Alla prima

I en længere periode har jeg malet mere møjsommeligt, end jeg egentlig føler, jeg gør “fra naturens side”. Det er nok en bivirkning ved, at jeg i foråret havde usædvanligt lidt tid til at male, derfor var det nødvendigt at kunne holde ud at have projekter kørende over meget lang tid, vende tilbage til et maleri efter en måneds tid og finde glæde i at pusle videre, selvom det var en måned siden gejsten til at male maleriet egentlig var opstået. Det har jeg helt sikkert også lært en masse ved.

Men det ér ikke min naturlige arbejdsgang, som jeg kender den i al fald, og da jeg kunne mærke for et par uger siden, at jeg var ved at blive kvalt i tålmodighed og egentlig ikke blev glad af den sneglende arbejdsgang, besluttede jeg mig til i en lille periode altid at sætte mig til staffeliet med det mål at blive færdig samme dag, i første omgang i mindre størrelser.

Det virker måske mærkeligt overfladisk og stressende, som om det kun er det færdige maleri, jeg jagter, ikke desto mindre ér det sådan, jeg oftest har malet, begejstret, utålmodigt efter at se min vision virkeliggjort. Som man spiser, når man er sulten. Og i løbet af disse dage med alla prima har jeg følt mig som en sæl, der har været oppe at hente ilt, når jeg har været i atelieret.

Blåt himmelstrøg, Spanien

(olie på træ, 30×40)

Lavendelkantet sti i Starda, Italien

(olie på træ, 30×40)

Skärsjö, Sverige

(olie på lærred, 40×50)

Jeg er faktisk allergladest for de to små træ-paneler, som er meget lidt salgs- og udstillingsvenlige. Der var nok noget ved deres undselighed, der gav mig mere gåpåmod end de store skræmmende lærreder.  Det bestyrker min fornemmelse af, at det er dét jeg skal: male ivrigt, frygtløst, af al magt.

Målet er, at gåpåmodet skal følge med over på de store lærreder. Vi får se.

______________________

(English recap: Since I felt I had lost some of the energy with which I used to paint, I have been painting alla prima during the last few weeks. I need to start each painting with the goal of finishing it in one sitting, even when I don’t succeed. This is the kind of hunger for the final work that “turns me on” when it comes to painting. In this post, I present 3 of the alla prima oil paintings, two on small wooden panels and one on canvas. I hope I can transfer the energy with which I have painted these to larger canvases in the future.)

Akvarel: Druehyld

Jeg har gået og puttet med en hel del små-produktioner, som ligesom har virket for bagatel-agtige til egne indlæg. Jeg overvejede at samle dem alle i ét indlæg, men syntes at flere af dem måske alligevel fortjente at blive præsenteret hver for sig, så her kommer det første “dryp” fra den pulje:

Jeg synes, det fanger årstidens farver og stemning ganske godt:

Druehyld, efterår (Akvarel og en smule gouache på papir, ca. A4)

_______________

(In this post, I present a watercolour depicting the light and colour of fall.)

Oliemaleri: Nice

Lige for tiden er der to hovedstrømninger i mit motivvalg. I den ene arbejder jeg med svenske skove og som en fin kontrast hertil arbejder jeg i den anden med sydfransk spraglethed. Her er seneste færdiggjorte eksempel på det sidste:

Et marked i Nice. (olie på lærred, 50×70)

Her er nogle detaljer fra maleriet:

________________

(English recap: in this post I present my latest oil painting depicting Nice.)

 

Fyrretræ i fokus – Haut de Cagnes IV

Næsten med det samme efter jeg havde færdiggjort maleriet af udsigten fra torvet i den lille by Haut de Cagnes, bemærkede jeg en mulighed for at “booste” motivet ved at beskære det anderledes og gik i gang med samme motiv, nu helt fokuseret på fyrretræets figur. Det virker mere effektivt og dekorativt. Maleriets dimensioner får mig til at tænke på aflange panelmalerier i gammel syttentalsherregårde, evt. på en høj fløjdør. Det slog mig, at man kunne have det hængende bag en dør, så det dukkede op når døren lukkedes i – og åbnede for en nu udsigt 🙂

Fyrretræ, Sydfrankrig (olie på lærred 50×100)

Detaljer fra maleriet:

Maleriet kommer straks på salgssiden, hvor man kan finde prisen.

