I en længere periode har jeg malet mere møjsommeligt, end jeg egentlig føler, jeg gør “fra naturens side”. Det er nok en bivirkning ved, at jeg i foråret havde usædvanligt lidt tid til at male, derfor var det nødvendigt at kunne holde ud at have projekter kørende over meget lang tid, vende tilbage til et maleri efter en måneds tid og finde glæde i at pusle videre, selvom det var en måned siden gejsten til at male maleriet egentlig var opstået. Det har jeg helt sikkert også lært en masse ved.
Men det ér ikke min naturlige arbejdsgang, som jeg kender den i al fald, og da jeg kunne mærke for et par uger siden, at jeg var ved at blive kvalt i tålmodighed og egentlig ikke blev glad af den sneglende arbejdsgang, besluttede jeg mig til i en lille periode altid at sætte mig til staffeliet med det mål at blive færdig samme dag, i første omgang i mindre størrelser.
Det virker måske mærkeligt overfladisk og stressende, som om det kun er det færdige maleri, jeg jagter, ikke desto mindre ér det sådan, jeg oftest har malet, begejstret, utålmodigt efter at se min vision virkeliggjort. Som man spiser, når man er sulten. Og i løbet af disse dage med alla prima har jeg følt mig som en sæl, der har været oppe at hente ilt, når jeg har været i atelieret.
Blåt himmelstrøg, Spanien
(olie på træ, 30×40)
Lavendelkantet sti i Starda, Italien
(olie på træ, 30×40)
Skärsjö, Sverige
(olie på lærred, 40×50)
Jeg er faktisk allergladest for de to små træ-paneler, som er meget lidt salgs- og udstillingsvenlige. Der var nok noget ved deres undselighed, der gav mig mere gåpåmod end de store skræmmende lærreder. Det bestyrker min fornemmelse af, at det er dét jeg skal: male ivrigt, frygtløst, af al magt.
Målet er, at gåpåmodet skal følge med over på de store lærreder. Vi får se.
______________________
(English recap: Since I felt I had lost some of the energy with which I used to paint, I have been painting alla prima during the last few weeks. I need to start each painting with the goal of finishing it in one sitting, even when I don’t succeed. This is the kind of hunger for the final work that “turns me on” when it comes to painting. In this post, I present 3 of the alla prima oil paintings, two on small wooden panels and one on canvas. I hope I can transfer the energy with which I have painted these to larger canvases in the future.)
