Campania 2014

1. Introduktion

Midt i juli var jeg fem dage i Italien, først et lille visit i mit Rom (sådan må man godt have det efter 3. date ikke? 🙂 ) og dernæst med lyntog til Salerno, der ligger inderst i Salernobugten under Amalfi-kysten.

Turen skulle gerne komme til udtryk her på bloggen gennem den næste tid i præsentationer af arbejde med forlæg fra turen i forskellige medier, for det var en inspirerende tur, men her er alligevel en lille rejsebeskrivelse uden så mange dikkedarer.

2. Salerno

Salerno Salerno8

Byen er ikke nævnt som noget særligt i turistbøgerne, men den er gammel. En oscansk-etruskisk by, der hed Irna lå her fra det 6. årh. f.kr. og var en vigtig base for samhandel med de græske kolonier. Romerne skabte en ny koloni i 197 f.kr. ved navn Salernum, der blev blomstrende handelscentrum.

Den faldt til “barbarerne” lidt senere end resten af romerriget, i 646. I 774 blev byen hovedsæde for de lombardiske hertuger og havde sin storhedstid herefter. I 839 erklærede byen sig uafhængig og blev hovedstad i sin egen prinsestat. I år 1000 forsøgte prinsen af Salerno med ret meget held at samle hele Syditalien under sig, men efter 1077 mistede Salerno hele sit territorium til normannerne. Byen fornærmede Kong Henry og blev derfor hårdhændet behandlet og nedprioriteret til fordel for Napoli, der blandt andet fik universitetet.

Fra 14. årh. blev Prinserne af Sanseverino ejere af Salernoprovinsens territorium og de tiltrak masser af kultur. Prinserne gik imod inkvisitionen i 16. årh. og det blev deres og byens ruin. En langsom fornyelse af byen fandt sted i det 18. årh. efter det spanske herredømmes ende. Byen var tilhænger af en forening af Italien og mange kæmpede med Garibaldi i 1861. Herefter industrialiseredes og voksede byen. Den blev nogle gange kaldt områdets “Manchester” pga. de mange tekstilfabrikker.

Udover at have den fordel at være gammel (for det er vel en fordel som turistby) besidder byen den dejligste strandpromenade, jeg endnu har oplevet: Lungomare Trieste

Salerno4

Det er min yndligsstrandpromenade indtil videre, perfekt sammensat. Promenaden har tre “baner”: Den første en allé med grønne frodige linde-agtige træer, hvor der er cykelsti,

Salerno3 

dernæst en allé med nerier med de yndige barbie-farver mod de blå bjerge i baggrunden og udsigt til det juvel-glitrende hav mellem stammerne, 

Salerno2

og yderst selve havnefronten.

Salerno5

Byens Duomo skulle rumme evangelisten Matthæus’ grav. Den blev bygget, mens byen var på sit højeste i 1076 ovenpå en ældre kirke, der igen var bygget ovenpå ruinerne af et romersk tempel, og indviet 1084.

Vi var ikke inde i kirken, men kiggede blot ind i atriumgården, der er omringet af en portico med 28 genbrugte, antikke søjler og i byzantinsk/arabisk influeret romansk stil. Her hersker en behagelig ro, men nu er jeg også ret vil med porticoer – mere om det under Pompeii. Egentlig er det ret lyst, men det havde lige regnet, da vi var der.

Salerno6 Salerno7

3. Vietri sul Mare

Vietri2

Vietri sul Mare anses for at være porten til Amalfi-kysten – dens “første perle”. Det er en sød lille by, men også præget af netop at være startpunkt for kystvejen langs Amalfi-kysten.

Vietri1

Vietri5 Vietri4

Byen er især kendt for sin porcelæn-produktion – eksempler heraf ses overalt i byen og på Amalfikystens spisesteder.

DSC01111

4. Benincasa

Okay, det er nok ikke en reel turist-attraktion på linje med de andre, jeg her præsenterer. Men det var der, vi boede, i en lille bjerglandsby blandt oliventræer, med udsigt over en lille bid af den der Amalfikyst.

