Akvarel: Mønstre i Istanbul (og snak om oliemaling på barsel)

Jeg trænger egentlig også til at få malet noget oliemaling. Og muligheden foreligger da også i langt højere grad under denne barsel end under min sidste barsel, hvor jeg af sundheds- og pladsårsager havde lejet et atelier til at male og opbevare mine malerier i på Østerbro, fordi vi ikke havde værelser nok i vores lejlighed på Frederiksberg til at dedikere et helt rum til det. Det betød, at der skulle være langt nok mellem to amninger, til at jeg kunne nå ud i atelieret, male og hjem igen. Og det var/er der sjældent.

Denne gang har vi et rum til mig her i huset. Jeg kan altså tage fem minutter hist og tyve minutter pist, når jeg ikke skal bruges af baby. Men så kommer vi til et mere grundlæggende problem: det er ikke sådan, jeg maler olie. Min søster kan male på den måde, fordi hun altid har malet langsomt og omhyggeligt og i bidder. Det er ikke kun en måde at male på, det kan også ses i hendes resultater. Det samme gælder min måde. Det betyder, at det ikke bare er så simpelt, som at jeg skal lære at male på en anden måde, men også simpelthen ville noget andet, end jeg plejer at ville, og det er jeg ikke sikker på, jeg vil 🙂 Jeg synes faktisk, jeg er bedst, når der er lidt stresset vildhed i mine strøg, og den kommer, når jeg maler hurtigt, hvilket jo passer fint med min stressede situation nu – men også når jeg kan male selvsikkert – uden afbrydelser.

Når det er sagt, så kunne jeg jo tage det som en øvelse. Jeg har altid advokeret for, at en dygtig kunstner skal kunne male på andre måder, end den han vælger. Det er faktisk hele ideen med mit lille akademi… Når det er sagt, så skal jeg også ville det, når jeg starter maleriet – det skal betyde noget, om det lykkes. Jeg håber, jeg kan finde et lille projekt med oliemaling til mig selv, som jeg kan ville, men som kan afbrydes undervejs 🙂

Nå, men hermed et motiv mere fra Istanbul i akvarel. Jeg er åbenbart langt mere “afbrydbar”, når jeg maler akvarel, hvilket vel kan ses i den meget mere styrede stil men også i det store output af akvareller i disse dage, hvor jeg ikke selv bestemmer særligt meget 🙂

Mønstre i Istanbul, akvarel og blæk, 15×21

istanbul3

________

English recap: I miss painting in oil, but it is difficult to get time for it these days when my most important job is nursing a newborn baby. I need to have full control of my time when painting oil, and cannot really handle being interrupted – which a baby does 🙂 I hope I will somehow succeed in producing something soon – perhaps I could see it as an exercise. In the meantime, here is yet another watercolour, and the motive is once again Istanbul.

Dette indlæg blev udgivet i Akvarel, Oliemaling, Rejser, Teknik og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s