1. Introduktion
Jeg har allerede publiceret en del akvareller malet efter motiver fra Istanbul, men jeg plejer jo at lave en slags rapport fra de steder, jeg besøger, så her kommer en kort en af slagsen, illustreret med tegninger og akvareller fra den sidste tid + nogle nye produceret til denne anledning.
Gade i Istanbul, akvarel og blæk
Det var meget koldt og regnende, da jeg besøgte byen i marts 2016, og det er ikke lige det, man forventer. Det gør faktisk også, at jeg ikke helt føler, at min oplevelse af byen er helt “rimelig”, ja nærmest urealistisk 🙂
Mønstre i Istanbul, akvarel og blæk, 15×21
Derudover var det en studietur med en gymnasieklasse, så der var et program, der ikke kun var mit. Jeg var gravid og træt, og meget få mennesker forstod engelsk, så jeg færdedes heller ikke så meget på egen hånd.
Alt i alt føler jeg ikke, byen er udtømt på nogen som helst måde. Men hermed aflægges altså rapport.
Gade i Istanbul, akvarel og blæk
Vi boede fem minutter fra både Den blå moske, Hagia Sophia og Hippodromen og jeg kan altså sætte flueben ved en del sights:
2. Hagia Sophia/Aya Sofya
Aya Sofya er egentlig en lidt bunkeragtig bygning midt i byen. Men dens rolle i kunsthistorien er betydelig, og indvendig er den også ret magisk: et enormt rum som synes båret oppe af luften selv. Det synes jeg ikke rigtigt, man kan få med på fotos eller tegninger. Min tegning herfra er udefra, fra pladsen foran.
Hagia Sophia, blæk og bly, ca. A5-str.
Vi havde stolpe op og stolpe ned om bygningen på det semester, jeg tog af kunsthistorie i Århus i 2005. Den er byzantinsk, bygget som kirke i 532-537, da Konstantinopel var hovedstad i det østromerske kejserrige. Efter tyrkernes erobring i 1453 omdannede sultanen den til moske. I 1934 blev den omdannet til museum.
3. Den blå moske
Moskeen kaldes Den blå moske, fordi den er fyldt med blå mønstre indeni. Ulig Hagia Sophia bæres kuplen af nogle enorme søjler, og synes derfor meget tungere.
Den blå moske indefra, blyant
Den ser også meget mere ny og tjecket ud, både indefra og udefra. Den er da også meget nyere: den blev færdig i 1616.
Den blå moske set fra pladsen, blæk,ca. 15×20
4. Topkapi
Fra 1465-1853 var paladset sultanens residens i byen, med harem og det hele. I 1924 blev det ombygget til museum.
Topkapipaladset, blyant, ca. A4
Det virkede ret eksotisk og luksusagtigt – bort set fra at det regnede og var skide koldt, da jeg besøgte det. Det gav dog marmorbelægningen i gårdene et fint skær.
Topkapipaladset, akvarel, gouache og blæk, ca. 15×20
Jeg kan egentlig godt lide denne udgave også – fra før der kom skygger og farver på:
5. Det gyldne horn
Istanbul har traditionelt været så vigtig en by, fordi den ligger ved Bosphorusstrædet, som ses som grænsen mellem Asien og Europa. Jeg tog en færge over til Asien, bare for at have været der, men det var ligeså koldt som i Europa, så jeg tog hurtigt tilbage igen. Fra Bosphorusstrædet går der en arm af vand ind på Europasiden. Denne arm kaldes Det gyldne horn, og her sejlede vi en længere tur til Eyüp-moskeen.
Istanbul set fra Det gyldne horn, akvarel, 18×24
Fra Eyüp-moskeen gik vi gennem denne begravelsesplads, der ligger på en høj med fantastisk udsigt over Istanbul og det vand, der omgiver den.
Gravsten, blæk, sprittusch, bly og min datters røde og orange tuscher, ca. A4
Jeg aner ikke, hvad der står på gravstenen, men hvor er det dog et smukt skriftsprog, arabisk!
6. Konklusion
Jeg synes faktisk, byen har fået inspireret til nogle fine tegninger og akvareller, det dårlige vejr til trods. Jeg håber, jeg kan besøge den igen en gang.
Det allermest gribende ved besøget kan faktisk slet ikke ses, men høres. Jeg har aldrig været i en by, hvor der i stedet for kirkeklokker morgen og aften, lød muezziners kald til bøn fra minaretterne fem gange i døgnet. Det var meget fremmed, eksotisk og surrealistisk for mig at blive vækket af den appellerende, klagende sang midt om natten.
_________
English recap: In this post, one can see the watercolours and drawings I have produced of motives from Istanbul.
