Ugens blomst IX

Først skal jeg bringe en undskyldning til de mange, der åndeløst tjekkede ind ved midnat sidste søndag for at se, om dog ugens blomst ikke var kommet endnu, før ugen randt ud: men nej, sidste uges blomst blev forsinket og er nu denne uges blomst: Hybenrosen.

EPSON MFP image

Min egen have har ikke mange flere blomster at byde på i år, så i stedet gik jeg en tur af Viaduktvej og fandt årets sidste hyben. Egentlig et forhadt plante, for den er vist nærmest invasiv i Danmark. Men langs Viaduktvej pynter den og skjuler alt det plastik vejens brugere smider langs den, fy!

 

I den sidste version med farver herover synes jeg faktisk, den er lige til at smide på et gammeldags let guldnet tapet i nogle skrå rækker 🙂

Versionen herunder med tæt indramning og beskæring synes oplagt til glasmosaik, synes jeg.

 

Jeg malede også et par stykker af selve rosen i close-up, men jeg synes ikke, den er særligt interessant sådan, uden de grønne blade:

 

Flere af tegningerne synes også oplagt til sådan nogle børnetatoveringer, der sætter på med vand:

 

Blomstens farver er meget enkle: En saftig, varm lysegrøn, en mørke(flaske)grøn, en kold lyserød og en lidt varmere mørkerød. Det ville være oplagt at lave en paint-by-numbers-udgave til den malebog, jeg påtænker at lave til min datters fødselsdag.

EPSON MFP image

____________

(English recap: In this post I present some drawings and paintings of the flower rosa rugosa done in the past week.)

 

 

Udgivet i Akvarel, Blomsterstudier, tegning | Skriv en kommentar

Barok

Intro

Barok er både en stil og en epoke, og det er naturligvis noget rod. For at det ikke skal være løgn har nogle kunsthistorikere gennem tiden endda anset den for at være en konstant virkende kaos-drift i kunsten, der står modstillet en anden konstant drift mod orden: klassicismen. Denne forestilling giver god mening overordnet set, men gør det meget svært at arbejde med klassificering af kunst i praksis, da barokken i praksis f.eks. ikke kun er barok, men også i høj grad klassicistisk. Jeg har sagt det: det er noget rod.

Men der findes altså noget kunst, vi kalder barok frem for noget andet.

Der findes en periode, der kaldes barok, som varer fra ca. 1600- ca. 1775. Denne periode rummer naturligvis mere eller mindre “typisk” barok. Det typiske ved perioden og den kunst, vi derfor synes er typisk for tiden, er kontrasterne: livsnydelse og pragt kontra askese og memento mori. “Barok” blev oprindeligt brugt nedsættende, som ”bizart”. Selvom den fik sin egen epoke sås den længe som en ”forvildelse”.

Kunsten havde en dobbeltrolle i barokken. Den skulle imponere og forblænde og så skulle den propagandere og formidle ideologisk indhold – den katolske kirkes overlegenhed i modreformationen eller det absolutte monarkis dejlighed under enevælden. Men klassicisme kan altså være ganske effektfuldt i store proportioner eller ført ud i det ekstreme, og således er der intet, der forhindrer de to tilsyneladende “modpoler” i at mødes i epoken eller stilarten barok, i forskellige kombinationer. Louis den XIVs vilde havefester var udladninger af drifter, men også underlagt en streng koreografi, ligesom operasangerne var strengt opdrættet og trænet som dressurheste for at kunne synge grænseoverskridende, ud-af-denne-verden arier.

Derfor er det nok også vigtigt at kalde den klassicisme, der gjorde en ende på barokken for “neoklassicisme” eller “nyklassicisme”. Den adskilte sig fra barokken ved at rense ud i det barokke, voldsomme udtryk og tilføre en nøjsomhed, som barokken nok næsten som det eneste ikke kan defineres ved. De klassiske tendenser var også en del af barokken.

Og så har jeg ikke engang nævnt rokokoen. Hvilket jeg desværre er nødt til. Jeg har taget rokokoen med ind under barokken, og det kunne man godt have ladet være med, for den har et andet udtryk end barokken. Epokemæssigt er rokokoen bare aldrig helt blevet sin egen, måske fordi bruddet synes større mellem barokke tendenser og klassicistiske tendenser sidst i 1700-tallet. Tidsmæssigt er barokken den stærkeste strømning i 1600-tallet og rokokoen stærkest i 1700-tallet, men det er ikke alle steder rokokoen slår igennem, og den kommer kun til udtryk som arkitektur i Tyskland og Østrig, og ellers mest i interiør. Overordnet sagt er barokkens udtryk symmetrisk, rokokoens udtryk er asymmetrisk, men med elegant, kontrapunktisk ligevægt mellem kurver og modkurver på hver side af midteraksen.