_________________

(English recap: In this post I present a new oil version of a scene I have worked with before: the view from the square of the small mountain village Haut de Cagnes. This time the cropping is different, focusing on the lonesome serpent figure of the fir tree. The dimensions (50cmx100cm) make me think of the kind of paintings that are intgrated into the decoration of old manor houses.)

Croquis, den 17. september 2019

I går var jeg til croquis for første gang i meget lang tid. Der er mig bekendt ikke andre steder at tegne croquis i Aalborg end på huset tirsdag og søndag – udover selvfølgelig som gimmick til en eller anden herrepolterabend, men det er så sjældent jeg kommer med dér 🙂 – så jeg har faktisk været lidt nervøs at denne sidste bastion skulle falde, og croquis ville “uddø” her i Aalborg, mens (eller fordi!?) jeg deltager alt for sporadisk. Den bekymring blev gjort til skamme igår, hvor salen på huset var fyldt med tegnere i alle aldre. Det er godt at vide, at gryden holdes i kog, også selvom jeg af og til måtte strække hals for at få glimt af modellens fødder fra min yderlige placering.

Her er “highlights” fra min “høst” fra igår. For første gang har jeg “færdiggjort” de hurtigste tegninger i pausen. På et minut når jeg blot en hurtig skitse med hb, og det vil jeg egentlig ikke ændre på, men jeg synes en optegning af stregerne med blød blyant bekommer mange af dem vel.

1 minut (tegnet op med blød blyant i pausen)

Det er netop dette jeg kan nå, mens modellen stadig står, ved de 3 minutter, og det er netop ved denne tidslængde, jeg synes, jeg opnår de bedste resultater:

3 minutter

Ved de fem minutter synes jeg, mine tegninger bliver rodede og snuskede. Der var i al fald ikke nogle af dem på fem minutter, jeg synes var værd at tage med her. De er ikke alarmerende, bare kedelige og ubeslutsomme. Næste gang vil jeg tage akvarel eller blæk med til de længere stillinger. Som man kan se ved disse to tegninger fra en 10-minutters-stilling og en på 15, så er der måske lidt mere præcision i kropskarakteristikken, men det er ikke soleklart, hvad den ekstra tid har bidraget med.

10 og 15 minutter:

15 minutter

____________

(English recap: last night I attended croquis for the first time in a very long time. In this post I present the “highlights” of my drawings.)

Sverige 2019

Familieferien gik til Sverige i år. Familieferie er ikke de letteste vilkår at høste forlæg under. Det er naturligvis heller ikke let at holde familieferie med en, der ser det meste gennem sit kamera og forlæg-hungrende kunstnerøjne 🙂 Meeen jeg fik nu rigeligt med mig hjem, for heldigvis er Sverige så spækket med søer, skov og enorme legepladser i deres umiddelbare nærhed, at badning, grillning, barneleg og foto-amok godt kan forenes med lidt god vilje 🙂

Myggestikkene er gået væk, men nu er det første malede vidnesbyrd færdig: en lille olieskitse.

Öresjö, Borås (40×30, olie på lærred)

med nogle ret fine “rå” pensel- og farvedetaljer, synes jeg.

_____________

(English recap: presenting a little oil sketch from my family trip to Sweden this summer.)

Udsigt fra Haut de Cagnes II + III

Det bliver vist til en hel lille serie fra den sydfranske bjerglandsby Haut de Cagnes, som jeg besøgte, da jeg var ca. 6 måneder gravid i 2013 (besøg beskrevet her). Her er to oliemalerier med dette motiv.

Café i Haute de Cagnes med udsigt. (50×70)

Jeg synes virkeligt man har lyst til at sidde lige dér på den café:

Udsigt fra bus mod Cagnes-sur-Mer (50×40)

______________

(English recap: two oil paintings depicting the French mountain village Haut de Cagnes.)

