John Bauer

Mit udgangspunkt

Jeg har i lang tid studeret John Bauer (1882-1918) som en del af en projekt, der gerne skal munde ud i en styrkelse af mine evner som illustratør. Den bedste illustratør i mands minde er efter min mening John Bauer. Hans illustrationer er næsten monumentale, endskønt de kan være på en A4. Og de er utroligt stemningsskabende.

Projektet har rakt vidt. Jeg startede med biografien “John Bauer – En konstnar och hans sagovärld” af bl.a. Per Bjurström – købt billigt over antikvariat.net . Jeg afsluttede projektet med at anskaffe mig Swedish Folk Tales over Amazon.co.uk. Sagaerne burde faktisk være på svensk, for illustrationerne og sagaerne er vel så svenske som noget kan blive… men denne udgave er ret ny og okay trykt, den er billig og rummer flere af hans illustrationer, end jeg har kunnet finde i nogen anden bog.

John Bauers udgangspunkt.

Et kendetegn ved hans stil er den pregnante streg. Han holdt helst pennen “løbende” over papiret, og det resulterede i krummelurer på dens vej rundt på papiret. Albert Engström og Carl Larsson var idealer. Han studerede gamle dragter og naturen indgående og producerede linjeskønne tegner af planter og skov.

I 1902 var han på studierejse i Tyskland (hvor hans far havde sit ophav – faderen var indehaver af et charcuterie i Sverige). Her blev han grebet af den tyske middelalder-romantik.

Lappland

I 1904 påtog han sig en stor opgave, nemlig at illustrere et stort værk om Lappland og den samiske kultur. Han boede med dem en lang overgang og tegnede skitser og tog fotografier med sig hjem. Naturen som en mystisk magt gjorde et stort indtryk på ham, og de folkloristiske kostumer indgik i hans “garderobe” til senere illustrationer.

Jeg var faktisk en tur på Det Kgl. Bibliotek og kigge i værket “Lappland – det store framtidslandet”, som han illustrerede (han boede blandt lapperne i lang tid og observerede og tegnede – det var et storstilet projekt.) Det var den originale udgave, og sandsynligvis den eneste i Danmark, så derfor måtte den kun læses på læsesalen på Det Kongelige Bibliotek. Uhadada! 🙂 Her er mine notater!

Jeg ville ønske, jeg kunne have studeret tegningerne hjemme. Der var nogle fremragende iblandt, bl.a. Planche XXVII “Hämnd på dødsfienden”, en dramatisk scene, hvor lapperne kæmper med ulve, der slår deres rener ihjel.

Den var fordelt så den lysegule himmel blot var en stribe øverst oppe og resten var lilla-blåt sne. Konstrasten var skærende og kompositionen næsten pinefuldt simpel og bizar. Der var ingen konturstreg mellem himmel og sne, kun de to kontrastflader der mødtes i et farveskrig.

Der var i illustrationerne en generel tendens til høj horisont og noget meget enkelt dekorativt over den måde f.eks elgenes takkede gevirer stod tegnet på en næsten ensfarvet baggrund.

Et fascinerende studie er de mangfoldige udgaver af sne, der skiftede mellem tyngde og lethed. Sneen var nogle steder gengivet i fine rosa, blå og turkise toner i forgrunden og turkis i baggrunden, med ganske få highlights med hvid dækfarve. I et andet maleri var det gengivet som tykke hvide strøg på noget rødligt i mellemgrunden og blåligt i forgrunden og sidst men ikke mindst var der den dramatiske aften-lillablå på ovennævnte illustration.

Personerne var Carl Larssonsk gengivet – folderne i tøjet var tegnet som dekorative krummelurer.

Skoven

Han var anerkendt som et stort talent indenfor modeltegning pga. hans overlegne streg, men han blev opfattet som doven. Hans inaktivitet var sandsynligvist mere et udtryk for den depression og tvivl på hans egen kunnen, der kunne gribe ham.

Her er et uddrag fra et brev til hans forlovede Ester i 1904:

“Varför skall jag plågas därför att jag vill bli konstnär?… Allt är ju vackert och stort runt mej. Jag ser och plagas. Jeg vill göra det (måla nämligen) men känner min ynkliga oförmoga. Lär mej vare fräck och nöjd med mej själv.”

Ak ja. Lær mig at være frejdig og glæde mig over mig selv! 🙂

Når han som så ofte var deprimeret, gik han lange ture i skoven. Således uddybedes hans fascination af skoven og dens mystik.

Bland tomtar och troll

I 1908 var han i Italien, nygift efter en lang forlovelsesperiode, med sin hustru Ester (f. Ellquist) og oplevede monumental-maleriets kraft i Botticello, Fra Angelico og Giotto. Faktisk tegnede han nogle af sine første illustrationer til “Bland Tomtar och troll” i Italien.

“Bland tomtar och troll”, var en samling af eventyr, der blev udgivet en gang om året og mellem 1907-1915 (undtagen ét år på grund af en strid med udgiveren om rettighederne til originalerne til illustrationerne – som John Bauer vandt) illustrerede John Bauer disse. De kan købes i dyre domme på antikvariat.net nu om dage. De fineste koster over 1500 kr.! Jeg lånte bare nogle genoptryk fra 30’erne på biblioteket…

John Bauer blev en anerkendt illustratør. Han blev anset for at være inspireret af den britiske illustratør Arthur Rackham (1867-1939) som formentlig vil blive objekt for en senere blogpost. Men det er uvist om han hørte om denne, og det er ret sikkert, at han ikke hørte om ham, før han havde dannet sin egen selvstændige stil. Der er desuden stor forskel. Begge har altdominerende konturer, men hvor alt, ligesom hos den tyske renæssancekunstner Dürer, får konturer hos Rackham…

… Er Bauers tegninger enkle med en blød bevægelig kontur. Farveskalaen er neddæmpet og enhedsskabende, og der er et tydeligt hierarki mellem forgrund og baggrund (“kulisserne”).