De bøger, jeg har studeret er: Barok (Rolf Tomann, forlag: Könemann), A History of Western Art om barok og rokoko (Laurie Schneider Adams) og Baroque and Rococo (Germain Bazin). Jeg kunne godt have tænkt mig en bog der var mindre geografisk og mere tematisk inddelt, men man skal jo stoppe et sted. Alle tegninger og malerier i indlægget er mine fortolkninger af de gamle værker.

1. Italiensk barok

De fleste vil nok være enige om og i, at de første impulser til barokken kom fra Italien, nærmere bestemt Rom. Efter reformationen i Nordeuropa fulgte den katolske kirke op med modreformationen – og så fik den hele armen med udtryk i kunsten, der skulle samle og propagandere.

Paverne var naturligvis helt med på ideen om, at Rom igen skulle synes kejserlig i sin vælde. I forbindelse med italiensk barok bør man kende navnene Gian Lorenzo Bernini (1598-1680) og Francesco Borromini (1599-1667), begge arkitekter.

Bernini står for den mest klassicistiske tendens af de to. Bogen “Baroque and Rococo” beskriver hans udtryk som: “Power in repose”.

Bernini, Santa Bibiana, Rom (1624-26)

EPSON MFP image

Borromini udfordrede denne hvile med en mere dramatisk stil. I hans arkitektur bølger murene i en vekslen mellem konkav og konveks. Jeg kan godt lide Borrominis barok.

Borromini: Sant’ Ivo della Sapienza, Rom (1642-44)

EPSON MFP image

Kuplen set indefra

Kuplen set indefra

Borromini: San Carlo alle Quattro Fontane, Rom (1664-67)

EPSON MFP image

Her er yderligere eksempler på italiensk barok arkitektur, som jeg synes med al tydelighed viser, at det klassicistiske ikke er udelukket fra barok æstetik, men blot udfordres med volutter, brudte gavle og buer.

Martino Longhi den Yngre: San Vincenzo ed Anastasio, Rom (1646-50)

barok5.jpg

Pietro da Cortona: Santa Maria della Pace, Rom (1656-57)

barok20-2.jpg

Bernini var også skulptør. Hans statuer er i ægte modreformatorisk ånd forførende, grænsende til det ukyske. Det ville kræve længere tid (for mig i al fald), end jeg har afsat at gengive det troværdigt.

Bernini: Den salige Ludovica Abertoni (1671-74)

EPSON MFP image

Det afgørende anderledes ved den barokke skulptur i forhold til renæssanceskulptur, er at den drager beskueren med sig ind i handlingen, øjeblikket.

Manuel Pereira: Den hellige Bruno (1630)

EPSON MFP image

Camillo Rusconi: Apostlen Matthæus (1708-18)

EPSON MFP image

Hvad angår maleri var der to afgørende strømninger i barokken, der begyndte i Italien omkring 1600: det dekorative, lyse, livlige maleri som f.eks. ses i loftsmalerier og som udvikledes til det yderste i rokokoen, og den udforskning af menneskeligt drama, som Caravaggio satte i gang med sine dramatiske værker, hvor figurerne vokser ud af mørket i stærk chiaroscuro helt presset op mod beskuerens rum,

Caravaggio: Narcissus (1597-99)

EPSON MFP image

2. Fransk barok og rokoko

Frankrig er det andet store centrum for barok. Det var det mest magtfulde land i 1600-tallet og magten var centreret omkring kongen. Dette udtryktes som bekendt i Versailles, hor Solkongen, Louis XIV, holdt hof fra 1661.

Fransk barok tempereres af en stærkere klassicistisk strømning. Faktisk synes jeg, det er svært at se de store franske malere Lorraine og Poussin som rigtigt barokke, fordi deres malerier er så klassicistiske uden chiaroscuro-virkninger. Men måske er det bare en undskyldning, fordi jeg ikke synes, de var spændende nok at tegne/male efter. Nu er de  da nævnt. De boede faktiske begge i Rom.

Louis le Vau: Vaux-le-Vicomte (1612-70)

EPSON MFP image

Herover kan man se et vigtigt fransk bidrag til barokken: barokhaven. Symmetrisk strålende ud fra slottet i guddommelig orden. Som modsætning hertil kom i løbet af 1700-tallet den engelske have, der var en eventyrlig have med snoede stier, ruin-attrapper og med romantisk naturlighed som forbillede.