Benincasa7

benincasa benincasa6

Benincasa5 Banincasa2 Banincasa4 benincasa3

5. Pompeii

I Pompeii, som var en af hovedårsagerne til, at vi valgte Salerno fremfor nogle af byerne længere ude på Amalfikysten, havde jeg glemt mit kamera. Jeg måtte derfor tage fotos med min kærestes oldnordiske nokia-mobil, indtil strømmen løb ud, og jeg var helt kamera-løs…

Det var faktisk hårdt. Men her er da dokumentation.

Pompei2 Pompeii9

Jeg har læst en hel del om romersk kunst og Pompeii, hvilket der senere vil komme et mere udtømmende afsnit om. Dette afsnit skal blot give et billede af besøget, og hvad jeg godt kunne lide.

Pompeii blev begravet af et vulkanudbrud i 79 e.kr.. Udover vulkanudbruddet er den mærket af århundreders mere eller mindre nænsomme udgravninger, men den giver stadig et enestående indblik i livet i en romersk by.

Pompeii8

Som i alle romerske byer, er forum centrum for byens handel og religiøse liv.

Pompeii2

Vesuvs to blå toppe troner altid som en påmindelse om byens skæbne og et dramatisk bagtæppe for den glohede vandring gennem byens stenede gader.

Pompeii3

Men bag husenes mure gemmer sig balsam. Jeg er vild med de romerske huse. De er helt rigtigt indrettet til temperaturerne – atrier med små vandbade (impluvium), dejlige skyggefulde, små haver med portico (søjlegang) omkring. (peristyler)

Pompeii4 Pompeii6

Herunder ses portico og atrium fra et af de vigtigste huse i byen: Faunens Hus. (opkaldt efter den lille bronzefigur i atriets impluvium)

Pompei1 Pompei3

Jeg kan anbefale at besøge Pompeii om morgenen, hvor husene stadig kaster svale skygger – som man fornemmer på dette foto.

Pompeii1

Pompeii er et smukt sted. Der er et evigt nærvær af natur og historie på én gang.

6. Paestum

Paestum1 Paestum2

Paestum er en gammel græsk koloni, der hed Poseidonia og sidenhen overtaget af romerne og givet navnet Paestum. Der står tre store græske templer tilbage, og de er imponerende på en måde, jeg ikke har oplevet før. Jeg tror, det er den græske måde.

Paestum3 Paestum6Paestum7 Paestum4 

7. Amalfi

På den sidste dag tog vi en dejlig frisk sejltur fra Salerno til Amalfi.

AmalfiBy

Amalfi er en ret lille by, der ligesom de andre byer på Amalfi-kysten ligger imellem og på klipperne ud til havet. Byen var hovedstad i hertugdømmet af samme navn, en vigtig søfartsnation og handelsmagt i middelhavet mellem 839 og 1200. (Naturligvis med lejlighedsvise besættelser af Salerno, Pisa og andre stormagter dog) I 1343 blev havnen og den nedre del af byen ødelagt af en tsunami, og byen genvandt aldrig sin styrke. I 1920’erne og 30’erne fik byen en ny storhedstid som feriested for den britiske overklasse.

AmalfiBy3

Midt i Amalfi fører en lang trappe fra Piazza Duomo op til byens duomo, Sankt Andreas’ Katedral.

AmalfiKirke1 AmalfiKirke3

Katedralen er fra det 11. årh.. I 1203 kom Sankt Andreas’ jordiske rester til katedralen fra Konstantinopel. Disse fik en plads i en grav i krypten. Gravkammeret er rigt udsmykket med marmor i mange farver.

AmalfiKirke4 AmalfiKirke5

Paradis-klostergangen, Chiostro del Paradiso, der ligger ved kirken blev bygget i midten af 13. årh. til begravelse af de fornemmeste familier i Amalfi. Her kan man se arabisk indflydelse i de spidse buer.

AmalfiKirke6

Det er et behageligt pusterum fra de andre turister og den bagende sol; der er helt roligt.

8. Konklusion

Haps, haps, haps, Italien er lige til at spise!

(og husk kameraet, hvis det er også en af de måder, du ‘spiser’ smukke ting på!)

Dette indlæg blev udgivet i Arkitektur, Kunsthistorie, Rejser. Bogmærk permalinket.

Et svar til Campania 2014

  1. Pingback: 2 akvareller: Amalfikysten | Akademiet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s