Flere opdagelser i kunstquizzen

Når jeg skal slappe af, ser jeg stadig de hyggelige kunstquiz-udsendelser på dr.dk. Her er de seneste værker, jeg er faldet for.

Kunstquiz 14. Nov. 2012

Alfred Sisley: kastanieallé i La Celle Saint Cloud (billederne er screenshots fra udsendelsen)

Skærmbillede 2014-01-29 kl. 11.25.25

Skærmbillede 2014-01-29 kl. 11.28.04

Skærmbillede 2014-01-29 kl. 11.27.09

Jeg er i sær vild med det fine, lyse, sfæriske landskab der skimtes mellem de mørke stammer, og som ses i close-up på nederste screenshot.

Kunstquiz 20. Februar 2013

Kai Nielsen: Fornem dame, der gnider sin hofte med kamferspiritus (screenshots fra udsendelsen)

KaiNielsen3 Kai Nielsen2 Kai Nielsen

Som en af deltagerne bemærker, er der en fin linje fra det bøjede hoved over nakken og den bøjede arm. Derudover synes jeg virkelig at den ellers set med vores kulturs briller uperfekte krop er blevet gengivet så den synes (måske fordi den i virkeligheden er?) utroligt smuk, særligt benene.

Kunstquiz 10. oktober 2012

I denne kunstquiz præsenterede de hele tre værker, som jeg virkeligt synes var inspirerende og gode. Ikke så mærkeligt, da den foregår på Ordrupgaard, der er et af mine yndlingskunstmuseer. Alle billederne er screenshots fra programmet.

Alfred Marquet: Bugten ved Napoli, Vesuv,  1909 el. 1911

Jeg kendte ikke Marquet før udsendelsen, men han virker lidt som en vild Krøyer, synes jeg, med samme fine luftige gengivelse af vand og himmel og det indimellem, men med tungere, grovere penselstrøg. Jeg søgte lidt på Marquet på nettet og kunne se, at der var flere smukke malerier fra Napolibugten. Marquet er en maler, jeg vil se nærmere på. Han virker på mig som en impressionistisk, lyselskende fauvist, og det er vist mere mig end den flimrende, fine Monet på den ene side og den fandenivoldske, kontrastelskende Derain på den anden. I al fald i dette billede.

Skærmbillede 2014-02-08 kl. 18.32.23

Skærmbillede 2014-02-08 kl. 18.28.45 Skærmbillede 2014-02-08 kl. 18.29.03 Skærmbillede 2014-02-08 kl. 18.30.56   Skærmbillede 2014-02-08 kl. 18.29.25

Edouard Manet: Kvinde med kande (Suzanne Leenhoff, senere Manet) 1858-60

Egentlig synes jeg ved første øjekast, at dette maleri er kedeligt og lidt irriterende farvemæssigt, med den skarpe grønne og de gråbrune farver op mod hinanden. Men kvindens hud er utroligt fint og rafaelsk malet.

Skærmbillede 2014-02-09 kl. 11.16.46 Skærmbillede 2014-02-09 kl. 11.18.51 Skærmbillede 2014-02-09 kl. 11.20.03

Berthe Morisot: Ung pige i det grønne (Mademoiselle Isabelle Lamberth), 1885

Ligesom Manet, kendte jeg godt Berthe Morisot i forvejen, og ofte har hendes værker været lidt for pastelagtigt uvirkelige for mig, og i dette værk bryder jeg mig heller ikke om beskæringen, der ikke er særligt elegant efter min smag (det er sandsynligvist heller ikke meningen, bør jeg dog tilføje. Det er sikkert tilsigtet, at det skal virke umiddelbart beskåret). Men som en af deltagerne bemærker ved dette værk, er det utroligt, hvor løst det hele virker, og hvor sanseligt, nærværende og præcist det lille ansigt alligevel er ramt.

Skærmbillede 2014-02-09 kl. 12.02.19 Skærmbillede 2014-02-09 kl. 11.59.07 Skærmbillede 2014-02-09 kl. 12.01.02

Skærmbillede 2014-02-09 kl. 12.01.21

Efter udsendelsen gik jeg ud og søgte lidt på Berthe Morisot på nettet og fandt flere værker, jeg gerne ville se nærmere på. Så jeg er på nippet til at bestille denne bog på Amazon.co.uk. Men jeg får ikke læst noget for tiden, så i første omgang bliver det nok bare til at kigge i… 🙂

_____

(English recap: This post is about the Danish quiz show “Kunstquiz” which I watch to relax these days. During the last couple of weeks I have fallen for 5 inspiring works of art that were all presented on this show.)

Dette indlæg blev udgivet i Kunsthistorie. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s