I dag er jeg endelig blevet færdig med et maleri, jeg påbegyndte, da sommeren endnu var ung. For en gangs skyld har jeg været rimeligt in tune med årstiden – ellers har jeg en tendens til at male forår og sommer om vinteren og efteråret og omvendt.
Motivet er et klassisk natursceneri fra en cykeltur i Danmark, og hvis man kunne se maleriet live (som jeg kan herfra), ville man kunne se:
- at der er flere nuancer i det sorte mørke, end man skulle tro
- at den på fotoet let grumsede himmel er heeelt hvid
- at jeg har fundet paletknivene frem igen
Maleriet måler 50×70 og kan ses live i Lystrup Kirkes lokaler fra 23. oktober 🙂
_________
(English recap: Today I finally finished a painting I started painting earlier this year. It is a typical Danish summer scenery as I have seen so often on bicycle trips through the years.)