Sagaprinsessen

Ester var, sammen med den middelalderlige Madonna og den italienske renæssances Venus, et væsentligt forbillede for “sagoprinsessan”, som går igen i John Bauers tegninger – en langbenet, lysende prinsesse i stærk kontrast til den mørke skov.

Derudover indgik de grimme, men slet ikke så onde, blot dumme, behårede trolde i flere størrelser med glitrende små øjne og juveler, den lille frygtløse “pojken” og helten, der næsten altid sås i profil, i persongalleriet.

De sidste år

Sammen fik Ester og John en lille dreng. Deres ægteskab blev mere og mere anstrengt, og de boede hver for sig de sidste par år – Ester trivedes ikke langt ude på landet i skoven, hvor John Bauer havde sit hjem og strejfede rundt med sin hund.

Han var med til at udgive en undervisningsbog i tegning: “Ritkursen” (Gid jeg havde den!!!) hvor han havde tegnet eksempler til undervisning i linjens muligheder og i at opbygge figurer og billeder.

Han var meget optaget af teater og lavede i løbet af sine sidste år kulisser til stykket “Sagovärld”.

I 1918 omkom John og Ester Bauer og deres søn Bengt, da kanalbåden “Per Brahe” forliste på Vättern. Hvis nogen skulle være i tvivl var det alt for tidligt.

Tilblivelsen.

Når John Bauer skulle skabe en illustrationsserie til et eventyr, lavede han først små kompositionsskitser på str. med et frimærke. De blev stillet op som en tegneserie nærmest:

På ovenstående kan man øverst se skitser til “Kvastarnas Kvast”, nederst til “Broder Martin” og midterst “Sagan om Tyvstarr”, hvorfra den kendteste tegning af John Bauer sandsynligvist stammer (og hvis man kigger godt efter kan man finde netop denne som lille skitse) – her er min kopi af værket:

Fra “Sagan om älgtjuren Skutt och lilla prinsessen Tyvstarr” (Bland tomtar och troll, 1913) Blæk og gouache

(Jeg knuselsker de små hvide blomster med to små hvide klokker og to små grønne blade. Og de to små blå fugle øverst til højre.)

Derpå øgede han størrelsen til ca. 6×6 cm og farvelagde dem så småt. Derpå øgede han størrelsen til de endelige må, hvor han foretrak kvadratisk format omkring 25×25.

De blev tegnet kraftigt op med blæk, farvelagt med akvarel og gouache eller afsluttet med hvid dækfarve.

Ofte er hans tegninger blevet prist for deres monumentalitet trods den lille størrelse. Måske er det netop den lille frimærkestørrelse, der sikrer, at han ikke propper for mange elementer ind fra starten?

Derudover var hans mange natur- og dragtstudier tydeligvist en vigtig forudsætning for hans illustrationer.

Mesterværkkopier en masse.

Jeg har lavet en del mesterværkkopier. Jeg synes, hans streg er enestående og vil så gerne have den ind i min hånd!

“Uti vida världen” 1907 (blæk og akvarel)

Fra “Pojken som spände trollet för kälken” (Bland tomtar och troll, 1907) Blæk og dækhvid.

Fra “Han som kunde rida i alla vädar” (Bland tomtar och troll, 1907) Bly, blæk og dækhvid.

Fra “Stalo och Kauras” (ca. 1907) Blyant, blæk og dækhvid.

Fra “De sju önskningarna” 1907. Blæk og akvarel

Fra Sagan om de fyra stortrollen och lille Vill-Villaremann (Bland Tomtar och Troll, 1909) Blæk, akvarel og hvid dækfarve.

(Jeg knuselsker de små hvide geder ved hans fødder!)

Fra “Tinka-Lillfot-Gullhår” (Bland tomtar och troll 1909) Blæk, akvarel og hvid blækfarve.

From “The Prince Without a Shadow” (1910) Bly, blæk og akvarel.

(Jeg knuselsker de små gule svampe og den lysegule baggrund!)

Fra “Agneta och Sjökungen” (Bland tomtar och Troll, 1910) Bly, blæk, akvarel, hvid dækfarve.

 

 

Fra “Trollritten” (Bland tomtar och troll, 1910) Blæk og gouache.

(Igen knuselsker jeg de små hvide svampe!)

From “Jungfrun i rosiga molnens borg” (Guldslottet, 1911) Blæk og akvarel.

Fra “Konungens Val” (Julklapen, 1911) Blæk.

Omslag til “Julbocken” 1911. Blæk og gouache.

Omslag til Julbocken, 1912. Blæk og akvarel.

Fra “När Trollmor skötte kungens storbyk” (Bland tomtar och troll 1913) Gouache.

Fra “Pojken och Trollen eller äventyret” (Bland tomtar och troll, 1915) blæk og akvarel.

Fra “Bella’s Glorious Adventure” Blæk og gouache på gråt karton.

Ved ikke helt, hvor denne stammer fra: Blyant og blæk.

Tak for denne gang, John Bauer!

Dette indlæg blev udgivet i Akvarel, Gouache, Illustrationer, John Bauer, Kunsthistorie, Mesterværkkopi. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s