Wien

Intro

I påsken i år var jeg i Wien. Jeg faldt ikke for byen, men den havde også hårde forhold at gøre kur under: høje forventninger, bidende kulde og hensyn til tumling, som fik adgang til museerne, men som jo ikke rigtigt var velkommen alligevel. Forståeligt, men naturligvist frustrerende for mig.

Wien var, som mange nok ved, centrum for et kejserrige indtil slutningen af 1. verdenskrig. Den var et kulturelt centrum såvel som et magtcentrum. Overalt hvor man ser hen, står det klart, at der har været mange meget rige mennesker med stor hang til blær !

Her ses et billede fra den ret gennemsnitlige gade, vi boede på (med en mere end gennemsnitligt blå himmel…)

Wien7

2. Secessionsbygningen

Wienersecessionen var en kunstnerisk bevægelse a la Jugendstilen, Art Nouveau og Arts and Crafts. Stilmæssigt synes jeg mest den ligner den engelske Arts and Crafts, da den i mine øjne har samme stivhed i forhold til den franske Art Nouveau. Den blev grundlagt i 1897 af bl.a. Klimt og Kolomon Moser. Denne gruppe kunstnere ville gøre op med den konservative kunstscene i Wien. I 1903 grundlagde medlemmerne Kolomon Moser og Josef Hoffmann Wiener Werkstätte – en sammenslutning af kunstnere, der ville reformere design.

Secessionen samler meget forskelligartet kunst under sin hat, men Secessionsbygningen (designet af Joseph Maria Olbrich i 1898) står alligevel som et klart eksempel på et fælles ideal. Over indgangen står: “Der Zeit ihre Kunst. Der Kunst ihre Freiheit”. Hvilket jo peger i alle retninger, men dog i al fald væk fra den mere konservative kunst.

Secession4 Secsession3 Secession2 Secession

Bygningen virker klodset, kantet og rå. Men faktisk er de grå-hvide vægge fyldt med forskellige organiske, meget elegante ornamenter ligesom kuplen synes bygget af blade af guld. Meget fin ornamentik, synes jeg.

3. Majolikahaus og Otto Wagners hus

Disse to bygninger er gode eksempler på Secession-arkitektur.

Majolikahaus OttoWagner

Majolikahaus (tv.) er opkaldt efter de glaserede sten, der udgør blomster-mønstret på facaden. Både dette og huset ved siden af er tegnet af Otto Wagner. Udsmykningen på huset til højre er designet af endnu en Secession-kunstner: Kolomon Moser.

4. Karlskirche

Karlskirche2

Karlskirche lå lige om hjørnet fra hvor vi boede og er dejligt barok. Rigtigt barokke kirker er altid en fornøjelse for mig – jeg synes ikke, det er noget vi gør så meget i derhjemme, og det er bare så dejligt rundt og lækkert med kupler og deslige.

Den blev bygget af Kejser Karl den VI  i 1713 som tak for at en pestepidemi var ovre – Arkitekten Johann Bernhard Fischer von Erlach vandt den ære at opføre kirken og efter hans død i 1723 tog hans søn over. I 1737 stod kirken færdig.

Der havde vist lige været en restaurering for nylig, i al fald var det muligt at tage en elevator op i kuplen og gå videre op fra stilladset af nogle trapper helt op til kuppelens lanterne. Så kunne man rigtigt se guldet glitrer i malerierne og alle de små detaljer. Det var både virkeligt fantastisk at se det så tæt på, og samtidig var det som om det blev lidt mindre fantastisk at kunne se alle detaljer.

wien09-408-karlskirche-40%

(billede fra nettet)

5. Stephansdom

Domkirken er en utrolig bygning, en slags omvendt drypstenshule, som gotiske bygningsværker jo er. Og den kan jo ikke gøre for, at jeg ikke lige er til gotik 🙂

Stephansdom Stephansdom2

6. Belvedere

Belvedere-komplekset består af to paladser: Nedre Belvedere, der ligger nedenfor den svagt skrånende barok-have

Lille Belvedere2 Lille Belverdere

og Øvre Belvedere, der ligger ovenfor.

Store Belvedere Store Belvedere2

Nedre Belvedere er påbegyndt i 1697 af Prins Eugen, der var blevet styrtende rig efter at have ledt Østrig i store militære sejre over det Ottomanske rige og designet af Johann Lukas von Hildebrandt. Øvre Belvedere blev påbegyndt på Prins Eugens ordre i 1712 og færdig i 1723.

Interiøret var meget rigt og meget smagfuldt.

