Fra atelieret: Souvenir fra Haut de Cagnes

I går var jeg en tur ude i atelieret for at male. Jeg var (og er) lidt forkølet og det blev kun til et lille hurtigt oliestudie af udsigten fra Place du Chateau i Haut de Cagnes, en lille sydfransk bjergby, hvor jeg selv “hentede” forlægget sidste sommer.

Udsigt fra Place du Chateau, Haut de Cagnes

Olie på lærred, 30×40

30x40

Jeg er højst i atelieret én gang om ugen, så det bliver ikke rigtigt til den store banebrydende, rammesprængende udvikling i mine malerier. Men det har vel egentlig heller aldrig været meningen med kunst for mig…

…Og så måske alligevel på min egen stille måde, for jeg kan godt mærke, at der er motiver, jeg viger tilbage for for tiden, fordi jeg føler, der skal noget til, som jeg ikke er helt sikker på, at jeg kan gøre på kommando. Noget jeg ville skulle eksperimentere, prøve-og-fejle, mig frem til. Og det ville kræve, at jeg arbejdede oftere – for mit humørs skyld om ikke andet 🙂 (så et mislykket eksperiment ikke skal vente en uge, før det bliver retfærdiggjort af et vellykket et af slagsen.)

BvØb

De motiver, jeg viger tilbage for – som jeg gerne vil male, men ikke helt tør at begive mig af med – må rumme noget, jeg føler, vil bringe mig et nyt sted hen, give en mulighed for at skabe noget vigtigt.

Men jeg føler faktisk stadig, jeg skaber noget af værdi i disse måneder. Hver gang jeg kommer ud i atelieret og ser dette lille Sverige-studie, bliver jeg glad, selvom jeg ikke er sikker på, jeg fik skabt noget, jeg ikke kunne have skabt før. Men jeg er alligevel glad for at det blev til 🙂

_____

(English recap: In this post I present a small oil painting of the view from the little French village Haut de Cagnes, which I visited last summer. It may not be major art I am creating these days, but I do feel happy that the things I create are created.)

Dette indlæg blev udgivet i Kunstfilosofi, Oliemaling, Rejser. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s