Hjemmeside, udstilling og tiggerbrev

I dag kører jeg afsted med tre malerier, der skal udstilles på den Censurfri Udstilling her i Randers i Randers-Ugen (12/8-20/8). Faktisk kører jeg også afsted med min søster mariefredborg.dk og hendes tre malerier, hun skal nemlig også være med! Der er fernisering den 12/8 kl. 11-17 og adressen er Vestergade 15, 8900 Randers.

Jeg har længe haft hjemmesiden juliefredborg.dk som salgshjemmeside. Der var efterhånden en indviklet serie af “henvisninger” fra selve siden over et webhotel, der igen henviste til en wordpress-side, jeg selv kunne styre. I foråret blev webhotellet opdateret på en måde, som forhindrede, at den kunne “pege på” wordpress, og af en eller anden grund kan jeg ikke finde wordpress-siden “udenom” webhotellet. Det korte af det lange, er, at jeg nu vil lave min blog til min primære hjemmeside, hvor man også finder de værker, der er til salg. Det kan man se i “fanebladene” øverst her på siden – der er kommet en der hedder “til salg” og en der hedder “solgt”. Der skal også være en mere udbygget side “Om mig”. Adressen “juliefredborg.dk” ender altså nu her. Selve bloggen er fortsat en hjemmeside om min egen udlæring af mig selv, altså en slags akademi.

Indtil videre er det kun “til salg”-siden, der er nogenlunde opdateret, da den er vigtigst, synes jeg 🙂 På den finder man også de tre malerier, der er til salg på udstillingen: Røde blade og blå himmel, Gule blade ved badebro og Kirsebærtræ, efterår. Hvis man kan, skal man tage hen og se dem i virkeligheden, for oliemalerier er altid bedst i virkeligheden, og særligt Gule blade ved badebro har været utroligt svært at tage et ordentligt foto af.

Jeg er på en måde ufrivilligt professionel kunstner dette efterår, for jeg har ingen anden indtægt. Jeg begyndte at tage en uddannelse, mens jeg arbejdede, jeg læste videre, mens jeg var på barsel, men til september bliver jeg arbejdsløs, ser det ud til, efter jeg har søgt gymnasielærer-jobs febrilsk siden marts – uden held, og jeg kan ikke modtage understøttelse, mens jeg studerer. Derfor: har du længe tænkt, du mangler farver på væggen, mangler du pindebrænde (tro det eller ej, jeg har også malet nogle utroligt dårlige malerier 🙂 ) eller har du bare alt for mange penge, så køb nu. Tak 🙂

Mvh. Julie

Dette indlæg blev udgivet i PR, Udstilling. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s