Gotik

1. Indledning

Jeg har læst fjollet mange bøger om gotik i et forsøg på at få greb om stilen/perioden: Gothic Art: Glorious Visions (link til bogen på amazon), fire bøger i serien om danske kalkmalerier, der handler om gotikken (udgivet af Nationalmuseet i slutningen af 80’erne) og Könemans store bog Gotik. Det er især fjollet, fordi gotik faktisk ikke umiddelbart taler til min smag. Æstetisk foretrækker jeg til enhver tid St. Paul’s over Westminster.

Jeg synes ærligt talt, bøgerne roder ret meget rundt i det. Det eneste, der er indlysende, er, at de himmelstræbende katedraler er indbegrebet af gotik, men når det kommer til malekunsten er det simpelthen umuligt at få styr på, hvad gotik er. Jan van Eyck behandles f.eks. som henholdsvis gotik eller nordisk renæssance, og det er noget rod. Jeg synes nok, at hans detaljeorienterede superrealisme er gotisk, og hvis man kalder det renæssancekunst er det vist mere, fordi man ser ned på gotik og gerne vil identificere alt godt som renæssance. Men jeg er nu også med på, at det er fordi det aldrig er helt så enkelt af skille skæg fra snot.

Nå, nok om det. Her er resultatet af mine studier. Det er meningen, at det skal være bare en smule simplificeret og overfladisk. Jeg håber, det lykkes.

2. Gotisk arkitektur

Gotikken kan også kaldes “spidsbuestilen”, da spidsbuen adskiller den fra den tidligere romanske stils runde buer. Men udover at det nok alligevel ikke er helt dækkende, så er gotikken også kommet til at betegne en periode fra ca. 1130 – 1500. Disse årstal varierer naturligvis i de forskellige lande, fordi gotikken, som sagt, er en stil, og hvis man ikke er træt af den, kan man jo, som England gjorde, bare fortsætte med den, eller som Italien gjorde, stort set overse den og derudover skille sig af med den hurtigst muligt.

Stilen eller perioden opstod med centrum i Paris i 1100-tallet med de store katedraler, fordi Frankrig var rigt og ambitiøst. Katedralerne havde spidsbuer, ribbehvælv og store klerestorier – vinduesrækker øverst i hovedskibet, der opløste væggen. Dette muliggjordes af stræbebuer og -piller på ydersiden. Man gik fra fra masse- til skeletbyggeri.

Her passer disse to illustrationer tegnet efter to tidlige, franske katedraler vist godt ind. Her ses ribbehvælv:

Paris, Notre Dame-katedral, begyndt 1163

Gotik12

Notre Dame hører til den tidlige franske gotik og der er faktisk 4 “etager”: Arkade (nederst), empor, triforium og klerestorium (øverst). Her ses kun de to øverste. På en normal gotisk katedral er vægopdelingen tredelt – uden empor.

Her ses det ydre stræbeværk, der muliggjorde det lette indre:

Koret på Beauvais, Saint-Pierre-katedralen, 1225

Gotik13

Beauvais hører til i højgotikken, ligesom Soissons, som ses herunder – i en akvarel jeg malede for 11 år siden  (!). Dette eksemplificerer den reduktion af murfladerne, jeg tidligere har nævnt.

Soissons Katedral, ca. 1182-1211

Gotik4

Katedralen kaldes i Könemanns store bog om gotik et gesamtkunstwerk. Den talte til både høj og lav – et stort visuelt festfyrværkeri for alle.

Vinduerne var lange og gerne udsmykket med masværk, der i løbet af gotikken blev mere og mere kompliceret. I starten var det trepas-former, der dominerede, i den flamboyante stil blev det mere flydende flammeagtige former, mere organisk og mindre geometrisk. Her ses nogle eksempler på masværk fra højgotisk tid.

Saint-Germain-en-Laye, masværk, 1238

Gotik7

Santes Creus, Cistercienserkloster, korsgang 1303-41

Gotik6 Gotik8

Den tyske katedralarkitektur er på mange måder mindre gotisk, fordi den er mere enkel. Det er ofte halkirker – hvor skibene er lige høje, og stræbepiller derfor er overflødige, og der er ofte udeladt tværskib, koromgang og kapelkrans. Desuden er der sjældent triforium mellem arkade og klerestorium.

Frauenkirche i München, indviet 1494, gouache, malet i 2006

Gotik4

Hvælving i Brevkapellet, Lübeck Marienkirche, 1310-20

gotik5

Hans Purghauser, Salzburg, 1408

Gotik8

Dristige fantasifulde trappeanlæg karakteristiske for tysk gotik. Jeg synes, disse er rigtigt fede!

Vindeltrappe fra Meissen, Albrechtsburg, begyndt 1470

gotik1

Dobbelt vindeltrappe, Graz, ca. 1500

Gotik10

Mod sydøst i de tysktalende lande blev hvælvingerne multi-dimensionale og mere levende i 1400-tallet. Ligesom trappeanlæggene, synes jeg der er noget jugendstil over disse hvælvinger.

Annaberg, 1499-1525

gotik3

Prag, Vladislavsal, 1493-1515

 gotik2

Der hører en lang række begreber til en fuld terminologi om den gotiske arkitektur. I mine noter har jeg disse oversigter (efter Gotik af Könemann). I min gennemgang har jeg valgt at tage udgangspunkt i det, der lige syntes relevant i forhold til mine egne skitser.

