Slotte og herregårde II: Kokkedal

Kokkedal, blæk (16×24)

Kokkedal4

Kokkedal er min barndoms prinsesseslot. Det dukker kridhvidt op mellem bøgeskovsbevoksede bakker, når man kører fra den lille by Torslev ud mod fiskerlejet Attrup ved Limfjorden, hvor min mors familie kommer fra.

Min mormor har fortalt om de fine frøkner fra slottet, der havde rideheste, og om dengang det var drengeskole. I dag er det hotel, og jeg har været til de smukkeste familiefester der som yngre. Der er naturligvis tårn med spir på, og voldgrav med hvid bro over, det er klart.

Kokkedal, borggården, blæk (24×17,5)

Kokkedal2

Da vi indspillede en eventyrfilm på min friskole, boede prinsessen selvfølgelig på Kokkedal slot. Det kommer gang på gang bag på mig, når det dukker op i skoven, hvor idyllisk og eventyrligt det virkelig er!

Kokkedal slot, akvarel og blæk (14,5×19,5)

Kokkedal1

Slottet nævnes første gang 1407, men den nuværende bygning er bygget af Erik Eriksen Banner i 1500-tallet, hvor slottet beherskede store dele af Limfjorden. Banner var en velanset herre, der ledte hæren under grevens fejde sammen med Johan Rantzau, og i 1541 udnævnte Christian den 3. ham til rigsmarsk. Som sagt er det i dag hotel – og eventyrslot for egnens unge drømmere.

Kokkedal, indkørsel, akvarel og lidt blæk (19×22)

Kokkedal3

Dette indlæg blev udgivet i Akvarel, tegning. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s