Danske byer: Mariager

Da jeg besøgte Ribe her i sommerferien, gik det endnu engang op for mig, hvor fantastisk fin byen er, men da jeg havde børn rendende om benene, fik jeg ikke taget nogen billeder at tegne eller male efter. Det fik mig dog til at tænke på andre fine byer i Danmark, og da jeg havde god tid i augus,t besøgte jeg Mariager og Skagen for at tage fotografier til at bruge som forlæg – Ribes tur må komme senere.

Jeg synes, Mariager er meget malerisk. Den ligger smukt mellem skovbeklædte højder ned mod fjorden. Men da jeg forsøgte at male byen i olie, synes jeg ikke rigtigt, det duede for mig.

Gule huse nær kirken

(olie på lærred, 40×30)

Mariager

Fra biblioteket mod Rådhuset i Mariager

(olie på lærred, 50×40)

Mariager (3)

Da jeg forsøgte mig med en udsigt fra kirken, hvor man fornemmer byens placering begyndte oliemaleriet (som det udføres af mig) at give mere mening. Men her er det jo også netop byens beliggenhed, der ses, mere end det er byens huse. Bemærk også det afsvedne græs i forgrunden – så behøver man vist ikke datere maleriet nærmere…

Udsigt fra kirken, Mariager

(olie på lærred, 40×60)

Mariager (2)

Jeg mente helt klart, at byens gule og hvide mure og den blå himmel måtte skulle gengives i farver, så jeg prøvede videre i akvarel.

Gavle, Mariager

(blæk, akvarel og gouache, 28×20)

mariager6.jpg

Gult hus nær kirken

(blæk, akvarel og gouache, 28×20)

mariager5.jpg

Det første forsøg (Gavle, Mariager) gik okay, syntes jeg, men ikke nok til, at jeg følte, at jeg nu havde skummet fløden af Mariager. Så fandt jeg et forlæg, der egentlig ikke tiltalte mig i farverne, men hvor en takket skygge faldt skarpt gennem gaden, og dén skarpe linje fik mig til at tegne det. Og så fandt jeg noget, der fungerede for mig. Faktisk tror jeg, det er en (for mig) helt ny tegnemåde, jeg har tildraget mig på den måde. En teknik som virkelig fungerer fint for mig.

Alle motiverne er fra Mariagers gader, og er i sort blæk på A4-størrelse papir. (klik på dem for at se dem store)

 

_____________________

(English recap: In this post I present paintings and drawings inspired by the Danish village Mariager.)

Dette indlæg blev udgivet i Akvarel, Detaljer, Oliemaling, Rejser, tegning. Bogmærk permalinket.

Et svar til Danske byer: Mariager

  1. Pingback: Projekter II | Julie Fredborg Jungersen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s