Min teknik II: Pensler og medier

Her har jeg slået de to områder, jeg egentlig føler, jeg mindst behersker, sammen. Lad os få det overstået…

Mine pensler

I starten malede jeg med, hvad end der blev langet over disken, når jeg bad om pensler til olie. Jeg kan ret godt lide at “scumble” (gnide farven ind med penslen – måske mest et udtryk for dovenskab, at jeg ikke bare tager mere maling på penslen, men det giver nu også nogle gode, slørede effekter) og er i det hele taget energisk i min penselføring, og ofte sled jeg en pensel op på et til to malerier.

Her har jeg foretaget en del scumbling.

En farvehandler anbefalede mig syntetiske akrylpensler. (Oliepensler er som regel lavet af naturhår). De holder meget længere, og den slags bruger jeg endnu. Jeg er dog ret dårlig til at få købt nye og i forskellige størrelser og bruger bare den størrelse, jeg nu har, gennem hele maleriet. Jeg har ofte én ny(ere), jeg hovedsagelig bruger, og et par slidte til at ligge til hvis jeg gerne vil holde lys og mørk meget adskilt på hver sin pensel:

 

Et af mine forbilleder (John Singer Sargent) sagde, at man skulle have redskaberne i orden – det er svært nok at male i sig selv, uden de problemer! Men ofte står jeg og maler med en nedslidt stub, fordi det er bare ikke noget af det, jeg går mest op i. Og når jeg så har købt en ny pensel, er det bare så lækkert at male. Måske er det en luksus, mere end en nødvendighed for mig? Hellere stå med farver uden pensler, end med pensler uden farver…

Men jeg er ikke helt tilfreds med dette forhold til mine pensler. Jeg vil gerne optimere. På det seneste er jeg begyndt at bruge en lille pensel til at signere med, som jeg også er blevet glad for at tilføje nogle detaljer med. Det er faktisk bare en lille akvarelpensel, men pointen er, at jeg nok burde have flere forskellige  størrelser til rådighed.

En penselsælgerske sagde engang til mig, at acrylpenslerne jo var en del blødere end oliepenslerne. Hvilket måske igen har forårsaget min hang til mere lind oliemaling fremfor den tyggegummi-agtige af slagsen, fordi de bløde pensler, jeg bruger, simpelthen ikke kan modellere tyggegummi, men det kan de hårde svinebørster? I al fald har jeg nu anskaffet mig nogle “rigtige” oliepensler.

De giver en mere “grov” effekt, hvor hvert strøg kan blive mere “flosset”, fordi hvert hår laver et dybt, stift tryk i malingen – det er lettere at vise end forklare det:

Jeg har endnu ikke valgt side.

Alle pensler, både til acryl og olie er/har været filbert, dvs. flad, firkantet, men med rundede sider. Vistnok.

Havde jeg skrevet dette indlæg for ti år siden, havde her desuden været en kærlighedserklæring til mine paletknive,

men dem bruger jeg faktisk ikke for tiden. Jeg var rigtigt glad for de spil i farverne, man kunne få frem ved at proppe dem i store klatter på paletkniven og så trække over en himmel eller en anden flade. Her er havet malet med paletkniv, hvorefter nogle store strøg er trukket over med penslen bagefter:

Det passede også godt med mit utålmodige sind. Enten er jeg blevet mere tålmodig på mine gamle dage, eller også er jeg for doven til at skulle overveje, om jeg skal bruge et ekstra redskab til det enkelte motiv…

Ofte kan jeg ikke rigtigt blive færdigt med et maleri samtidig med, at jeg beslutter mig for, jeg er det. Så kan jeg komme til at gå og male videre med fingrene – glatte ud et sted, gnide en nuance ind et andet sted…

Min hånd er også en pensel.

I dette motiv fik jeg faktisk nogle træers grene til at give mening ved at ridse dem ind med penslens spidse ende. Det er ellers ikke noget, jeg har gjort så meget før.

Udover “scumbling” og pastose highlights som man kan se i de lyse blade i maleriet herover kan jeg godt lide den teknik, der på engelsk hedder “dragging” – man trækker penslen over overfladen, så strøget bliver “grynet” og flimrende:

Mine medier

Jeg malede uden medier de første mange år. Så opdagede jeg, hvor let malingen kunne være at male ud over store flader med malemiddel – jeg købte en færdigblandet maleolie fra Malernes Udstilling i København, der både forkortede tørretid og fortyndede konsistens. Jeg havde faktisk et lille overforbrug kørende, indtil jeg opdagede (og stadig løbende opdager :-/) hvor ustabile sådan nogle fortyndede malelag kan være. Jeg har siden lært fra bøger om reglen “lean over fat” – dvs. mest olie i malingen først, og så mere og mere “Pastost” (ufortyndet) efterhånden.

Da jeg ofte i nødvendig sparsommelighed maler over gamle motiv, og desuden ikke generelt føler mig helt struktureret nok til at male med malemiddel, undgår jeg lige for tiden alle ekstra-tilsatte medier. Jeg ved simpelthen ikke nok om det. Det betyder at mine malerier tørrer vildt langsomt.

Her til oktober har jeg en udstilling i Brønderslev, hvor jeg gerne vil have nogle nye malerier med, derfor har jeg malet dem med malemiddel med hurtig-tørrer i.

Når mine malerier har fået flere lag maling sker der undertiden det, at nogle områder bliver matte, andre blanke. Det kan undgås, hvis man er systematisk, har jeg læst mig til. Men det er jeg ikke umiddelbart, så en kur jeg også har læst mig til, er at pensle et overfladetørt maleri med en maleolie og tørre overskydende olie af, så bliver de matte steder mere levende. Det virker, synes jeg, og så er det en rar måde ligesom at blive “færdig” med et maleri. Til dette bruger jeg den olie (Winsor and Newtons artist’s painting medium) der blev anbefalet på de sider på nettet, hvor jeg læste om det. Hvis man vidste nok kunne man sikkert afkode hvad denne indeholdt og lave sin egen eller købe en tilsvarende.

Mit arsenal af medier

Det er virkelig et område, jeg burde vide mere om, men samtidig synes jeg, det virker helt uoverskueligt at blive klog på. Jeg går efter “lean over fat” eller helt uden ekstra fortynding og jeg laver aldrig lasur (heldt tyndt lag over et tykkere lag), undtagen den, man kan lave med scumbling, hvor det øverste lag også bliver gennemsigtigt, men ikke er fortyndet.

Jeg ferniserer ikke, men overvejer at begynde, for det er da smart, at det lag så kan fjernes om hundrede år, og så står farverne friske som nu.

____________

(English recap: In this post I write about my use of brushes and painting media. These are the two areas I feel I know less about, and in which my own technique seems a little indiscriminate. I use brushes for acrylic painting because they last longest when subjected to my rather reckless use for scumbling and scratching the paint into the support. But there may be a point to using the less soft real oil brushes. And to using more than just one for half a year until I realise it’s completely worn down…  I am still very much experimenting when it comes to brushes! In the beginning I never used any painting media, then I discovered it and had a bad habit of using too much. Now I use it when it is necessary because of time pressure, but strictly in a lean-over-fat-procedure.)

Dette indlæg blev udgivet i Oliemaling, Teknik. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s