Streger og strøg

Jeg har længe bemærket, at jeg viger tilbage for at male motiver med meget forvirrende tekstur i motivet, f.eks. bladværk i flere lag og lignende. For hvordan behandler man den slags detaljer bedst i maling? Bør man nedbryde til mønster og måske forenkle til flader, der er simplere end originalen og dermed måske miste noget? Bør man “tegne” detaljerne på i småbitte penselstrøg, der med sikkerhed ved stå i græsseligt kontrast til de mere levende strøg, jeg bruger og ønsker at dyrke generelt? (noget jeg selv anser for mangel på evner som maler – et “tegnerisk” islæt) Bør man fylde penslen med de rigtige farver og lade dem glide ublandet over området, så de lægger sig i egne mønstre, der ikke nøjagtigt men dog i essensen rummer samme friskhed og farver som originalen?

Det sidste er nok det bedste bud, men vil tit bero på held og er ikke altid i større områder muligt, da en struktur og dermed et male-system næsten altid vil opstå bevidst eller ubevidst – og bevidst er at forestrække, hvis man skal kunne komme nærmere det ideal, man har. Og hvilket system kan jeg bruge, hvis jeg skyr overdrevet detaljerigdom, men heller ikke vil udviske detaljerne totalt?

Jeg har længe tænkt, at det var konflikten mellem kontur og fyld, der gjorde det svært for mig. Ofte føler jeg, at jeg står i et dilemma: detaljen eller helheden? Jeg er god til begge dele – jeg maler gerne blades forvirring tæt på, hvor det bliver til klare mønstre med klare konturer, eller langtfra, hvor det blot bliver en farveflade, men i en bestemt afstand er det som om f.eks. blade, græsstrå og blomstrende grene er for meget begge dele som enten må forsimples eller “tegnes” upasseligt præcist.

I løbet af det sidste stykke tid har jeg forsøgt at læse en rigtigt god bog om Van Goghs teknik. Men så blev det min datters yndlingsbilledbog og til sidst blev den så eftertragtet at den var i fare for at blive savlet i stykker, så jeg satte den i reolen, og der har den stået siden. Men en prås nåede dog at gå op for mig.

Jeg ser Van Gogh som den ultimative maler, alt i hans motiver er en del af samme rytme i de levende organiske strøg i den fede oliemaling. Jeg har aldrig set ham som en linjens mand. Indtil jeg så hans landskabstegninger og det gik op for mig, at det er lige hvad han er! Hans strøg er store fede rytmiske linjer – ikke konturer men streger, der levendegør alle objekter. Og hvad er disse streger andet end meget tynde strøg – de fede strøg jeg så som modsætning til streger?

AMCADIG_10312186971

Jeg har aldrig tegnet så mange natur-scenerier, da jeg var af den overbevisning, at meningen med tegning må være de stærke linjer, og et marklandskab ville ikke give mening uden farve-flader og en skov ville blive noget være krims-krams med mindre jeg arbejdede med en præcision, jeg finder uinteressant. Jeg foretrækker en skarpt aftegnet figur mod en flad baggrund – dér giver tegning mening for mig.

Men nu forstår jeg, at løsningen på mit penselproblem også kan være løsningen på mit fordomsfulde forhold til min blyant. Hvis jeg kan tegne rytmer i naturen vil det uden tvivl være lettere at male dem også. Og det er nok faktisk et godt sted at starte: fraværet af farver gør, at det uvægerligt må blive et fokus at arbejde med stregernes rytme i gengivelsen af en eng; heri ligger også prisen: Der er ingen farver til at redde resultatet, hvis stregerne mislykkes.

Og det gør de til at starte med. De to eksempler jeg har tegnet i dag er rytmisk uinteressante og virker ikke gennemtænkte, jeg har som sædvanlig brugt min tegnestub til at udviske til flader (min tilflugt fra stregerne). Men jeg får point for modet, for hvor er sådan noget kriblende natur dog uoverskueligt, når man sidder der med sine spinkle blyantstreger. Jeg håber jeg lærer noget af det!

Lavendelbuske i Toscana (A4, blyant)

tegn2

Udsigt over Siljansøen (A4, blyant)

tegn1

Måske ligger årsagen til mit forbehold overfor naturscenerier i tegning i virkeligheden samme sted som min frygt for kompliceret mellemgrund i mine oliemalerier, og tyren kan derfor gribes ved hornene i tegning såvel som olie. Nu får vi se. Det er i al fald noget, jeg har svært ved, så mon ikke, der er noget at lære…

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s