Fra atelieret: Loch Lomond

For ca. en måned siden var jeg i Skotland med mit arbejde. Basen var Edinburgh, men en af dagene bød på en fantastisk tur ud i det skotske højland. Den skotske “bluebell” og gyvelagtige “gorse” blomstrede overalt. Byger og sol piskede henover højlandet og søerne. Det var en dramatisk og fortryllende scene.

Et stop på ruten var Loch Lomond, som er kendt fra den skotske sang “The Bonnie Banks o’ Loch Lomond”. Guiden i bussen fortalte den rørende historie, som skulle være baggrunden for omkvædet: 2 brødre, der var oprørere mod den engelske overmagt, var blevet taget til fange. De fik til opgave selv at vælge, hvem der skulle dø, og hvem der skulle advare de andre oprørere om de rædsler, der ventede oprørere. Den ældste sagde til den yngste: “Jeg har levet længst, lad mig dø”, den yngste sagde til den ældste: “Du er vores fars arving, lad mig dø.” Om natten da den ene var faldet i søvn, sagde den anden til vagterne, at de havde besluttet, at det var ham, der skulle dø, og nu skulle de blot ikke vække den sovende og få det overstået med det samme. Da broderen vågnede næste dag fandt han en seddel med beskeden:

“O ye’ll take the high road, and I’ll take the low road,
And I’ll be in Scotland afore ye,
Where me and my true love will never meet again,
On the bonnie, bonnie banks of Loch Lomond.”

Betydende, at den døde broder ville komme hjem til Skotland i ånden før broderen, men aldrig mere skulle han i live se Loch Lomond. Den levende broder skyndte sig hjem for at opildne oprørerne til krig.

Man bliver helt nationalistisk på skotternes vegne. Denne kontakt til et barsk højland, der var deres ét og alt – endda deres paradis som i sangen her. Det minder om det fascinerende forhold, de oprindelige Australiere og afrikanske stammer havde til jorden og naturen.

Her er mit første oliemaleri efter forlæg fra turen.

Loch Lomond (80×60)

Scotland

Dette indlæg blev udgivet i Oliemaling og tagget . Bogmærk permalinket.

Et svar til Fra atelieret: Loch Lomond

  1. Pingback: Akvarel: Loch Lomond | Akademiet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s