2 tegninger: mønstre i Italien

De sidste to indlæg om mønstre har arbejdet med ledninger som mønstre i luften, og på den måde er det nok egentlig mest den sidste tegning, der kan være med i serien. Jeg skal ellers love for, at Italien godt kan være med, når det gælder spændende mønstre med ledninger. I Palermo bemærkede jeg særligt kontrasten mellem resterne af storslået arkitektur der brydes af de mest utrolige elinstallationer, der som knudret vedbend løber over murene. Fascinerende at det overhovedet virker. For det meste.

Det er i det hele taget fascinerende, hvordan murene i Italien for det meste bærer præg af tidligere tiders storhed: fine gesimser og nicher, der så tilsyneladende er blevet overtaget af et helt andet folk: et folk, der lige skulle have et stik til en kogekedel i køkkenet her, som lige skulle have en krog til vasketøjet dér, osv. …

Det er nok svært at se uden farver, men begge byer omkranses af bjerge, hvilket jeg altid synes føles så eksotisk og særligt.

Palermo, udsigt fra terassen i soveværelset, A4, blyant

palermo

Vietri sul Mare, ved kirken, A4, blyant

vietri

De to tegninger er i øvrigt tegnet med min sædvanlige teknik:

  1. først en meget, meget rå placeringsskitse med en hård blyant,
  2. så konturer tegnet op med en blød blyant,
  3. så skygger med tegnestub, som jeg tværer blyet fra den bløde blyants konturer ud med, der hvor skyggerne skal være
  4. de helt mørke skygger får mere bly med den bløde blyant, evt. skravering
  5. Der veksles mellem 3 og 4 til jeg er tilfreds/giver op, nogle gange opfriskes en kontur eller flere detaljer tilføjes (dvs. der vendes kortvarigt tilbage til 2)

Jeg tror egentlig, planen altid er, at det skal hedde 1-4 og så færdig, men der mangler jo altid lige noget…

_________

English recap: In this post I present two drawings from Italian towns I have visited: Palermo and Vietri sul Mare.

Dette indlæg blev udgivet i Rejser, tegning, Teknik og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til 2 tegninger: mønstre i Italien

  1. Pingback: Olieskitse: Høj sol i Palermo | Akademiet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s