Udsigt fra Haut de Cagnes og nyt atelier

Jeg er endelig blevet færdig med et nyt oliemaleri. Nu forstår jeg slet ikke, jeg lod dét motiv vente så længe. Det er fra en tur til Sydfrankrig for 6 år siden, hvor jeg boede i Haut de Cagnes, der lå (og sikkert endnu ligger) på toppen af et lille bjerg. Midt i byen lå den for sydeuropæiske så typiske plads med caféer og petanque-baner. I periferien af pladsen stod nogle store fyrretræer og skar mønstre i den store himmel og den vide udsigt over dalene omkring bjerget, det er dét, der er motivet for dette maleri:

Udsigt fra Haut de Cagnes (80×60, olie på lærred)

I den sammenhæng vil jeg også gerne præsentere mit nye atelier, som jeg desværre har fået brugt for lidt dette forår. Jeg har lejet mig ind i et fælles atelier på øverste etage i Huset i Hasserisgade med udsigt til smukke blomstrende lindetræer (netop nu – ikke hele året rundt naturligvis 🙂 ).

__________________

(English recap: Presenting new oil painting depicting the view from the French village Haut de Cagnes and my new studio in Huset in Hasserisgade, Aalborg.)

Tegneskole: (Bargue)

For nogle år siden læste jeg en bog om Van Goghs teknik. Jeg har altid tænkt, at han nok var ilter, utålmodig og uden selv-disciplin, men han underkastede sig i sin ungdom selv en ret streng skole. Han tegnede sig bl.a. gennem et klassisk tegnekursus af Charles Bargue og Jean-Léon Jerome fra slutningen af 1860’erne – to gange.

Jeg blev under læsningen af bogen ret optaget af, hvorledes Van Gogh formåede at tegne med samme plastik og rytmik, som han har i sine malerier og som mange nok vil se som modsætning til al klassisk tegneskole-stil, så jeg tænkte, at en lignende gennemførsel af tegnekurset vil give mening.

Her er mine studier af den første halvdel af første del af bogen: gengivelse af gipsafstøbninger. Alle studier er i kul, som ikke er mit stærkeste medie. Faktisk anbefaledes det i introduktionen at vælge blyant, hvis man ikke var helt fortrolig med kul-mediet. Men jeg øjnede altså muligheden for at slå to fluer med et smæk, og tænkte, at jeg da ligeså godt kunne få øvet lidt kultegning samtidig. Det var svært. Men her er forsøget.

Planche I, 1: Øjne

Planche I, 2: Munde

Planche I, 3: Næser

Planche I, 4: Ører

Planche I, 5-10: Fødder

Planche I, 11-16: Hænder

Planche I, 17-24: Arme

Planche I, 25-30: Ben

________________________

(English recap: I have just finished the first part of Bargue’s Drawing Course, which one of my idols, Van Gogh, also worked with. These are my results.)

Tilbage til en fuser

Goddag igen. For 4-5 år siden malede jeg dette motiv på et stort lærred, men det varede ikke længe, før det blev malet over igen, før det egentlig blev færdigt. Dette forår gik jeg tilbage til fuseren, denne gang i den beskedne størrelse 40×60.

Solsort (40×60, olie på lærred)

Kleinheden er egentlig ironisk, fordi jeg selv anser det for at være et vægmaleri/tapet-motiv. Det lyder nedsættende, men er det egentlig ikke (for mig). Det minder mig om freskerne i Livias hus og tapetserien Hummingbirds fra Cole and Son, fordi det har en stemning af frodig, lykkelig natur, som vi mennesker nok altid vil drømme om at kunne tage med os ind i husets indelukke.

 

Jeg kunne godt bruge et par kapitler på at forklare, hvor og hvordan man tydeligt kan se, at dette maleri tydeligvist kommer fra en hånd, der maler for lidt, men det vil jeg lade være med. Fred være med det for nu.

_____________

(English recap: Small wall-paperlike motive from my oil-painting easel.)