carlo

4. Palais Princier og Monaco-Ville

Prinsepaladset ligger på en klippe over havnens (La Condamine) niveau, sammen med den gamle by, Monaco-Ville.

Det var egentlig et Genovesisk fort, men har været Grimaldiernes hovedsæde siden det 13. årh. (med kampe bølgende frem og tilbage og eksil i ny og næ). Ulig andre fyrsteslægter havde Grimaldierne ikke masser af land med mulighed for at bygge nye store slotte som f.eks. Versailles uden for Paris, når smag og behov ændrede sig, så når de fik lyst til en ny stil måtte de bygge til eller bygge om. Paladset er derfor et miks af stilarter.

DSC07184

Mønsteret i skydeskåret foroven på tårnene går igen på Grimaldiernes borge, synes jeg. Jeg ved ikke om det har noget med Grimaldierne at gøre, måske er det bare en sydfransk stil.

DSC07187

Den gamle by, der ligger ved paladset er ligeså ren og velordnet som resten af byen med fine, varme farver langs de smalle gader.

DSC07205 DSC07232DSC07242 DSC07249

5. La Cathédrale de Monaco

På samme klippe som den gamle by og Prinsepaladset finder man katedralen, med en smuk udsigt til det blå middelhav mellem fyrretræernes forvredne stammer.

DSC07211 DSC07212

Her bliver de fyrstelige begravet, det gælder også Grace Kelly, der var gift med Rainier den III. (Vi kunne dog kun finde hans grav – men hendes grav er der ifølge net og guide-bøger et sted…)

Den blev indviet i 1875, og ligesom alt andet i byen er den velordnet og ufejlbarlig.

DSC07221

Der er vist ikke nogen tvivl om hvornår dette disco-orgel er fra? (1976 🙂 )

DSC07220

6. Jardin Exotique

Højt oppe over byen (i bydelen Colline – det navn afslører en del for de franskkyndige, men sådan en var jeg ikke, FØR jeg havde besteget højderne…) ligger Jardin Exotique, en have med tusindvis af tropiske planter og fantastisk svimlende udsigt over hele Monaco.

DSC07319

DSC07352

DSC07346 DSC07360

DSC07359

Udsigt (ned) til Palais Princier, La Cathédrale og Monaco-Ville

DSC07382

Udsigt med silhouet af eksotisk plante:

DSC07396

Blandt de eksotiske planter fandt jeg denne stueplante, jeg kender godt: kristi tornekrone.

DSC07336

7. Konklusion

Monaco er nærmest som en installation for mig. En idé, som man kan gå rundt i. Lidt ligesom man kan tage i Fårup sommerland og lade som om, man er i junglen, så leger vi lige i Monaco, at det hele virkeligt kan være så rigt og rent og pænt.

Middelhavet, husenes fine farver og solens gyldne lys gør det til en smuk oplevelse, hvis ellers man kan abstrahere fra sin fysik: at man føler, at det er lidt ulovligt at transpirere.

Det er et helt specielt sted, som helt klart ikke er et hjem, men et besøg værd.

DSC07180

Dette indlæg blev udgivet i Rejser. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s