StoreBelvedere StoreBelvedere2

sala_terrena_730x440

(nederste billede er fra nettet)

Og her er mine highlights fra museets vægge

Matthias Rudolf Toma: Felsenpartie bei Schott Wien (1831)

plakat-2015-end-toma

Giovanni Segantini: Die Bösen Mutter (1894)

The_Evil_Mothers_by_Giovanni_Segantini

Gustav Klimt: Sonja Knips (1897-98)

Portrait-of-Sonja-Knips

Klimt: Josef Lewinsky als Carlos in Clarigo (1895)

klimt-hofburgschauspieler-josef-lewinsky-als-carlos-1895  

Akseli Gallen-Kallela: Frühjarhs (c. 1900)

tumblr_n13yx5Hwbt1smmiwoo1_1280

Schiele: Hauswand (1914)

schiele_fensterwand_400

Egon Schiele: Mutter mit Zwei Kinden (1914-17)

schiele_mutter_400

Egon Schiele: Die Umarmung 1917

umarmung_400 

Egon Schiele: Die Familie, 1918

the-family

Albin Egger Lienz, Das Tischgebiet (1923)

76u201a

7. Hofburg

Hofburg Hofburg2 

Hofburg var det kejserlige palads i Wien og er faktisk snarere end et palads et stort kompleks af flere forskellige kejserlige paladser. Det blev startet i det 13. årh. og er blevet udvidet stort set lige siden.

Vi så det kun udefra og selvom det på mange måder i regnen virkede ret dunkelt, kunne jeg bedre lide det end Belvedere, Belvedere virkede nøgent mens Hofburg virkede fornemt men også mere hjemligt, hvis det giver mening at sige. Jeg tror faktisk bare, det skyldes de forskellige have-typer. Hofburgs have minder mig om Frederiksbergs Have.

8. Schönbrunn

Schönbrunn4 Schönbrunn

Schönbrunn med 1441 rum var kejserens pendant til Louis’ Versailles. I det 16 årh. købte kejseren området og byggede et jagtslot. I det 18. årh. gav kejser Franz den I slottet til sin elskede kejserinde Maria Theresa, og det blev ombygget i den neoklassiske stil, det står i idag.

Schönbrunn2

Det står på UNESCOs verdensarvsliste fordi det sammen med haven er et enestående eksempel på et Gesamtkunstwerk. Den dramatiske himmel denne dag var en glimrende iscenesættelse:

 Schönbrunn5

Midt i haven lå den luftige, charmerende gloriette – det kejserlige “havehus”.

Schönbrunn6

Interiøret er naturligvis et kapitel for sig.

Wien_Schoenbrunn chinesisches_kabinett_in_schoenbrunn_original

(billeder fra nettet)

Som sagt: der var nogen, der havde råd til blær. Jeg havde lige netop råd til at kigge.

9. Hundertwasserhaus

Som navnet antyder, er huset designet af Friedensreich Hundertwasser og bygget i 1983-85. Det er ikke pænt, men som det måske anes på billederne herunder, er det herligt levende, især i sammenligning med resten af det retlinede Wien.

Hundertwasserhaus Hundertwasserhaus2

Indeni skulle gulvene være ujævne og udvendigt er der også mange skæve og buede elementer. Der bor mennesker, så man kan ikke få lov til at gå i de organiske rum – noget jeg godt kunne tænke mig. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det mon ville være sundt for vores hjerner ikke at bo i kasser? Jeg synes det var utroligt behagelig at besøge Gaudís bygninger i Barcelona og forestiller mig samme effekt her.

10. Leopold Museum

Et lille udvalg af mine yndlings fra dette museum.

Egon Schiele: Frau im Unterwasche ud Strümpfen (Wally Neuzil) (1913)

d5037054x

Selbstbildnis mit Lampionfrüchten (1912)

1168837421

Sitzender Männerakt, 1910

290

Haus mit Spindeldach (“Altes Haus” II) (1915)

Egon Schiele: Haus mit Schindeldach, 1915, 110x140cm

Albin Egger-Lienz: Kaiserschütze Geburgsjäger (um 1916)

527px-Albin_Egger-Lienz_Kaiserschütze_c1916

Jeg har tidligere skrevet om og fremvist mine egne mesterværkkopier efter værker af Egon Schiele.

Udenfor i en gård fandt vi denne hyggelige 60-boble-agtige kiosk.

Leopolds

10. Bare Wien

Til sidst lidt nøgne stemningsbilleder fra Wien (uden seværdigheder på). Det var fysisk set ikke særligt rart at være der – koldt og vådt – men sammen med arkitekturen og sporvognsledningerne havde byen selv med den tunge, dramatiske himmel sin egen charme.

Wien2 Wien  Wien6 Wien4

11. Outro

Tak for synet, Wien.

________

(English recap: I visited Vienna this spring. Cold and wet, but with a strange charm, and an overwhelming richness in architecture and art.)

Dette indlæg blev udgivet i Kunsthistorie, Rejser og tagget , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Wien

  1. Pingback: Akvarel: Mønstre i Wien | Akademiet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s