SCAN0350SCAN0351SCAN0352 SCAN0353SCAN0354

3. Gotisk skulptur

Gotisk skulptur er kendt for at være langtrukken, søjle-agtig og som sådan ikke særlig realistisk eller i al fald ikke særligt dynamisk. Alligevel står gotikken for en langstrakt udvikling mod mere kød og blod på menneskefremstillingen. De helt tidlige figurer er stort set bare søjler med hoveder, men dog mere fritstående end de romanske, men efterhånden kommer der “krop” under draperingerne. Ligesom malerierne bliver de mere følelsesmæssigt appellerende og opfordrer til sympati og deltagelse. F.eks. opstår pietà – Maria med sin afdøde søn i favnen som motiv i slutningen af 1200-tallet.

Disse to illustrationer viser måske meget godt det søjleagtige, statiske, men dog med menneske indenunder.

Stifterfigur, Uta, fra vestkoret i Naumburg Domkirken, Sankt Peter und Paul, ca. 1250

gotik6

Jean de Liège, Jeanne d’Évreux, 1370-72

Gotik9

4. Gotisk maleri

Er kendetegnet ved flydende elegance. Gennem perioden gik man mod større og større individualisering i afbildninger – de taler mere og mere til beskueren og kræver deltagelse og imitation fra denne. Naturalisme var dog ikke i sig selv en værdi ved kunsten. Man havde et ønske om at se så meget som muligt – og det er i bund og grund urealistisk og bliver til en ophobning af successivt læsbare tegn, og det er også det, der adskiller Jan van Eycks malerier fra de italienske renæssance-kunstneres (og nok også de tidligere italienske kunstnere som Duccio og Giotto). Det er dog ikke særligt relevant for mig, da jeg ikke har noget i mod Jan van Eyck, men jeg er heller ikke decideret vild med ham, så jeg har ikke kopieret noget af ham, og jeg har det cirka på samme måde med Giotto.

For mig er ingen af dem indbegrebet af gotik, og de gotiske malerier og tegningers charme (når de da har en sådan) er for mig desuden i klædedragternes dekorative folder og kast, som generelt er mere intrikate og urealistiske end de klassisk-orienterede stilarter (romansk kunst og renæssance f.eks.)

Matthias Paris, Jomfru med barn, 1250-59

Gotik5

Profet/apostel, fra Stubbekøbing Kirke, o. 1272

I Danmark er vores vigtigste skat fra gotikken vel kalkmalerierne. Jeg synes de fleste af dem er ret ucharmerende, men så har de til gengæld en historisk værdi som jeg anerkender, og nogle af dem besidder da også det “flow”, jeg godt kan lide.

gotik6

 

Glasmosaik, Den hellige Gertrud, 1280/90

Gotik11

De langstrakte vinduer krævede langstrakte figurer, men det passede jo også så glimrende med tidens æstetik. Desuden er kvindens S-form karakteristisk – den genfindes i al fald også i “Natura” herunder.

“Natura”, fra Aristoteles’ fyisk, ca. 1300, illumination

gotik7

Drage vogter Lapis Lazuli mine, illumination, ca. 1320

Gotik3

Mand med hakke, illumination, c. 1320

Gotik2

Profet i hvælv i Østofte Kirke, o. 1380

gotik4

Fra modelbog med dyr, ca. 1400

Gotik

Christine de Pisan, 1410, illumination

Gotik4

Fra Bourges katedralen, Jacques Coeur-vinduet 1451

gotik4

 

 

En kvinde fra følget til Marias renselse og tempelgang, Norra Strö Kirke, 1450-75

gotik5

Sengotiske borter fra slutningen af 1400-tallet, fra Sønder Vissing (gjordbue-mønster), S. Marie Kirke i Helsingør og Hjembæk Kirke.

gotik6gotik5gotik4

Detalje fra Århus Domkirke, o. 1490

gotik

Kolbeblomst, Helsingør, S. Marie Kirke, o. 1480-90

Umiddelbart mener jeg egentlig, at denne fede kolbeblomst må være et renæssancetræk, men jeg synes, den har en dejlig saft og kraft, så den kom med.

gotik2

Jomfru Maria, Lazarussalen, Helsingør Karmeliterkloster, 1515

gotik

Jomfru Maria i Månesegl, Åle Kirke, o. 1515

Ren jugendstil, bortset fra Jesus, så han kom altså ikke lige med på min tegning.

gotik2

Jomfru Maria fremviser bryst i forbøn, Ottestrup Kirke, o. 1510

Det irriterer mig da lidt, at Jomfru Marias bryst tilsyneladende sidder midt på brystkassen, men jeg kan godt se, at det skaber en fin centralakse, og så er resten af figuren i øvrigt ret fin.

gotik3

S. Barbara, Haderslev Domkirke, 1512

Endnu en fin jugendstilsagtig figur, helt Mucha-agtig.

gotik1

5. Konklusion

Jeg er ikke helt sikker på, præcis hvad jeg fik ud af dette studie. Jeg føler stadig, at min fornemmelse af hvad gotik er, er mest intuitiv. De nøgleord jeg altid har forbundet med gotik: langstrakt, intrikat og til tider alt for meget, synes at passe meget godt endnu, men så må jeg jo være tilfreds med det. Hvis jeg skal anbefale en af bøgerne, skal det nok være “Glorious Visions”, fordi den beskriver gotikken på en nærmest forelsket måde, der får den til at virke magisk.

____________

English recap: I have been studying several books about Gothic art and architecture. It is not one of my favourite styles and I also think the books are often confusing when trying to define it. In the end it comes down to what most of us know, I suppose: Gothic art is elongated, intricate and sometimes over-the-top. Here are my copies and drawings inspired by the pictures in the books. I like Gothic art when it comes close to Art Nouveau/Jugendstil.

Dette indlæg blev udgivet i Kunsthistorie, Mesterværkkopi, tegning og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s