Lup-vinduer

Den næste øvelse i Classical Drawing Atelier er et mesterværkkopi i farver. Jeg har valgt et maleri, som jeg ikke synes, jeg havde i en god nok reproduktion, og desuden kunne jeg godt tænke mig at kunne arbejde i 1:1. Derfor bestilte jeg en bedre reproduktion, som først nu er kommet med posten. Produktet fra den næste øvelse er altså på trapperne, men ikke færdigt.

I disse dejlige septemberdage nyder jeg luften, duften og farverne i min mors og fars skov i Hannæs. Derudover har jeg fået en ny appetit på det, jeg kalder “makrostudier” – selvom det måske er et lidt mærkeligt navn. En naturdetalje der blæses op til overstørrelse på et stort lærred. (Gennem mit blik og mine hænder altså.) Det giver lidt en fornemmelse af at have et vindue på væggen, der forstørrer detaljer fra naturen udenfor.

Her er et eksempel fra sidste år, som helt klart er “i serie” med de nye, jeg producerer nu.

Efterårsfarver (80×60) 2000,-

DSC04308

Jeg har malet to, mens jeg har været hjemme. Mærkeligt nok, for de virker overflødige i en skov, hvor vinduerne faktisk gør maleriernes arbejde, hvad angår farver og lys (dog uden at forstørre). Jeg overvejer, om det måske i virkeligheden er kunst skabt til folk fra landet, der er flyttet til byen? De ville være helt utroligt opkvikkende i en stor, hvid Københavnerlejlighed, synes jeg. Jeg kunne godt tænke mig at lave nogle i virkeligt store størrelser, måske til nogle af de der fornemme, nøgne lejligheder i glashuse ved fisketorvet eller Ørestad. De kunne sikkert godt bruge lidt vinduer til naturens vidunder 🙂

De to malerier præsenteres her affotograferet i tusmørke, da jeg var færdig med dagens dont. De kommer på salgsbloggen, forhåbentlig i bedre reproduktion, men jeg synes da lige, de skulle sige hej herinde også.

Ribs (70×90)

DSCN0137

Rønnebær (100×80)

DSCN0135

Dette indlæg blev udgivet i Oliemaling. Bogmærk permalinket.

Et svar til Lup-vinduer

  1. Pingback: Fra atelieret: Nye makro-ribs | Akademiet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s