I løbet af 1700-tallet blev det bedre borgerskab i Paris forbilledet fremfor hoffet. Det intime og mindre stift repræsentative blev moderne. Det kan ses i malerkunsten, hvor Francois Boucher (1703-1770)og Jean-Honoré Fragonard (1732-1806), som jeg tidligere har kopieret, malede dekorative, forfinede, men tungt erotisk ladede scener med løs, henkastet, nærmest impressionistisk hånd. Mine skitser af Boucher og Fragonard er fra 2006 (!):

Boucher:

Fragonard:

Hovedet af den gamle mand af Fragonard har jeg senere kopieret i olie, som man kan se her.

3. Centraleuropæisk barok og rokoko

Nederlandenes bidrag ligger især indenfor maleriet. Vi kender Rembrandt van Rijn (1606-1669), som det for mig ikke giver så stor mening at kopiere i andet end olie, og som kræver et større studie. Jeg har en bog, der handler om hans teknik – måske kommer der et særskilt indlæg herom. Peter Paul Rubens (1577-1640) kender de fleste nok også. Egentlig var hans stil noget med en masse tykke mænd og damer, der vælter rundt i overdådig, pastelfarvet idyl. Forfatteren af Baroque and Rococo, Bazinsynes, han er fantastisk. Jeg kan bedst lide det afdæmpede portræt af ham selv og hans udkårne, som jeg har skitseret her.

Peter Paul Rubens: Rubens og Isabella Brant i løvhytten (s. 1609/10)

EPSON MFP image

Og jeg kan godt lide at læse om ham, fordi alting lykkedes for ham, modsat Rembrandt, der døde alene og fattig. I Nederlandene var kunstmarkedet frit og liberalt. Kunstnerne specialiserede sig i forskellige smågenrer: landskaber, stillebener, portrætter, genremalerier, etc., og solgte så af deres værker.

Philips Koninck: Hollandsk landskab med udsigt fra klitterne ud over det åbne land (1664)

EPSON MFP image

Tyskland og Østrig var ikke rigtigt med på barokken i starten af 1600-tallet. De havde travlt med krige. Men sidst i 1600-tallet og i 1700-tallet kom de efter det. Frankrig strålede sin barokke klassicisme ud til Østrig og Tyskland, hvor fyrsterne gerne ville se sig selv som Solkongen.

Hildebrandt: havefacade af Nedre Belvedere (1713-16)

EPSON MFP image

I Tyskland drejede man mod rokoko, hvor en klassicistisk arkitektur holder sammen på de ellers mere løst svungne linjer og med loftet helt opløst i malet himmel og susende engle-gevandter.

Peter Thumb: St. Gallen, klosterbibliotek (1766)

EPSON MFP image

Neumann: Klosterkirken Neresheim (1745-92)

EPSON MFP image

Outro

Pyha. Jeg har prøvet at guide igennem det sammensurium som den barokke periode og den barokke stil er. Det korte af det lange er nok, at på en klassicistisk basis, tillod man i denne periode og i den stil, det afstedkom, bare lidt mere lir end i både renæssancen og i nyklassicismen. Jeg synes sådan et lille pusterum for dramatiske sjæle er helt ok.

_____________

(English recap: This is my interpretation of the Baroque period and style in Danish words, drawings and water colour.)

Udgivet i Akvarel, Kunsthistorie, Skulptur, tegning | 1 kommentar

Olie: Sommer

I dag er jeg endelig blevet færdig med et maleri, jeg påbegyndte, da sommeren endnu var ung. For en gangs skyld har jeg været rimeligt in tune med årstiden – ellers har jeg en tendens til at male forår og sommer om vinteren og efteråret og omvendt.

Motivet er et klassisk natursceneri fra en cykeltur i Danmark, og hvis man kunne se maleriet live (som jeg kan herfra), ville man kunne se:

  1. at der er flere nuancer i det sorte mørke, end man skulle tro
  2. at den på fotoet let grumsede himmel er heeelt hvid
  3. at jeg har fundet paletknivene frem igen

Maleriet måler 50×70 og kan ses live i Lystrup Kirkes lokaler fra 23. oktober 🙂

cykelturbeauty4

_________

(English recap: Today I finally finished a painting I started painting earlier this year. It is a typical Danish summer scenery as I have seen so often on bicycle trips through the years.)

Udgivet i Oliemaling, Udstilling | Skriv en kommentar

Ugens blomst VIII

Ugens blomst er den prangende solsikke.

______

(English recap: in this post I present my drawings and watercolours of a sunflower.)

