Ugens blomst I

Jeg har egentlig længe haft den idé, at jeg ville lave en føljeton om blomster. Både i anledning af, at jeg nu har en have, blomsterne kan gro i, og i anledning af min evige glæde ved blomster.

Nu har jeg så fået taget hul på traditionen, også i dén grad, for denne uge greb det om sig. Det startede sidste fredag med en klassisk pennetegning og en tøvende akvarel af en lathyrus/ærteblomst.

I bund og grund noget jeg har gjort så mange gange før, tænkte jeg, og manglede lidt et mål. Jeg besluttede mig for at prøve at “designe” nogle motiver helt tæt på blomsterne, som monumentale, organiske figurer mod en flad baggrund. En effektiv teknik til det formål er at beskære motivet, indtil det centrale i motivet ikke blot indrammes af kanten på maleriet, men også beskæres af det. Så bliver baggrunden ligesom også selv til figurer, “skåret ud” af blomstens farver.

Egentlig var det meningen, at de skulle males i olie, men fordi jeg havde lidt for mange udgaver af motivet, så efterprøvede jeg dem i akvarel på ca. C5-størrelse kraftigt papir. Jeg tror, de ville gøre sig godt som kortmotiver/unika-kort.

En af mine udfordringer her er at finde den rigtige farve til baggrunden, og senere kunne jeg godt finde på simpelthen at klippe motiverne ud og prøve at sætte det på 100 forskellige farver papir for at prøve mig frem til, hvad der fungerer. Det er noget af dét med den helt rigtige baggrundsfarve, jeg synes, Van Gogh er så god til med sine stillebener, og Mucha med sine jugendstilsplakater. Men dét forsøg må få sit eget indlæg – denne “Ugens blomst” har allerede grebet om sig i så mange forskellige retninger!

Disse små akvareller malede jeg, mens min datter også malede akvarel ved siden af mig. Hun bad mig om at tegne sådan nogle til hende, som hun så kunne male på. Det gik op for mig, at jeg egentlig gør den slags alt for lidt for hende, og ideen opstod; at lave en serie stregtegninger i forbindelse med denne føljeton af sommerblomster, som kan bruges i en malebog, jeg vil få trykt til hendes fødselsdag. Den første tegning jeg lavede har jeg udvalgt til formålet. Men derudover synes jeg, også at det nære perspektiv kunne inspirere til farvegivning og tegnede derfor to udgaver uden farver:

Og har også forsøgsvist designet en “paint by numbers”-udgave 🙂

Lathyrus9.jpg

Til sidst fik jeg så også prøvet de store forenklede nærperspektiv-motiver i olie, det ene meget lille, ca. A4 på lærred, det andet 30×40 på træ. Her er baggrundsfarven igen en udfordring, særligt på den lilla. Derudover var det svært at blande klare lilla farver, fordi den ellers så knaldrøde vermilion/zinnober-rød, jeg bruger, åbenbart alligevel er for varm i farven til det.

Det var ugens blomst: Lathyrus/ærteblomst.

___________

(English recap: In this post, I present the flower of the week (a new concept on this blog during the summer – each week I will paint and/or draw a new flower from my garden): Sweet peas.)

Dette indlæg blev udgivet i Akvarel, Blomsterstudier, Oliemaling, tegning. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s