Projekter II

Her er lidt om, hvad jeg går og sysler med dette efterår.

1. Bargues tegnekursus

For nogle år siden læste jeg en bog om Van Goghs teknik. Jeg har altid tænkt, at han nok var ilter, utålmodig og uden selv-disciplin, men han underkastede sig i sin ungdom selv en ret streng skole. Han tegnede sig bl.a. gennem et klassisk tegnekursus af Charles Bargue og Jean-Léon Jerome fra slutningen af 1860’erne – to gange.

Jeg blev under læsningen af bogen ret optaget af, hvorledes Van Gogh formåede at tegne med samme plastik og rytmik, som han har i sine malerier og som mange nok vil se som modsætning til al klassisk tegneskole-stil, så jeg tænkte (og tænker) at en lignende gennemførsel af tegnekurset vil give mening.

Så det er jeg i gang med. Jeg har det imidlertid med at synes, at de halvfærdige studier, hvor motivet og skyggelinjer står skåret ud med nogle enkelte streger, kan noget. Her har jeg skitseret, hvorledes f.eks. en hånd og en fod kan se ud på dette stadie.

 

 

2. Skagen

I August besøgte jeg Skagen for at samle motiver til en bearbejdning af byen i tegninger og malerier. Det overraskede mig med Mariager, at det var den sort-hvide stregtegning, der passede mig bedst der, og jeg håber, og kan næsten ikke tro andet end, at farverne vil spille en større rolle i mine tegninger og malerier fra Skagen, men her er en stregtegning af et motiv fra byen.

EPSON MFP image

3. Udsigt fra Lindholm fjordpark mod Egholm

Jeg er begyndt at løbe igen, og i den forbindelse leder min rute ud til “Verden Ende” (en sådan ligger i Lindholm fjordpark) mig forbi et vue over mod Egholm, øen i Limfjorden. På denne dag i starten af September var vuet pyntet med buske med røde hyben i forgrunden. Jeg vil forsøge at lege lidt med beskæring og komposition og dette er et forsøg udi det aflange format med høj, høj horisont.  Jeg tror egentlig det ville virke bedre i sort-hvid som tegning med blæk-“flader” frem for skravering, men nu blev det lige stregtegning her.

EPSON MFP image

Jeg har indtil videre ikke haft meget held med motivets farver i mine oliemaleri-forsøg med motivet, hvilket er kommet bag på mig, for jeg synes motivet er så oplagt og lækkert – så jeg har tænkt mig at fortsætte arbejdet.

4. Kunsthistorie

Derudover er jeg ved at forberede mig på at studere den næste periode i kunsthistorien. Problemet er, at slutningen af 1700-tallet til midt-1800-tallet er svært at kalde noget bestemt. Jo, det er nok mest romanticisme, men klassicismen er bare også ret fremtrædende, og den lader sig kun nødig føje ind under etiketten “romanticisme”, som den ellers gjorde så nogenlunde ved “Barokken”. Den bog, jeg har om emnet indtil videre hedder “Romanticism and Classicism” og bekræfter således både, at de hører sammen, men også, at de bør adskilles under hver sin titel…

Outro

Hvad angår punkterne på sidste afsnit om mine projekter i august, har jeg fået afsluttet de fleste – også her på bloggen. Jeg fik dog ikke vist mit arbejde med at gengive den røde låge og det hvide stakit – begge praktiske maleprojekter, jeg har fuldført denne sommer. Den bedste akvarel fra det projekt

Denrødelåge

Er for stor til at komme i min scanner og det har nu af flere omgange været mig umuligt at få et ordentligt foto. Men hermed er det projekt altså også afsluttet indtil videre, og så vil jeg vende blikket mod Bargue, Skagen og Egholm. En god udsigt 🙂

_______________

(English recap: this post is an update on some of my new projects this fall. I am studying Bargue’s Drawing Course from the 1860s because Van Gogh did when he was young, I am going to work with some motives from beautiful Skagen (Danish village), and hopefully do some large oil colours depicting the view from the Northern shore of Limfjorden looking towards the island Egholm, moreover I want to study Romanticism or/and Neoclassicism and cannot decide whether I should study them together or separately, and if together, how.)

Dette indlæg blev udgivet i tegning. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s