Udgivet i Akvarel, Blomsterstudier, tegning | Skriv en kommentar

Ugen blomst VII

Denne uges blomst er fuchsia, nærmere bestemt en vinterhårdfør busk-fuchsia, som jeg har købt denne sommer, og som jeg synes særligt godt om, fordi den faktisk kan overleve uden helt så meget besvær. Desuden er dens blomster langstrakte og ligner dermed endnu mere dråber, der falder end fuchsia altid gør og hvilket gør fuchsia til en meget dekorativ blomst, eventuelt med en lidt dekadent tendens.

 

Jeg synes blomsten var svær at forenkle, fordi det netop er dens intrikat-hed, der også gør den interessant og effektfuld at se på. I mit arbejde fandt jeg ud af, at for mig virkede det mest oplagt at accentuere det “fald”, der er i de hængende blomsterhoveder i format og beskæring:

EPSON MFP image

Desuden synes jeg, den fungerer rigtigt fint som “hjørnedesign” som her:

 

Det er da lige til et brevpapir! 🙂

___________

(English recap: In this post I present drawings and paintings depicting the flower fuchsia. In my opinion, it has a form that lends itself easily and effectively to decorative uses.)

Udgivet i Akvarel, Blomsterstudier, tegning | Skriv en kommentar

Projekter

Jeg har ofte med undren og ærefrygt set de breve, de store kunstnere (jeg husker P. S. Krøyer f.eks.) sendte hjem til deres mæcener, hvor de med blækpennen hurtigt kradsede en lille skitse ned, af hvad de arbejdede med for tiden. Én ting er at være så heldig at få lavet et mesterværk, men så nonchalant at kunne fremmane det med lidt blækklatter, må være mere end held – selvtillid, og dygtighed til at have den i.

Jeg har ikke nogen mæcen (heldigvis? måske, måske ikke) og jeg føler heller ikke rigtigt jeg er så selvsikker eller dygtig, at sammenligningen helt giver mening. Men jeg føler faktisk, at jeg nu har et så godt greb om motiver og hvad jeg vil med dem, at jeg kan rapportere på en lignende måde, hvad jeg arbejder med lige nu. Skitserne tog ca. en time til sammen at lave og repræsenterer nogle af de “projekter” ,jeg har kørende – mere eller mindre begyndt og færdiggjort.

EPSON MFP image

Jeg skrev i løbet af sømmeren, at jeg havde brugt tiden på at male en røde låge, men at den kunne jo ikke komme på bloggen. Men det kan den godt – nu vil jeg male den igen 🙂

sneak1.jpg

Allerede i aften kommer næste afsnit i føljetonen “Ugens Blomst”

EPSON MFP image

Spansk gade. Jeg har nogle virkeligt fine billeder fra en tur til Spanien fra mange år siden. Nu har jeg malet et par olieskitser, som bare lige mangler det sidste lag, før de kan blive præsenteret.

EPSON MFP image

Jeg vil gerne lave en lille serie om smukke danske byer. I sidste uge besøgte jeg Mariager, som jeg gerne vil dokumentere gennem forskellige malerier.

EPSON MFP image

Jeg har snart i et halvt år studeret, læst og noteret og tegnet barok til et snakke-nørde-indlæg til min meget langtrukne kunsthistoriske føljeton.

Den seneste uge har jeg været syg, og jeg har derfor ikke nået alt det jeg ville. Så føles det faktisk lidt som et plaster på såret at få “indtaget” nogle af motiverne på denne måde. Haps! 🙂

_________

(English recap: In this post I report on some of the many projects I am working on at the moment in a couple of quickly done drawings.)

Udgivet i tegning | Skriv en kommentar

Ugens blomst VI

Denne uges blomst er nerie. Det er faktisk en giftig plante, men da jeg opdagede sidste sommer, at den liguster, mange af os har som hæk, faktisk også er giftig, købte jeg alligevel en – men den er under opsyn 🙂

Den minder mig nemlig så velsignet om rejser i middelhavslandene. En lyserød nerie mod en blå himmel forbinder jeg med en ubekymret, afslappet, varm tilstand. Her er min lille serie med nerie fra den forgangne uge, både de første blomsterstudier og stiliseret og bearbejdet til en malebog.

Bemærk at skyggerne i nr. 6 (3. række til højre) overlapper rammen ligesom de umiddelbart mere håndgribelige blomster, hvilket giver en mærkelig fornemmelse af, at også de er rørbare objekter klippet ud i grålilla pap. Jeg ved ikke, om jeg bryder mig om det, men det skulle prøves. Den gule baggrund i nr. 8 (4. række til højre) er ikke helt så karryagtig i virkeligheden som her på reproduktionen – den er mere orange, hvilket klæder den bedre.

_______________

(English recap: This week I have been studying the poisonous flower nerium in drawings and paintings, and in this post I present the result.)

Udgivet i Akvarel, Blomsterstudier, tegning | Skriv en kommentar