Rapunzel V og VI

Her kommer de sidste to illustrationer til eventyret Rapunzel. Jeg synes ikke, jeg har opnået det, jeg ville med illustrationerne, og derfor har jeg skyndt mig at få de sidste overstået, både tegningen af dem og præsentationen her. Det er heldigvis bare skitser, og særligt den sidste bærer præg af dette, da det også er en ret indviklet komposition, jeg besluttede mig for, og som jeg kun havde skitseret meget løst i blyant inden. Den ville kræve en del mere arbejde, før det var en god skitse, og endnu mere, før jeg ville kunne løsrive mig fra den stærke konturstreg, som planen jo var…

Kongesønnen klatrede derop, men traf ikke sin egen Klokkeblomst, men heksen, der så ondt på ham. “Du ville nok hente din kæreste,” sagde hun spottende, “men den fugl sidder ikke mere i reden og synger. Katten har taget den, og kradser også nok dine øjne ud. Klokkeblomst er tabt for dig, hende får du aldrig mere at se.” Kongesønnen blev ude af sig selv af sorg, og i sin fortvivlelse sprang han ud af vinduet. Han slap derfra med livet, men faldt ned i et tjørnekrat, der stak hans øjne ud. (blæk og hvid gouache, 18×12)

RapunzelV

Hun havde imidlertid født ham tvillinger, en dreng og en pige. En dag hørte han en stemme, og gik efter lyden, og da han kom derhen, var det hende. Hun faldt ham om halsen. To af hendes tårer faldt på hans øjne, og han fik straks synet tilbage. Så førte han hende hjem til sit rige, hvor folket modtog ham med jubel, og de levede længe lykkeligt sammen. (Blæk og gouache, 21×15)

RapunzelVI

Nu tror jeg, jeg vil lade eventyrene ligge lidt, og tage fat på et stort projekt, der sandsynligvis vil skride meget langsomt frem: illustrationer til Georgette Heyers “Devil’s Cub”, som er en af mine yndlings-romaner af denne underholdende forfatter. Det er en drøm, jeg længe har haft, og derfor kommer det til at koste mig en del hovedbrud, for der skal tages mange beslutninger. Ikke desto mindre føler jeg, at det er mere tilgængeligt end Karen Blixen, da der, såvidt jeg ved, ikke er andre, der har illustreret “Devil’s Cub”, og det er ikke en afholdt og utroligt stemningsmættet novelle som “Sorg-Agre”, men en handlingsmættet og farverig roman. Det gør det både svært og let. Det gør det let, at jeg ikke føler, jeg skal leve op til Karen Blixens dirrende beskrivelser, og læsernes kærlighed til dem, (til gengæld har hendes fortællinger netop frembragt de smukkeste scener i mit hoved, desværre ofte lidt a la filmsekvenser, eller hvor jeg ser scenen skiftevis fra flere retninger – og det er dem jeg ikke er sikker på, at jeg kan realisere, for det skal gøres helt overbevisende, når det skal gøres!) men svært, fordi de handlingsmættede billeder tit bliver lidt for tegneserie-agtige.

Men igår ryddede jeg op i en kasse med gamle skitser til illustrationer, og fandt en til 1. kapitel af “Devil’s Cub”, som jeg lavede for ca. 3 år siden, og den var nu slet ikke så dårlig. Enten har den senere tids øvelser gjort mig forhåbningsfuld, eller mere realistisk omkring, hvad der kan lade sig gøre, så jeg ikke ser små filmsekvenser, som jeg før havde tendens til, men ser, hvad der kan fastfryses i en kompositorisk velfungerende og samtidigt fortællende illustration. Eller måske er jeg bare blevet mindre kræsen… Det bliver et hårdt arbejde, men også et projekt, jeg virkelig gerne vil. Wish me luck! 🙂

____

English recap: Here are my two last sketches illustrating the fairytale Rapunzel. I am not satisfied with this round of illustrations, so the last two sketches are very hurried as a result. My plan now is to start on the project of illustrating Georgette Heyer’s delightful novel “Devil’s Cub”. I do not think it has ever been illustrated before, and it has been a dream of mine for a looong time. Yesterday I found an old sketch for an illustration for chapter 1, and it was not that bad – Apparently my work with the fairytales during the last couple of months have made me less picky… Nevertheless, since the project is such an old dream, it will not be easy, I will have to get through lots of  doubts, sketches, decisions, simplifying, getting to know my motives etc. Wish me luck! 🙂 )

Dette indlæg blev udgivet i Illustrationer, tegning. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s